Valg af åndedrætsværn skal altid bero på den kemiske risikovurdering, så det yder tilstrækkelig beskyttelse i forhold til forureningens art, de konkrete arbejdsopgaver, arbejdsforhold, vejrlig og fabrikantens brugsanvisning, herunder oplysninger om beskyttelsesfaktoren (se følgende afsnit). Der skal også tages stilling til, om åndedrætsværnet kan kombineres med andre personlige værnemidler samtidig, uden at beskyttelsen forringes.

Der findes to hovedtyper åndedrætsværn:

• Filtrerende åndedrætsværn, som kan være med eller uden turboenhed.
• Luftforsynet åndedrætsværn.

Ved filtrerende åndedrætsværn trækkes indåndingsluften igennem et filter. Der findes mange forskellige typer filtrerende åndedrætsværn fx som engangsmaske, halv- eller helmaske med partikelfilter, gasfilter eller begge dele (kombifilter). Filtrene er i mange tilfælde udskiftelige. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med en turboenhed, blæses der luft ind i åndedrætsværnet gennem et filter, og på den måde bliver det nemmere at trække vejret.

Luftforsynet åndedrætsværn tilfører luft fra ikke-forurenede områder eller fra iltflasker. 

Et åndedrætsværn skal slutte tæt til ansigtet. Vær opmærksom på, at skæg/skægstubbe, briller og ansigtsform kan forhindre åndedrætsværnet i at slutte tæt. Åndedrætsværnet skal bruges under hele arbejdets varighed for at yde den tilsigtede beskyttelse.

Åndedrætsværn skal være CE-mærket, og fabrikantens anvisninger skal følges for at sikre holdbarheden af et åndedrætsværn og den beskyttelse, det skal give. 

Af brugsanvisningen fremgår, bl.a. hvilket arbejde åndedrætsværnet er egnet til, korrekt anvendelse, opbevaring, rengøring, vedligeholdelse, reparation og desinficering.

Beskyttelsesfaktor

Beskyttelsesfaktoren (klasse 1, 2 eller 3) angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne. Beskyttelsesfaktoren er fastsat ved afprøvning i et laboratorie.

Den reelle beskyttelse afhænger af flere faktorer, bl.a. i hvilken grad masken slutter tæt til ansigtet. Mange støvmasker slutter ikke tilstrækkeligt tæt til ansigtet. Derfor er de ikke egnede til brug ved mange arbejdsopgaver på bygge- og anlægspladser. Dette gælder bl.a. mange engangsmasker.

Beskyttelsesfaktoren kan blive mindsket, hvis man har skæg eller bruger briller. Brug evt. luftforsynet åndedrætsværn med overtrykshætte eller filtrerende åndedrætsværn med turboenhed.

Begrænsninger i arbejdstid

Arbejde med filtrerende åndedrætsværn belaster åndedrættet og kredsløbet (hjertet). Derfor er der begrænsninger for den tidsmæssige brug.

Filtrerende åndedrætsværn må højst anvendes 3 timer dagligt. Ved arbejde med åndedrætsværn mere end 3 timer dagligt skal der bruges enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed eller luftforsynet åndedrætsværn.

Arbejde med åndedrætsværn er uanset typen altid belastende, og derfor skal arbejdsperioder med åndedrætsværn begrænses ved at holde passende pauser. I pauserne må der udføres andet arbejde, som ikke kræver brug af åndedrætsværn.

Der må maksimalt arbejdes 6 timer om dagen med luftforsynet åndedrætsværn eller turboenhed inkl. passende pauser. Ved arbejde, som er særligt belastende pga. arbejdets art, temperaturforhold el.lign., skal belastningen vurderes i den kemiske risikovurdering ift., om tiden, hvor der arbejdes med åndedrætsværn, evt. skal nedsættes. Særligt for arbejde med nedrivning af asbest gælder det, at arbejdstiden med åndedrætsværn maksimalt må udgøre 4 timer om dagen og med hvilepauser indlagt senest efter 2 timers uafbrudt arbejde.

Unge under 18 år må højst arbejde 4 timer om dagen med luftforsynet åndedrætsværn, og kun når det er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er fastsat regler for, fx lærlingeuddannelsen, eller hvis den unge har afsluttet sin erhvervsuddannelse, inden vedkommende fylder 18 år.

Filtrerende åndedrætsværn

Filtrerende åndedrætsværn findes som engangsmasker eller hel- og halvmaske med partikel- og/eller gasfilter, der kan udskiftes. Helmasker og halvmasker af gummi slutter som regel bedre til ansigtet og beskytter derfor bedre end engangsmasker. 

Åndedrætsværn med partikelfilter beskytter mod støv og aerosoler, men ikke mod gasser og dampe. P1-filtre yder ikke en tilstrækkelig beskyttelse til, at de kan anvendes i bygge- og anlægsbranchen. Se oversigt på næste side.

Åndedrætsværn med gasfilter beskytter mod gasser og dampe, men ikke mod støv og aerosoler. Der findes forskellige typer gasfiltre efter evnen til at optage specifikke gasser og dampe. Nogle gasfiltre er kombifiltre, som samtidig beskytter mod partikler. 

Filtre skal skiftes i tide, inden de er brugt op, så de yder den tilsigtede beskyttelse.

Mærkning af filtertyper

Der skal altid vælges et tætsluttende åndedrætsværn, som er egnet til den konkrete arbejdsopgave, og med et filter, der beskytter mod den aktuelle forurening. Filtrene er mærket med bogstaver og farvekoder. Nogle filtre beskytter mod flere gasser og dampe samtidig. Det fremgår med flere bogstaver og farvekoder.

Ved sprøjtemaling o.l. er det en god ide også at bruge et forfilter, der kan beskytte partikelfilteret.

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser og batteri) trækker luften igennem et filter, som blæses ind i masken/hætten. Det betyder, at der ikke er åndedrætsmodstand, det er lettere at trække vejret, og åndedrætsværnet derfor må anvendes i op til 6 timer på en arbejdsdag. Vælg turboenhed med størst mulig luftkapacitet. Det sikrer mod, at visiret dugger, og det øger maskens/hættens faktiske beskyttelse, da der skabes overtryk i denne.

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed må kun anvendes, hvor filteret yder tilstrækkelig beskyttelse mod den konkrete forurening. Derfor må det ikke anvendes, når der på baggrund af den kemiske risikovurdering eller kodenummeret skal anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

Luftforsynet åndedrætsværn

Brug altid et luftforsynet åndedrætsværn, når:

• der kan opstå iltmangel (iltkoncentrationen er under 17% ilt i indåndingsluften), fx ved arbejde i brønde.
• luftforureningen er ukendt, fx ved arbejde i forurenet jord, svejsearbejde og sandblæsning, eller i høje koncentrationer, hvor der ikke er kendskab til filterets effekt eller holdbarhed.
• der ikke findes et egnet filter til den konkrete forurening.
• arbejdsmiljølovgivningen kræver det, fx ved arbejde med produkter med høje kodenumre.

Ved brug af luftforsynet åndedrætsværn skal der sikres forsvarlig åndemiddelluft med luftflasker eller korrekt placeret trykluftanlæg.

Ved brug af trykluftanlæg skal kompressorens indsugning være placeret i et ikke-forurenet område, hvor man kan være sikker på, at luften er frisk. Kompressorens olie- og vandudskiller skal tjekkes jævnligt. Kompressoren skal efterses årligt, og luftkvaliteten måles efter fabrikantens anvisninger, dog mindst årligt. Det er meget vigtigt, at anlægget dagligt overvåges af en person, som arbejdsgiveren har udpeget til dette, som er særligt oplært, og at det sker under hensyn til Arbejdstilsynets krav. Se mere i AT-vejledning om trykluft til åndedrætsværn.

Det gælder ligeledes, at arbejdsgiveren skal sikre, at anlægget risikovurderes af en kvalificeret person, og der foretages en helhedsvurdering af anlægget, inden det tages i brug på arbejdsstedet.

Udskiftning af partikelfilter

Følg anvisningerne i fabrikantens brugsanvisning om filtrets holdbarhed, opbevaring og vedligehold.

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed leveres gerne med et testsæt, som anvendes til kontrol af filteret. Filterets levetid kan øges ved anvendelse af forfilter.

Filtrerende åndedrætsværn (uden turboenhed) skal som tommelfingerregel udskiftes, når der opstår en mærkbar øget åndedrætsmodstand.

Udskiftning af gasfilter

Følg anvisningerne i fabrikantens brugsanvisning om filterets holdbarhed, opbevaring og vedligehold.

Et gasfilter kan kun optage en vis mængde luftforurening, før det er brugt op.

Hvornår, filteret skal skiftes, afhænger ud over brugstiden også af, hvordan filteret har været opbevaret, når det ikke er i brug. Arbejdsgiveren skal instruere i, hvor længe det enkelte filter kan holde, og hvordan det skal opbevares, når det ikke er i brug. Der kan fx laves en logbog til det enkelte filter, hvor det registreres, hvor længe filteret har været i brug/ude af emballagen. Så kan filteret skiftes i tide. 

Ændrer lugten i masken sig, kan det være et tegn på, at der slipper forurening igennem filteret, og så er filteret ikke skiftet i tide. Forureningen kan også skyldes, at masken ikke sidder tæt. I begge tilfælde skal man hurtigst muligt søge ud i frisk luft. Skift derfor filteret i god tid, inden filterets brugstid er udløbet. Bemærk også, at ikke alle sundhedsskadelige gasser har en lugt.

Hvis filterets holdbarhed ikke er angivet, skal det ikke bruges. 

Skiltning

På arbejdsområder, hvor åndedrætsværn er påbudt, skal der afmærkes med et skilt. Skiltet skal suppleres med informationer om, hvilken type åndedrætsværn der skal bruges.

Skiltning er især vigtig på bygge- og anlægspladser, hvor flere virksomheder arbejder samtidigt, så andre virksomheders ansatte advares mod at gå ind i området, hvor der skal anvendes åndedrætsværn.

Besøg renover-sikkert.dk og se mere om stoffer i gamle byggematerialer eller asbest-huset.dk og se mere om asbest i byggeriet.