Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøarbejdet
Bygge- og anlægspladsens indretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Ulykker
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykisk arbejdsmiljø
Værnemidler

Arbejde i nærheden af luftledninger

   

Tegningerne viser gældende sikkerhedsafstande ved arbejde i nærheden af luftledninger. De viste minimumsafstande skal overholdes.

Brud på luftledninger eller jordkabler

Hvis en gravemaskine rammer en luftledning eller et jordkabel, skal du som fører gøre følgende:

  • Blive på maskinen indtil spændingen er fjernet fra ledningen.
  • Holde alle væk i sikker afstand fra maskinen.
  • Underrette det lokale elforsyningsselskab. Ring evt. 112.

Gasledninger

Arbejde med gasledninger kræver særlig oplæring og instruktion samt kendskab til de gældende regler. Det gælder særligt instruktioner om risikoen for ulykker og erhvervssygdomme, både mundtligt og skriftligt. Det samme gælder instruktioner om, hvordan man kan undgå brand, eksplosion, forgiftning og kvælning.

Arbejdet skal overvåges af en person, der kan komme til undsætning ved farlige situationer.

Alle skal være fortrolige med „Førstehjælp ved gasulykker“, der findes som bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde på gasfyldte ledninger.

Brug altid måleapparater, der alarmerer, hvis koncentrationen af gas bliver for høj.

Brug luftforsynet åndedrætsværn, når gasser kan forekomme i sundhedsskadelige koncentrationer eller fortrænger luften.

Arbejde med åndedrætsværn kræver planlægning. Fysisk krævende arbejde må kun foregå i korte perioder og skal efterfølges af pauser eller andet arbejde.

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

Branchevejledninger