Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Arbejdsskader

   

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har varet i højst fem dage. En arbejdsulykke kan fx være en ansat, en arbejdsleder eller en mester, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er på arbejde, når ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet går ud på, og hvor det sker.

Det er også en arbejdsulykke, hvis der sker en færdselsulykke for en ansat, mens vedkommende er på arbejde.

Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en arbejdsbetinget lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

Det kan fx være lungekræft, hvor det er fastslået, at kræften er opstået grundet udsættelse fra fx kvartsstøv eller asbestfibre.

Det kan i visse tilfælde være svært at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom. En høreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en høreskade efter lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse.

En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en erhvervssygdom.

Anmeldelse af ulykker

Arbejdsulykker, herunder forgiftningstilfælde og pludselige løfteskader, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskadekomstdagen.

Anmeldepligten gælder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst én dags fravær fra sædvanligt arbejde udover tilskadekomstdagen.

Den skadelidte skal have en kopi af anmeldelsen, og arbejdsmiljørepræsentanten skal have adgang til anmeldelsen.

Det er ikke afgørende, hvornår fraværsdagen(e) falder. Det afgørende er, om fraværet er forårsaget af arbejdsulykken.

Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det gælder bl.a. den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.

Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, så der er mulighed for at undersøge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan få erstatning.

Anmeldelsen skal ske digitalt gennem brug af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem for arbejdsulykker – EASY. Se mere om EASY-systemet på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk eller www.virk.dk.

EASY-systemet kan også anvendes af den enkelte virksomhed til at registre nærved-ulykker og ulykker uden fravær i forbindelse med virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Disse registreringer kan kun ses af virksomheden selv og kræver adgang med digital signatur.

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser

Læger og tandlæger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring anmelde, hvis de konstaterer eller får mistanke om, at en person har fået en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige påvirkninger i arbejdet.

Andre personer kan også anmelde mistanke om arbejdsbetinget lidelse.

Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning

Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dækker følgerne af arbejdsulykker hos de ansatte samt tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forhold til erhvervssygdomme. Forsikring­en dækker visse udgifter til behandling, erstatning for tab af
erhvervsevne, varigt mén og erstatning til efterladte. Forsikringen dækker ikke arbejdsgiveren, hvis denne kommer ud for en arbejdsskade med mindre, at arbejdsgiveren har tegnet en frivillig forsikring.

Forsikringen dækker uanset, hvem der har ansvar for ulykken eller skaden.

Den dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det dækkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsikring, som bør tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.

Ulykkesanalyse/læring af ulykker

Virksomheden skal systematisk undersøge ulykker og erhvervssygdomme for at undgå lignende skader i fremtiden.

I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen følger op på alvorlige ulykker,
alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, og når der i øvrigt er særlige forhold, der kræver opfølgning.

Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.

Arbejdsgiveren skal oplyse bygherrens arbejdsmiljøkoordinator om, hvis en ulykke har fundet sted på byggepladsen. Hændelserne og analysen tages op på sikkerhedsmødet, evt. et ekstraordinært.

Målet med undersøgelsen af ulykker er ikke at finde skyldige eller ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlægge hvilke muligheder, der er for at forebygge lignende skader i fremtiden.

Det er ofte nødvendigt at rette arbejdspladsvurderingen (APV) i forhold til den nye viden, som analysen giver.

Sæt gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulykke. Det er et vigtigt signal om, at forebyggelse prioriteres højt.

Fremgangsmåden

Metoden er delt op i tre trin:

  1. Kortlægning af kendsgerninger
  2. Analyse af ulykken
  3. Sikring af løsninger, der forebygger.

Kortlægning af kendsgerninger

Få samlet så mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der skete, og under hvilke omstændigheder det skete.

Husk også at se på bagvedliggende årsager, fx tidspres eller eventuelt manglende instruktion.

Gå i gang med kortlægningen hurtigst muligt, mens hukommelsen er frisk, og eventuelle vidner fortsat er på arbejdspladsen.

Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og observationer om den pågældende ulykke. Tag eventuelt foto eller tegn en skitse.

Tal med alle relevante personer. Det kan fx være byggeledelsen, der kan belyse den bagvedliggende årsag til ulykken.

Tænk bredt i forbindelse med kortlægningen. En forstuvning af ryggen efter en pludselig løfteskade kan fx skyldes nedkøling af kroppen på grund af regn eller kulde.

Analyse af ulykken

Når alle væsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan man gå i gang med at analysere den.

Gør det trin for trin, så man får besvaret både, hvad der skete, og hvorfor det skete.

Husk, at der ved de fleste ulykker kan være flere årsager. Det er vigtigt at afdække dem alle sammen, da det giver de bedste muligheder for at lave forebyggende tiltag i virksomheden. Brug kun de oplysninger, der er samlet ind i kortlægningen.

Man vil ofte få det bedste resultat, hvis arbejdsmiljøorganisationen i fællesskab gennemfører analysen og afsætter den nødvendige tid til analysen.

Sikre løsninger, der forebygger

Gennemgå de enkelte trin i analysen for at finde frem til, hvad der kunne have forhindret ulykken.

Vurder derefter alle forslag til ændringen i arbejdsgange og andre forebyggende tiltag og beslut, hvilke der skal gennemføres straks, og hvilke der skal gennemføre på et senere tidspunkt.

Beslut til sidst, hvem der har ansvaret for at gennemføre de forebyggende tiltag, hvornår de skal være klar, og hvordan man kan bruge resultaterne af undersøgelsen i jeres APV.

På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er den nævnte metode beskrevet.

Førstehjælp

Virksomheden skal sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltning­er vedr. brand, redning og førstehjælp. Virksomheden skal bl.a. sikre:

  • at arbejdsstedet er forsynet med passende brandmateriel og redningsudstyr, samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde
  • at der er særligt oplærte personer, som kan yde førstehjælp i forbindelse med eventuelle ulykker.

Inddrag gerne disse forhold – både i forbindelse med udarbejdelse af en beredskabsplan samt i forbindelse med udarbejdelse af APV og udarbejd evt. en liste over, hvilke personer der kan yde førstehjælp.

Gode links

Film

Branchevejledninger