Vigtigeste vejledninger om dette emne
Arbejdsstillinger og -bevægelser
Når kroppens led fx ryggen eller nakken bliver vredet eller bøjet, er der tale om belastende arbejdsstillinger og -bevægelser.
Arbejde i liggende, hug- eller knæliggende stillinger og arbejde over skulderhøjde bliver betragtet som belastende arbejde.
Årsagen til belastende arbejdsstillinger og -bevægelser er ofte:
- Dårlig projektering eller mangelfuld planlægning.
- Dårligt indrettede arbejdsområder.
- For lavt eller højt beliggende arbejdsområde, fx ved bearbejdning af gulve, vægge og paneler, montage af el- og vvs-installationer, ventilationskanaler m.v.
- Forkert udformet arbejdsudstyr i forhold til opgave og person.
- Dårlige pladsforhold er ofte årsag til skæve og belastende
arbejdsstillinger.
Undgå eller reducér fastlåst arbejde, dvs. arbejde i en bestemt arbejdsstilling over lang tid. Ved fastlåst arbejde bliver de samme muskler belastet statisk i lang tid, hvilket medfører udtrætning af musklerne og dermed større risiko for skader.
Jo længere tid og jo oftere man er udsat for belastende arbejdsstillinger og -bevægelser, jo større risiko er der for skader og besvær. Hurtige kraftfulde bevægelser øger belastningerne. En løsning kan fx være rotation mellem forskellige opgaver, der belaster forskellige dele af kroppen.
Arbejde, der foregår liggende eller på knæ
Arbejdsstedets placering og pladsforholdene har stor betydning for belastning af ryg, nakke, arme og knæ.
Liggende og knæliggende arbejdsstillinger bør undgås ved, at man forudser dem i planlægningen.
Hvis knæliggende arbejde ikke kan undgås, skal der bruges en skammel, eller arbejdsgiveren skal udlevere knæværn eller knæpude. Pas på, at knæværnet ikke hæmmer kredsløbet i benene.
Forebyg dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser ved at indrette arbejdsstedet efter opgaven, og brug ergonomisk udformede redskaber. Sørg desuden for jævnligt at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. På den måde bliver arbejdet fordelt på forskellige muskler. Undgå arbejde under en højde midt på låret og over skulderhøjde ved at indrette arbejdsstedet efter opgaven eller ved at bruge udstyr, der kan indstilles i højden. Er det ikke muligt, skal man sørge for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver (rotation) og at holde pauser jævnligt.

Gulvlægning, montage af ventilationskanaler, diverse elektrikerarbejder og malerarbejder er typiske opgaver, hvor det kan være nødvendigt.
Særligt for krybekældre kan vurderingsskemaet på næste side bruges som udgangspunkt, når virksomheden skal fastsætte den maksimale daglige arbejdstid i en krybekælder.
| Krybekælderens højde | Maksimal arbejdstid fordelt over en dag | Faktorer, der kan begrænse den daglige maksimale arbejdstid yderligere |
|---|---|---|
| Mellem 60-90 cm | 1 time | Anvendelse af personlige værnemidler, der fx kan begrænse den fri ståhøjde. |
| Mellem 90-120 cm | 2 timer | Særligt belastende arbejdsstillinger eller adgangsforhold. |
| Over 120 cm | 4 timer | Psykisk belastende arbejdsforhold. |
| Den faktiske ståhøjde for den/dem, der udfører opgaven i krybekælderen. | Almindelig arbejdsdags længde | Personlige forhold, fx helbred og vægt. |
Arbejdsstedets indretning
Sørg for, at man kan stå og gå oprejst, at der er plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, og at der er mulighed for at anvende god arbejdsteknik, når arbejdspladsen indrettes.

Arbejdshøjden afhænger af arbejdets art og den enkelte persons højde. Arbejdsborde, bænke og bukke m.v. bør kunne indstilles. Hvis arbejdspladsen skal indrettes til flere personer eller til skiftende arbejdsopgaver, bør arbejdshøjden let kunne justeres uden brug af værktøj.
Afstand til materialer og værktøj
Materialer og værktøj skal placeres, så arbejdsbevægelserne kan foregå tæt ved kroppen. Stillads, arbejdsplatform m.v. bør opsættes så tæt som muligt ved murværk, facader m.v.
Gående arbejde
Underlaget skal være jævnt, fast, ryddet og velbelyst, hvis arbejdet foregår gående. Undgå også niveauforskelle, specielt ved transport af redskaber og materialer. Redskaber og transportmidler skal være lange eller høje nok til, at arbejdet kan udføres i oprejst stilling. Fodtøjet skal være med god stødabsorbering, pasform og kvalitet, da man bruger dem som personligt værnemiddel hele arbejdsdagen.
Sørg for at løfte og bære mindst muligt ved transport af materialer og værktøj. Det kan ske ved brug af egnede tekniske hjælpemidler.
Ensidigt belastende arbejde
Det er ensidigt belastende arbejde, når arbejdet foregår i fastlåste arbejdsstillinger, eller hvor fx én arm eller ét ben bliver særligt belastet. Statisk holde- og bærearbejde, opmærksomhedskrævende arbejde og ensformig sansepåvirkning er også ensidigt belastende arbejde.
Årsagen er ofte uhensigtsmæssig indretning af arbejdsstedet og dårlig udformning af værktøj samt manglende variation i arbejdet. Det belaster især bevægeapparatet og kredsløbet, men også psykiske påvirkninger kan forekomme.
Sørg for at variere med arbejdsopgaver, hvor man bevæger sig, når der er langvarigt stillestående eller stillesiddende arbejde. Undgå for mange arbejdsopgaver, hvor man i lang tid skal holde maskiner, værktøj og arbejdsemner i den samme position. Pauser kan også være med til at reducere belastningen.
Ensidigt gentaget arbejde
Når de samme enkle arbejdsoperationer eller -bevægelser bliver gentaget igen og igen i en stor del af arbejdsdagen, kan der være tale om ensidigt gentaget arbejde.
Arbejdet foregår ofte i højt tempo og kræver koncentration og opmærksomhed samtidig med, at det udføres i belastede arbejdsstillinger med ensidig brug af bestemte muskelgrupper. Musklerne, specielt i nakke, skuldre og arme, er derfor nærmest konstant spændte. Dette er meget trættende og belastende for kroppen.
Arbejde i en dårlig og måske fastlåst stilling med høj kraftanvendelse øger risikoen for erhvervssygdomme. Risikoen bliver forstærket, når arbejdsplads og værktøj er dårligt tilpasset arbejdet.
En øget specialisering giver risiko for, at arbejdsopgaverne bliver mere og mere ensartede og ensidigt belastende, fx ved malerarbejde, jernbinding, rillefræsning, når man skruer facade-, tag- eller gipsplader i, og hvor der bliver brugt det samme værktøj hver dag. Også ved grave- og skovlarbejde eller ved murerarbejde kan der forekomme ensidigt gentaget arbejde.
Sørg for at planlægge og variere arbejdet for at forebygge ensidigt gentaget arbejde. Det bør være muligt selv at bestemme sit arbejdstempo og at kunne veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver.
Ergonomisk indretning og tilpasning af arbejdsplads og redskaber til den enkelte kan reducere belastningen fra ensidigt gentaget arbejde, når arbejdstempoet ikke samtidig øges. Korte og hyppige pauser med mulighed for anden aktivitet kan også være med til at forebygge skader.
Undgå ensidigt gentaget arbejde ved at ændre grundlæggende på planlægning og organisering af arbejdet.





