Arbejdstilsynets opgave er at:

• føre tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø.
• udarbejde regler. 
• vejlede og informere om arbejdsmiljølovgivningen. 

Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesøg for at kontrollere, at virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Hvis reglerne ikke overholdes, træffer Arbejdstilsynet afgørelse fx strakspåbud. Arbejdstilsynet vejleder også virksomhederne i, hvordan de kan overholde reglerne.

En virksomhed kan ikke nægte Arbejdstilsynet adgang til en arbejdsplads eller en bygge- og anlægsplads.

Som ansat kan man henvende sig til Arbejdstilsynet og klage over arbejdsmiljøet, uden at arbejdsgiver, kollegaer eller andre får det at vide. Arbejdstilsynets ansatte må ikke oplyse, at de kommer på tilsyn i virksomheden på grund af en klage.

Arbejdstilsynets tilsyn 

Arbejdstilsynet gør brug af flere forskellige tilsynsformer, når de fører tilsyn med arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen.

På det helhedsorienterede bygge- og anlægstilsyn (HOT) kommer Arbejdstilsynet uanmeldt. Tilsynet fokuserer på hele bygge- og anlægspladsen og de involverede virksomheder, på bygherrens pligter og i relevant omfang de projekterendes pligter. Hvis Arbejdstilsynet afgiver påbud, vil Arbejdstilsynet følge op med dialogmøder. 

Et dialogmøde skal motivere virksomheder og andre aktører til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemerne og til at samarbejde med andre virksomheder og bygherrens arbejdsmiljøkoordinator på bygge- og anlægspladsen. Repræsentanter fra virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation (AMO) deltager i dialogmøderne, herunder arbejdsmiljørepræsentanter eller andre repræsentanter for de ansatte. Dialogmøderne kan blive fulgt op af nye tilsyn alt efter resultatet af møderne. 

Virksomheder i branchen kan også få tilsyn på anden måde fx med udgangspunkt i virksomhedens adresse, på bygge- og anlægspladser eller på serviceopgaver. Læs mere om tilsyn på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk 

Arbejdstilsynets reaktioner

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen ved tilsynet med virksomheden, kan Arbejdstilsynet fx give følgende typer af afgørelser:

Strakspåbud

Strakspåbud gives, når forholdene skal bringes i orden straks. Dette skal ske ved effektive foranstaltninger, som fx kan være standsning af arbejdet. Strakspåbud afgives på stedet.

Påbud med frist 

Påbud med frist gives, når forholdene skal bringes i orden inden en fastsat frist. Inden påbuddet afgives, høres virksomheden om de forhold, som lægges til grund for påbuddet. Høring kan ske mundtligt på stedet eller ved skriftlig høring, hvor virksomheden har 14 dage til at komme med eventuelle indsigelser. Herefter kan påbuddet afgives med en frist for, hvornår virksomheden skal efterkomme påbuddet. Fristen fastsættes under hensyntagen til risikoen og løsningsmulighederne. Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine afgørelser med henvisning til arbejdsmiljøloven eller bekendtgørelser.

Påtale

Påtale gives, når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen, men hvor der ikke er noget at påbyde, fordi virksomheden har løst problemet inden afgørelsestidspunktet. Det kan fx være i forbindelse med, at Arbejdstilsynet undersøger en arbejdsulykke. Påtale kan også gives ved konstaterede overtrædelser af bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter, og hvor den faktiske byggeproces ikke kan ændres.

Tilbagemelding til Arbejdstilsynet

Virksomheder, der har modtaget en afgørelse, skal melde tilbage til Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningsløsning på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk om, hvordan påbuddet er efterkommet. I tilbagemeldingen skal arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen/en repræsentant for de ansatte er gjort bekendt med indholdet i tilbagemeldingen. 

Klage over afgørelser

Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets afgørelser, skal sende klagen til Arbejdstilsynet senest 4 uger efter, at de har modtaget Arbejdstilsynets afgørelse. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Administrative bøder

Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. Det indebærer, at modtageren betaler bøden, uden at overtrædelsen bliver anmeldt til politiet. Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, hvis der foreligger en klar retspraksis på området, og når modtageren af bøden ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde. Hvis ikke alle de nævnte betingelser er opfyldt, sender Arbejdstilsynet i stedet en anmeldelse til politiet. 

Politianmeldelse

En politianmeldelse indebærer, at Arbejdstilsynet sender sagen til politiet, der undersøger sagen nærmere. Anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er grundlag for at give virksomheden eller personen en bøde. Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Anklagemyndigheden kan vælge at sende en bøde til den pågældende. Det kaldes et udenretligt bødeforelæg. Hvis vedkommende ikke betaler bøden, sender anklagemyndigheden sagen i retten. Det er herefter domstolene, der træffer den endelige afgørelse i sagen. Anklagemyndigheden kan også vælge at sende sagen direkte i retten uden først at have sendt et udenretligt bødeforelæg.

Straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at overtræde loven. Flertallet af straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven rejses mod arbejdsgivere. De kan enten være en såkaldt juridisk person, fx selskaber, foreninger og kommuner, eller indehavere af personligt ejede virksomheder. Men straffesager kan også rejses mod enkeltpersoner, som kan være ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdstilsynet kan også rejse straffesager mod andre aktører, fx bygherrer, projekterende, leverandører og installatører. 

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag i to typer af situationer:

• Hvis der tidligere er afgivet påbud, som ikke er efterkommet.
• Uden at der er afgivet et forudgående påbud, når der konstateres en overtrædelse af klare og for branchen velkendte regler eller praksis, og der er en dokumenteret risiko for arbejdsulykker eller sundhedsskadelig påvirkning. 

Arbejdsgiverens begrænsede ansvar

En arbejdsgiver kan under særlige omstændigheder blive fri for straf, hvis en ansat har begået en overtrædelse. Det kræver, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal arbejdsgiveren gøre ved at opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Når Arbejdstilsynet skal bedømme, om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, lægges der vægt på, om arbejdsgiveren har sørget for følgende at:

• de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
• arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
• det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lever op til reglerne om indretning og brug.
• de ansatte er oplært og instrueret i, hvordan det konkrete arbejde kan udføres forsvarligt.
• der er ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres forsvarligt.
• der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV).
• der er en arbejdsmiljøorganisation (AMO), hvor dette kræves.

Ansattes ansvar

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag mod ansatte, hvis de har overtrådt arbejdsmiljøloven i situationer, hvor de kunne have udført arbejdet på forsvarlig og lovlig måde. Har arbejdsgiveren opfyldt sine pligter i arbejdsmiljølovens kap. 4, og de ansatte alligevel overtræder loven, kan de straffes for overtrædelsen.

Fx kan man som ansat blive straffet for at bryde loven på følgende områder:

• Manglende brug af personlige værnemidler.
• Manglende brug af udsugningsforanstaltninger.
• Manglende brug af beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger.
• Manglende brug af forsvarlige arbejdsmetoder.
• Manglende certifikater til kran og gammeltruck.

Det er en betingelse for straf, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, fx at overtrædelsen er sket på eget initiativ.