Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Arbejdstilsynet

   

Arbejdstilsynet skal medvirke til at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, forebygge arbejdsskader og nedslidning samt modvirke sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Konkret sker det ved:

  • at føre tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
  • at udarbejde regler
  • at vejlede om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesøg for at kontrollere, at virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Hvis reglerne ikke overholdes, giver Arbejdstilsynet afgørelser (fx påbud) og/eller vejleder virksomhederne i, hvordan de bedst kan overholde reglerne.

En virksomhed kan ikke nægte Arbejdstilsynet adgang til en arbejdsplads eller byggeplads.

Som medarbejder kan man henvende dig til Arbejdstilsynet og klage over arbejdsmiljøet, uden at chefen eller kolleger får det at vide. Arbejdstilsynets medarbejdere må ikke oplyse, om de kommer på tilsyn i virksomheden på grund af en klage.

Arbejdstilsynets reaktioner

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen ved tilsynet med virksomheden, kan Arbejdstilsynet afgive forskellige typer af afgørelser. Typisk inden for bygge- og anlæg vil det være påbud med frist, strakspåbud, undersøgelsespåbud, afgørelse uden handlepligt og forbud.

Arbejdstilsynets påbud med frist, strakspåbud, undersøgelsespåbud, afgørelse uden handlepligt og forbud afgives skriftligt. Vejledninger kan både afgives skriftligt og mundtligt.

Om de enkelte reaktioner

  • Forbud afgives ved overtrædelser, hvor faren er overhængende og betydelig, og der ikke må arbejdes videre, før problemet er løst. Forbud afgives ved, at der træffes afgørelse på stedet.
  • Strakspåbud betyder, at virksomheden straks skal iværksætte, at
    arbejdsmiljøproblemet løses.

Strakspåbud afgives ved overtrædelser, hvor:

  1. faren er så betydelig, at den skal imødegås straks, men faren ikke er overhængende
  2. formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks
  3. et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode Strakspåbud afgives ved, at der træffes afgørelse på stedet.
  • Påbud med frist gives ved overtrædelser, som ikke umiddelbart skal løses ved besøget, og virksomheden får en frist til at sikre en god løsning. Påbuddet sendes til virksomheden inden 14 dage efter tilsynsbesøget. Problemet skal løses inden for den angivne frist.
  • Vejledning gives, når det er relevant at vejlede virksomheden om gældende regler, og hvor Arbejdstilsynet ikke finder grundlag for at træffe en afgørelse. Der er ikke tale om direkte krav til virksomheden, men vejledning om reglerne på området.
  • Undersøgelsespåbud: Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Påbuddet indebærer, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige.

Hvis virksomheden får et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø eller om at undersøge mulighederne for at substituere stoffer og materialer, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.

  • Afgørelse uden handlepligt: Det bruges, når Arbejdstilsynet i et tilsynsforløb konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, der ikke fører til et strakspåbud eller forbud, og virksomheden enten allerede har løst arbejdsmiljøproblemet fx i forbindelse med, at Arbejdstilsynet undersøger en arbejdsulykke, eller virksomheden løser problemet inden tilsynet er afsluttet.
  • Afgørelse uden handlepligt afgives også, når projekterende har overtrådt reglerne for projektering og byggeprocessen ikke kan ændres med et påbud.
  • Rådgivningspåbud: Arbejdstilsynet kan også give et rådgivningspåbud i tilknytning til et påbud. Det betyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse og forebygge problemerne, som virksomheden har fået påbud om. Denne type påbud afløses af såkaldte kompetencepåbud i 2021. Se mere på at.dk.
  • Rådgivning til bygherrer: Når Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin pligt til at udarbejde ”Plan for Sikkerhed og Sundhed”, eller hvis der er væsentlige mangler i planen.mere på at.dk.

Tilbagemelding til Arbejdstilsynet

Virksomheden, der har modtaget et påbud eller forbud, skal melde tilbage til Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningsløsning på Arbejdstilsynets hjemmeside (advi) om, hvordan denne er efterkommet. I tilbagemeldingen skal arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen/en repræsentant for de ansatte er gjort bekendt med indholdet i tilbagemeldingen.

Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine afgørelser med henvisning til arbejdsmiljøloven eller bekendtgørelser.

Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets afgørelser, skal sende klagen til Arbejdstilsynet senest 4 uger efter, at de har modtaget Arbejdstilsynets afgørelse. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Administrative bøder

Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. Det indebærer, at modtageren kan betale bøden, uden at overtrædelsen bliver anmeldt til politiet. Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, hvis der foreligger en klar retspraksis på området, og når modtageren af bøden ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde. Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt, sender Arbejdstilsynet i stedet en anmeldelse til politiet.

Politianmeldelse

En politianmeldelse indebærer, at Arbejdstilsynet sender sagen til politiet, der undersøger sagen nærmere. Anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er grundlag for at give virksomheden eller personen en bøde. Anklagemyndigheden kan vælge at sende en bøde til den pågældende. Det kaldes et udenretligt bødeforelæg. Hvis vedkommende ikke betaler bøden, sender anklagemyndigheden sagen i retten. Det er herefter domstolene, der træffer den endelige afgørelse af sagen. Anklagemyndigheden kan også vælge at sende sagen direkte i retten, uden først at have sendt et udenretligt bødeforelæg.

Hvem kan straffes med bøde

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at overtræde loven. De, der kan straffes, kan overordnet inddeles i arbejdsgivere og enkeltpersoner. Flertallet af straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven rejses mod arbejdsgivere. Det kan enten være en såkaldt juridisk person, fx selskaber, foreninger og kommuner eller indehavere af personligt ejede virksomheder. Straffesager mod enkeltpersoner kan være ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdstilsynet kan også rejse straffesager mod andre aktører, fx bygherrer, projekterende, leverandører og installatører.

Arbejdsgiverens begrænsede ansvar

En arbejdsgiver kan under særlige omstændigheder blive fri for straf, hvis en ansat har begået en overtrædelse. Det kræver, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal arbejdsgiveren gøre ved at opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Når Arbejdstilsynet skal bedømme, om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, lægges der vægt på:

  • om arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
  • om arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lever op til reglerne om indretning og brug
  • om arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte i, hvordan det konkrete arbejde kan udføres forsvarligt
  • om arbejdsgiveren har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres forsvarligt
  • om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering
  • om arbejdsgiveren har sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation, hvor dette kræves.

Ansatte

Som ansat kan man blive straffet, hvis man forsætligt eller groft uagtsomt bryder loven. Det gælder fx for følgende områder:

  • Brug af personlige værnemidler
  • Brug af udsugningsforanstaltninger
  • Brug af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger
  • Brug af forsvarlige arbejdsmetoder
  • Manglende certifikater til kran og gaffeltruck.

Det helhedsorienterede tilsyn

Arbejdstilsynet gør brug af flere forskellige tilsynsformer, når de fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark. På bygge- og anlægsprojekter anvendes det helhedsorienterede tilsyn (HOT). I daglig tale kaldes det byggepladstilsynet. Der vil dog også være virksomheder i branchen, som kan få tilsyn på anden måde, fx med udgangspunkt i virksomhedens adresse. Læs mere om tilsyn på www.at.dk. Ved byggepladsbesøg kommer Arbejdstilsynet uanmeldt på byggepladsen, og tilsynet fokuserer på hele byggepladsen og de involverede virksomheder, samt bygherrens pligter og i relevant omfang de projekterendes pligter. Det betyder konkret, at der kigges på pladsen som helhed, og ikke kun begrænset til enkelte specifikke arbejdsopgaver. Hvis der er konstateret arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet afgiver påbud, vil Arbejdstilsynet følge op med dialogmøder over for de enkelte virksomheder, deltage på sikkerhedsmøder eller lignende på byggepladsen og dialogmøder med projekterende eller bygherren. Dialogmøderne kan derefter blive fulgt op af nye tilsyn alt efter resultatet af møderne. Konkret kan metoden deles op i følgende former for tilsyn og dialogmøder:

  • Det uanmeldte tilsyn fra Arbejdstilsynet på byggepladsen har til formål at øge, at branchen lever op til reglerne igennem Arbejdstilsynets kontrol og synlighed på byggepladserne.
  • Dialogmøder med de virksomheder, der har konkrete arbejdsmiljøproblemer, har til formål at øge virksomhedernes forebyggelse gennem en motiverende dialog om planlægning og samarbejde.
  • Dialogmøder med byggepladsens forskellige parter, som har til formål at øge arbejdsmiljøforebyggelsen ved projektering og i byggeprocessen, fx hvis der er problemer med fællesområder eller samarbejde og forebyggelse.
  • Opfølgende tilsyn på virksomhedernes hjemmeadresse, som har til formål at kontrollere arbejdsmiljøet på virksomhedens kontor, værksted eller lager m.v. På byggepladser har det til formål at kontrollere den fortsatte regelefterlevelse.

Smileyordningen

Virksomhederne får enten en grøn, gul eller rød smiley på grundlag af Arbejdstilsynets afgørelser. Grøn smiley tildeles virksomhederne, når der på et grundtilsyn ses på hele arbejdsmiljøet og der ikke konstateres arbejdsmiljøproblemer. Smileyen bliver offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med oplysninger om, hvilke påbud virksomheden eventuelt har fået. Se mere om smileyordningen på www.at.dk.

Gode links

at.dk  kan du finde regler m.m. om arbejdmiljø fra Arbejdstilsynet.

Branchevejledninger