Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøarbejdet
Bygge- og anlægspladsens indretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Ulykker
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykisk arbejdsmiljø
Værnemidler

Biologiske påvirkninger

   

Ved en række arbejdsprocesser kan der ske udsættelse for biologiske påvirkninger. Det drejer sig bl.a. om:

  • Arbejde på eller med tilslutning af kloak.
  • Renoveringsarbejde, hvor der kan ske udsættelse for ekskrementer.
  • Sanering i forbindelse med skimmelsvampeangreb.

Kloak og spildevand

Indånding af aerosoler og hudkontakt med spildevand kan give opkast og diarré. Undgå hudkontakt med spildevand ved at bruge handsker, engangsdragter eller særligt arbejdstøj, der er egnet til vådt arbejde og arbejde med spildevand. Personlige værnemidler skal kasseres efter brug. Særligt arbejdstøj skal vaskes i særskilt vaskeri, som er indrettet til formålet.

I forbindelse med arbejde i brønde, ledninger og bygværker med spildevand kan der være risiko for manglende ilt, udsættelse for mikroorganismer samt giftige eller eksplosionsfarlige dampe. Der skal udluftes effektivt og om nødvendigt ved indblæsning af frisk luft, før arbejdet påbegyndes, og så længe der opholder sig personer i brønde, ledninger og bygværker med spildevand. Der skal opsættes detektorer i arbejdsområdet, der giver alarm, hvis iltniveauet falder, eller hvis der er risiko for eksplosion eller forgiftning. Åndedrætsværn vælges og anvendes på baggrund af en konkret vurdering af forureningens art og arbejdsforholdene i øvrigt. Generelt skal der anvendes følgende:

  • Ved risiko for indånding af aerosoler med mikroorganismer skal der benyttes egnet og tætsluttende åndedrætsværn med P3-filter.
  • Ved risiko for at blive udsat for giftige gasser eller dampe skal P3-filteret suppleres med et gasfilter, der beskytter mod de konkrete dampe.
  • I iltfattige miljøer skal der altid benyttes luftforsynet åndedrætsværn.
  • Ved komplekse eller sammensatte luftforureninger kan det være nødvendigt med luftforsynet åndedrætsværn.

Arbejde med spildevand eller kloakslam kræver vaccination mod stivkrampe, Hepatitis A og polio.

Ved andet arbejde, fx nedrivning af faldstammer o.l., kan det være nødvendigt at vaccinere mod stivkrampe.

Vær opmærksom på, at der kan være smittekim i både tørt støv fra slam og i aerosoler fra højtryksspuling, som de ansatte skal beskyttes imod.

Arbejdshygiejniske foranstaltninger (miljøvogn)

Der skal være adgang til to adskilte omklædningsrum, hvor daglig tøj og arbejdstøj opbevares adskilt. Færdsel mellem omklædningsrummene må kun ske gennem baderum med varmt og koldt vand. Dette kan opfyldes med en miljøvogn.

Der må ikke ryges, spises og drikkes i arbejdsområdet. Der skal være adgang til spiserum, som ikke må anvendes til arbejdsformål. Personlige værnemidler må ikke medbringes i spiserummet.

De ansatte er forpligtet til før spisepause og altid ved arbejdstids ophør at benytte de indrettede baderum for at undgå sygdomssmitte. 

Arbejdsstedet, omklædningsrum, baderum og spiserum skal løbende, dog mindst én gang dagligt, rengøres effektivt. Husk at instruere det personale, der skal rengøre faciliteterne.

Ekskrementer

Støv fra dyreekskrementer kan indeholde sundhedsskadelige endotoksiner. Derfor skal der ved renoveringsarbejde foretages forundersøgelser bl.a. i kældre og på tagetager.

En forundersøgelse kan vise, om der i væsentligt omfang er sundhedsskadelige efterladenskaber fra dyr eller mennesker. Det kan være duemøg, rotteekskrementer eller efterladte kanyler. Arbejdet skal planlægges, så de sundhedsskadelige efterladenskaber bliver fjernet, før arbejdet går i gang. Der skal anvendes personlige værnemidler i form af åndedrætsværn, engangsdragt og handsker.

Ved arbejde med kloakker og arbejde i forbindelse med skybrud, hvor vand fra kloakker er steget op i kældre, er der risiko for Weils syge.

Symptomerne på Weils syge er især i starten ofte ukarakteristiske og kan minde om influenza. Ofte ses høj feber, hovedpine, muskelsmerter (særligt i læg og lænd) og rødsprængte øjne. Ved arbejde i kældre eller andre oversvømmede områder, hvor der er kloakvand, kan der bruges vandtæt beklædning og øjenværn som beskyttelse. Weils syge kan behandles med antibiotika.

Håndtering af skimmelsvamp

Skimmelsvamp findes i bygningskonstruktionerne i både private bygninger, offentlige institutioner, skoler m.v. Nogle arter af skimmelsvamp udskiller giftige svampesporer og kan give sundhedsmæssige gener. Oftest er det ikke muligt med det blotte øje at afgøre, om den konkrete skimmelsvamp er sundhedsskadelig, så derfor skal skimmelsvamp altid håndteres med omtanke. Ved større renoveringer eller i tvivlstilfælde: Få eksperter til at undersøge sagen frem for at udsætte jer for en unødig risiko.

Ved arbejde, hvor der fjernes skimmelsvamp, skal der træffes foranstaltninger på baggrund af en konkret vurdering af sundhedsfaren og arbejdsforholdene i øvrigt. Arbejdet skal planlægges, så spredning af inficeret støv og svampesporer undgås. Vær opmærksom på, at der kan være en risiko ved at opholde sig i inficerede rum. Det skal eventuelle brugere, fx beboere, informeres om.

Anvend en H-mærket støvsuger til løbende rengøring og en H-mærket støvsuger af typen dust extractor som procesudsug, så svampesporer og støv ikke indåndes eller kommer i kontakt med øjnene. Støvsugeren skal desinficeres efter brug, og filteret skal skiftes, eller støvsugeren skal forsegles og kun anvendes til skimmel. Henstår støvsugeren i længere tid, skal den renses, og filtrene skiftes.

Undgå kontakt med materialer, der er angrebet eller forurenet med skimmel. Anvend personlige værnemidler i form af:

  • Tætsluttende handsker og fodtøj.
  • Øjenværn.
  • Støvtæt heldragt, evt. som engangsdragt.
  • Tætsluttende turbomaske med A2P3-filter eller evt. luftforsynet åndedrætsværn.

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

Branchevejledninger