Brug af platformstiger
Når der skal udføres arbejds- og monteringsopgaver i højden, skal det vurderes, hvilke tekniske hjælpemidler der er mest hensigtsmæssige at anvende, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ved valg af teknisk hjælpemiddel til arbejde i højden anbefaler branchen, hvor der er plads nok og arbejdet strækker sig over flere dage, at der anvendes faste stilladser, lifte fx sakselifte, rullestilladser eller lignende arbejdsplatforme.
Er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt, anbefales det at anvende platformsstiger. I små og snævre rum anbefales det at anvende mindre platformsstiger, ministilladser, trinskamler eller lignende.