Udsættelse for kemi kan ske fra produkter med en planlagt kemisk virkning fx maling, fugeskum og gulvbelægning. Udsættelse kan også ske fra arbejdsprocesser, hvor der udvikles støv, damp, røg, affald m.m. fra fx isoleringsmaterialer, træ-, beton-, svejse- og loddearbejde, dieselpartikler og forurenet jord. Ved nedrivnings- og renoveringsopgaver kan udsættelse ske fra fx asbest, PCB og bly i gamle byggematerialer.

Det er i nogle tilfælde muligt at se, lugte eller smage de kemiske påvirkninger. Fx kan nogen former for røg, damp, gas og støv i luften ses, lugtes og smages, mens andre kemiske påvirkninger kan være vanskelige eller helt umulige at opdage.

Arbejdes der med kemiske produkter, er den kemiske risikovurdering udgangspunktet for at træffe foranstaltninger. Etiketten og sikkerhedsdatabladet indeholder oplysninger om, hvordan produkterne er farlige og om sikkerhedsforanstaltninger mod udsættelse.

For at beskytte sig mod støv, damp, røg, affald m.m., som udvikles fra en arbejdsproces, kan det være nødvendigt at foretage målinger, hvis der er tvivl om, hvad risikoen er, og hvor stor den er. Viden om asbest, PCB, bly og andre sundhedsskadelige stoffer i ældre bygninger fås gennem forundersøgelser af de bygninger og bygningsdele, der renoveres, ombygges eller rives ned.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet med kemiske stoffer og materialer foregår sikkert og forsvarligt, så der ikke sker unødig påvirkning. Før arbejdet går i gang, skal der:

• udarbejdes en kemisk risikovurdering.
• forebygges efter STOP-princippet.
• instrueres og oplæres samt efterfølgende føres tilsyn.

Det gælder, både når der arbejdes med kemiske produkter, som er faremærkede, og når der arbejdes med eller udvikles kemiske stoffer, affald, støv, damp og røg, som ikke er faremærkede, men som kan være farlige ved udsættelse.

Kemisk risikovurdering

Når de ansatte kan blive udsat for kemiske stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal virksomheden:

• udarbejde en liste over de faremærkede kemiske produkter, som de ansatte kan blive udsat for. I listen skal der henvises til relevante sikkerhedsdatablade.
• sørge for, at virksomheden har sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter, og at de er tilgængelige for de ansatte, hvor de arbejder – gerne digitalt. Oplysninger fra sikkerhedsdatabladene skal indgå i det videre arbejde med kemisk risikovurdering.
• udarbejde en kemisk risikovurdering som en del af virksomhedens APV. Resultatet af risikovurderingen skal være skriftlig fx i form af arbejdsinstruktioner, piktogrammer, tegninger eller film, som kan bruges i oplæring og instruktion af de ansatte. Arbejdsgiveren skal inddrage de ansatte i arbejdet med risikovurderingen. Den skal omfatte både de kemiske stoffer og materialer, som er faremærkede, og de kemiske produkter, affald, støv, damp, røg m.m. fra arbejdsprocessen, som ikke er faremærkede, men som kan udgøre en risiko ved udsættelse.

Stofferne og materialerne kan med fordel grupperes efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Hvis der er fare for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. 

Følgende elementer skal indgå i den samlede vurdering:

• Stoffernes og materialernes farlige egenskaber:
  Se på etiketten eller i sikkerhedsdatabladets punkt 2, 3, 10 og 11, hvordan stoffet eller materialet er farligt. Husk også at se på farligheden af fx affald, svejserøg, støv fra boring, slibning, nedrivning m.m.
• Eksponeringsgrad, -type og varighed:
  Se i sikkerhedsdatabladets punkt 7, 8 og 9, hvordan ansatte kan blive udsat for stoffet eller materialet. Det kan være ved indånding, indtagelse eller kontakt med huden, hænderne eller øjnene. Det kan være både før, under og efter arbejdet og ved reparation og vedligehold i virksomheden. Husk derfor at se på alle led i arbejdet. Ved tvivl spørg leverandøren. Man kan også finde vejledninger på BFA Bygge og Anlægs hjemmeside bfa-ba.dk eller på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk.
• Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder den konkrete anvendelse og mængden.
• Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
• Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, hvis sådanne foreligger.
• Arbejdstilsynets grænseværdier.
• Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Hvis den kemiske risikovurdering viser, at der er problemer, som ikke kan løses her og nu, skal der indføres midlertidige foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte, indtil der kan etableres en permanent løsning. Problemet medtages i virksomhedens arbejde med den almindelige APV. 

Revider risikovurderingen, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdet, måden virksomheden arbejder med stoffer og materialer på eller klassificeringen af et stof, som har haft betydning for risikovurderingen. Risikovurderingen skal revideres mindst hver 3. år. Hvis der er tale om en ny aktivitet, hvor der sker udsættelse for stoffer og materialer, må arbejdet først påbegyndes, når der er foretaget en kemisk risikovurdering, og der er truffet forebyggende foranstaltninger.

På BFA Bygge og Anlægs hjemmeside bfa-ba.dk er der eksempler på, hvordan man kan lave en kemisk risikovurdering og en skriftlig instruktion.

Forebyggelse efter STOP-princippet

Hvis der er farlig kemi, som de ansatte kan blive udsat for, skal der forebygges efter STOP-princippet i den rækkefølge, som punkterne er nævnt:

Substitution 

Fjern stoffet eller materialet fra arbejdspladsen, erstat det med et mindre farligt stof eller materiale, eller brug en mindre farlig arbejdsmetode. 

Tekniske foranstaltninger

Isoler stoffet eller materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen, eller etabler procesventilation fx i form af punktudsugning.

Organisatoriske foranstaltninger

Begræns antallet af ansatte, der udsættes, og/eller tiden de udsættes, fx ved at adskille arbejdspladser eller ved jobrotation. Lav procedurer for personlig hygiejne og rengøring, så kemien ikke bliver spredt.

Personlige værnemidler

Fx åndedrætsværn, handsker, overtræksdragter eller øjenværn, når der er taget alle andre forholdsregler, og der stadigvæk er risiko for påvirkning.

Substitution

Man skal som arbejdsgiver erstatte farlige stoffer og materialer med ufarlige, mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoffer og materialer samt vurdere, om det er muligt at benytte en arbejdsproces, som er ufarlig eller mindre farlig (substitutionsprincippet). Substitution skal foretages, selvom påvirkningerne er ubetydelige. Kun hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der ved afvejningen af de tekniske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige inddrages økonomiske konsekvenser.

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal inddrages i vurderingen af, om der kan substitueres.

Hvis det ikke er muligt at erstatte et farligt stof eller materiale af tekniske eller økonomiske årsager, kan Arbejdstilsynet forlange dokumentation herfor.

Kravet om substitution gælder også for den projekterende. Det betyder, at den projekterende/bygherren i sine projektangivelser ikke må anvise brug af et stof eller materiale, som overstiger almindelig branchepraksis, og som kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, hvis det kan erstattes med noget mindre farligt.

Oplæring, instruktion og tilsyn ved arbejde med kemi

Oplæring og instruktion af de ansatte i arbejdet med og udsættelse for farlig kemi skal mindst omfatte følgende og tage højde for:

• Farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen, og risikoen ved at arbejde med dem. Her kan virksomhedens liste over faremærkede kemiske produkter samt den kemiske risikovurdering bruges.
• Hvordan arbejdet skal udføres, så stofferne og materialerne håndteres, bruges og opbevares korrekt.
• Brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet:
  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal anvendes?
  • Hvordan bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres personlige værnemidler, som fx åndedrætsværn og handsker, korrekt? Det samme gælder for virksomhedens arbejdsprocesser, hvor der kan være risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, som fx støv. 
• Foranstaltninger ved uheld, brand, spild m.m.
• Bortskaffelse af stoffer, materialer og personlige værnemidler efter endt brug samt håndtering af affald.

Oplæring og instruktion er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale, når de ansatte kan blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer, særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, eller hvis den kemiske risikovurdering tilsiger det. Skriftligt materiale i denne sammenhæng kan fx være arbejdsinstruktioner, piktogrammer, tegninger eller film.

Oplæring og instruktion skal tilpasses arbejdssituationen og være forståelig for de ansatte.

Gentag oplæring og instruktion jævnligt, og oplær og instruer på ny, når der sker ændringer i en arbejdsproces.

Før tilsyn med, at oplæring og instruktion er tilstrækkelig og bliver fulgt. Hvis arbejdet ikke udføres sikkert, så gentag risikovurderingen og tilpas oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføres sikkert.

Grænseværdier og målinger

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder grænseværdier for luftforureninger for en række stoffer og materialer, herunder støv. Fastsatte grænseværdier skal overholdes. Grænseværdien kan ikke bruges isoleret, men indgår i en samlet vurdering af arbejdsmiljøet, da det er et grundlæggende krav i reglerne, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Det er ikke nok, at en grænseværdi er overholdt på en arbejdsplads, hvis risikoen for udsættelse i arbejdsmiljøet kan begrænses yderligere ved at erstatte et farligt stof eller materiale med ét, som ikke er farligt eller er mindre farligt. Det kan også være ved at etablere tekniske foranstaltninger, som fx processug, rumventilation, afskærmning og rengøring, organisatoriske foranstaltninger eller anvende egnede personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Disse beskyttende foranstaltninger skal ifølge reglerne altid være på plads uanset grænseværdien.

Ofte sker udsættelse for flere stoffer på én gang, fx flere slags dampe fra opløsningsmidler eller svejserøg med forskellige stoffer, som hver for sig er skadelige. Når flere stoffer forekommer samtidigt, kan de have en forstærkende virkning. Hvis der foretages luftmålinger i arbejdsmiljøet, skal der bruges en nærmere forklaret sumformel fra grænseværdibekendtgørelsen til at beregne den samlede påvirkning, når der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning. Ud over at overholde grænseværdien for de enkelte stoffer og materialer skal en værdi på 1 eller derunder være overholdt for summen af den samlede påvirkning.

Når udsættelse for fx støv, røg, damp eller olietåger bliver kombineret med hårdt fysisk arbejde, er der risiko for en øget eksponering via luftvejene, da vejrtrækningen bliver kraftigere ved hårdt arbejde. Koncentrationen af eventuelle farlige stoffer i luften på arbejdspladsen skal generelt holdes så langt under en grænseværdi som muligt. Er der tvivl om, hvorvidt luftkvaliteten på en arbejdsplads overholder grænseværdierne, så kontakt en kvalificeret arbejdsmiljørådgiver.

Brug af målinger

Hvis en arbejdsgiver ikke tydeligt på anden vis kan godtgøre, at der er opnået tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse med de foranstaltninger, der er truffet, skal arbejdsgiveren regelmæssigt foretage målinger. Dette gælder også, når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære en risiko for, at ansatte udsættes for et farligt stof eller materiale, og især når det skønnes nødvendig for at sikre overholdelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet. Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal der ifølge reglerne udarbejdes en kemisk risikovurdering, og denne kan være et grundlag for at vurdere, om der skal indgå målinger i virksomhedens kontrol med arbejdsmiljøet.

Målinger kan udføres som dokumentationsmålinger eller som vejledende målinger. Dokumentations-målinger kan bruges til at vise, om en grænseværdi er opfyldt, mens vejledende målinger bl.a. kan bruges som løbende kontrol af forholdene og som grundlag for virksomhedens egen vurdering af effektiviteten af etablerede foranstaltninger.

Er der tvivl om, hvorvidt luftkvaliteten på en arbejdsplads overholder grænseværdierne, så kontakt en kvalificeret arbejdsmiljørådgiver. 

Klassificering og faremærkning

Kemiske produkter, herunder stoffer og materialer, skal af producenten klassificeres og mærkes for, om de er sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljøfarlige. Gældende fareklasser og -symboler fremgår af skemaet på næste side. Der må kun anvendes produkter, som er klassificeret og mærket efter gældende regler.

	Irriterer ved kontakt med hud og øjne. Kan give allergi ved hudkontakt.
	Livsfarlige eller giftige at indtage, få på huden eller indånde.
	Kræftfremkaldende. Mutagene. Skader forplantningsevne. Kan give allergi ved indånding. Specifik organskade.
	Ætser huden. Giver alvorlige øjenskader. Ætser metaller.
	Brandfarlige.
	Under tryk, fx gasflasker.
	Produkter, som er skadeligelige for miljøet.

Faresætninger (H-sætninger) og sikkerhedssætninger (P-sætninger)

Til alle kemiske produkter findes der oplysninger om særlige farer og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse er oplyst i de såkaldte faresætninger og sikkerhedssætninger, som skal stå på faremærkningen på emballagen og i sikkerhedsdatabladet.

Giftige stoffer og produkter

Virksomheder, der anvender giftige stoffer og produkter, skal meddele dette til Arbejdstilsynet via Miljøstyrelsens selvbetjeningsløsning på virk.dk. Meddelelsen gælder for 3 år.

Giftige stoffer og produkter skal efter Miljøstyrelsens regler opbevares forsvarligt i et aflåst skab eller rum, der er forsynet med en advarselstavle. Det er generelt produkter, der er mærket med piktogrammer med dødningehoved og eksploderende person, fx flusmidler. Se mere om sikker opbevaring af gifte på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Stoffer og materialer, der er giftige, ætsende, brandfarlige og eksplosive samt andre sundhedsskadelige stoffer og materialer nævnt i bilag 3 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, skal opbevares på et egnet og aflåst sted. Et egnet og aflåst sted kan på en byggeplads være en materialecontainer med lås, der sikrer mod, at uvedkommende og ansatte fra andre virksomheder på bygge- og anlægspladsen har adgang til stofferne og materialerne. Hvis der ikke er en materialecontainer med lås eller et andet egnet, aflåseligt sted til rådighed på bygge- og anlægspladsen, skal stofferne og materialerne fjernes fra pladsen efter arbejdstids ophør.

Kodenumre

En række produkter skal efter danske regler leveres med et kodenummer. Det gælder malervarer, men også andre produkter som fx træbeskyttelsesmidler, lime og fugemasser. Kodenummeret står enten på emballagen eller i sikkerhedsdatabladet. Årstal på mærkningen og efter kodenummeret refererer til, at kodenummerreglerne er fra 1993. To- eller flerkomponente produkter skal leveres både med et kodenummer for hver enkelt komponent og for den brugsklare blanding.

Kodenummeret skal bruges til at vælge produkt og til at afgøre, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, fx procesventilation eller personlige værnemidler, der skal anvendes. Produkter, herunder brugsklare blandinger, må ikke anvendes, hvis kodenummeret ikke er oplyst af producenten og er tilgængeligt for de ansatte.

Kodenummeret består af to tal forbundet med en bindestreg. Koderne går fra 00-1 til 5-6.

Jo højere tallet er, jo større er krav til foranstaltninger. Der skal normalt altid vælges produkter med lavest mulige kodenummer.

Tallet før bindestregen er fastsat for at imødegå faren ved indånding af dampe.

Tallet efter bindestregen er fastsat for at imødegå den fare, der er ved direkte kontakt med hud, øjne og luftveje (også fra en sprøjtetåge) eller sundhedsfaren ved indtagelse:

-1 betyder, at der er risiko ved at indånde sprøjtetåge eller ved længerevarende tilsmudsning.

-2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indånde sprøjtestøv.

-3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi.

-4 betyder, at der er risiko for ætsning.

-5 betyder, at der er stor risiko for allergi.

-6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for kræft.

I bilag 2 til bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter er en samlet oversigt over, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal benyttes ved forskellige slags arbejde og arbejdsprocesser i byggeriet. 

Hvis der opstår tvivl eller i grænsetilfælde, skal der altid vælges den mest effektive beskyttelse. Bemærk, at for to- eller flerkomponente produkter kan kodenumrene medføre forskellige krav til beskyttelse ved håndtering af de enkelte komponenter og den brugsklare blanding. Hvis det ikke er muligt at undgå anvendelse af produkter med indhold af lavt kogende væsker, som fx toluen, xylen, acetone, heptan m.fl., skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn. Dette vil fremgå af sikkerhedsdatabladet for det pågældende produkt.

Hvis temperaturen i rum eller på flader, fx radiatorer, er over normal stuetemperatur, skal tallet før bindestregen i kodenummeret forhøjes med 1.

Eksempel på brug af kodenumre ved malerarbejde

Tallet før bindestregen

Tallet før bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre indånding af dampe, herunder fra organiske opløsningsmidler. Sikkerhedsforanstaltninger fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter, og de afhænger af, om der er tale om indendørs eller udendørs arbejde, om der arbejdes på små eller store flader, og hvilke påføringsmetoder der anvendes, fx sprøjtemaling m.m.

Eksempel: Ved indendørs malerarbejde på stor flade (over 4 m²) med spartel, pensel, rulle o.l. medfører tallet før bindestregen følgende foranstaltninger:

00- betyder, at der er ingen særlige foranstaltninger. 

0- betyder, at der er ingen særlige foranstaltninger.

1- betyder, at der mindst skal anvendes gasfiltermaske. 

2- betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet halvmaske. 

3- betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske.

4- betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske. 

5- betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske. 

Jo højere tal før bindestregen, jo større er behovet for at bruge åndedrætsværn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen for indånding. Vandige malinger har typisk et kodenummer på 00-1 (1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kodenummer på 2-1 (1993). Produkter baseret på xylen som opløsningsmiddel har typisk et kodenummer på 4-3 (1993).

Tallet efter bindestregen

Tallet efter bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre kontakt med hud og øjne, indånding af dråber, støv fra en sprøjtetåge og eventuel indtagelse, fx ved rygning og spisning.

Eksempel: Ved indendørs malerarbejde på stor flade (over 4m²) med spartel, pensel, rulle o.l. medfører tallet efter bindestregen følgende foranstaltninger:

-1 betyder, at der mindst skal anvendes handsker.

-2 betyder, at der mindst skal anvendes handsker.

-3 betyder, at der mindst skal anvendes handsker.

-4 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt.

-5 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt. 

-6 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt. 

Besøg renover-sikkert.dk og se mere om stoffer i gamle byggematerialer eller asbest-huset.dk og se mere om asbest i byggeriet.