Personlige værnemidler er sikkerhedshjelme, åndedrætsværn el.lign., der beskytter de ansatte under arbejdet. Se tegning.

Personlige værnemidler er sidste udvej

Arbejdsmiljøproblemer skal som udgangspunkt søges løst uden brug af personlige værnemidler.

• Kan der substitueres til mindre farlige stoffer?
• Er der tekniske foranstaltninger, der fjerner eller minimere påvirkning­en, fx indkapsling og procesventilation (udsugning) eller andre foranstaltninger, hvor sikkerheden vil være lige så god?
• Kan antallet af ansatte minimeres ved adskillelse af arbejdspladser eller jobrotation?

Hvis det ikke kan lade sig gøre eller beskyttelsesniveauet ikke er højt nok til at beskytte de ansatte, skal der bruges personlige værnemidler.

Krav til værnemidler

Beskyttelse: Vær opmærksom på, om værnemidlet yder den beskyttelse, som er nødvendig. Eksempel: Åndedrætsværn skal have de filtre, som er egnede til arbejdsopgaven og som til enhver tid yder den fornødne beskyttelse. Støvfiltre kan fx ikke bruges, hvis man arbejder med opløsningsmidler. Det er også afgørende for beskyttelsen, at
åndedrætsværn passer til den person, der skal bruge det og slutter tæt til ansigtet.

Gener: Værnemidlet må ikke genere mere, end det er nødvendigt for, at det kan virke. Eksempel: Ikke alle mennesker kan bruge det samme fodtøj – så det er ikke nok, at der kun er én type at vælge imellem.

Egnethed: Værnemidlet skal være egnet til den aktuelle arbejdsopgave. Eksempel: Hvis man arbejder, hvor der fx er vand ved eller i en
udgravning, skal man bruge sikkerhedsgummistøvler og ikke sikkerhedssko.

Værnemidler skal ikke have flere egenskaber, end der er behov for, da ekstra egenskaber kan medføre unødvendige gener.

Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab

Det er arbejdsgiverens ansvar og opgave, at de ansatte får udleveret de rigtige værnemidler. Arbejdsgiveren har også ansvar for rengøring og vedligeholdelse.

Arbejdsgiveren betaler og ejer værnemidlerne og kan derfor forlange, at medarbejderen efterlader værnemidlet på arbejdsstedet ved fyraften, såvel som efter ophør af ansættelse.

Ansvar for værnemidlet

Arbejdsgiveren har ansvar for:

• at sikre, at de ansatte bruger værnemidlerne under arbejdet
• at oplære og instruere i brugen af værnemidlet og sikre, at de ansatte følger instruktionerne
• at forklare de ansatte om konsekvenser for sikkerhed og sundhed, hvis instruktionerne ikke bliver fulgt
• at udlevere egnede værnemidler, hvor det er nødvendigt og som passer til den person, der skal anvende det.

de ansatte har ansvar for:

• at bruge værnemidlerne fra arbejdets begyndelse, til det er gjort færdigt
• at fortælle arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er fejl eller mangler ved værnemidlerne

Grænser for brugen

Der kan være gener ved at bruge et værnemiddel, hvilket kan gøre det nødvendigt at begrænse arbejdstiden, fx ved at indlægge pauser. Det gælder bl.a. ved anvendelse af åndedrætsværn, hvor nogle af dem har en fastsat grænse for, hvor længe ad gangen de må benyttes.

Brugsanvisninger og mærkning

Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning med ved leveringen af et personligt værnemiddel. Inden værnemidlet tages i brug, bør man gøre sig fortrolig med brugsanvisningen samt hvordan værnemidlet anvendes.

Brugsanvisningen skal være på dansk og skrevet i et klart og forståeligt sprog. Hvis der beskæftiges udenlandske ansatte, eller ansatte, der ikke forstår dansk, skal brugsanvisningen også være på et sprog, de ansatte forstår.

Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om:

• hvordan værnemidlet skal bruges
• opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desinficering
• modstandsdygtighed konstateret ved teknisk prøvning
• hvilket tilbehør, der kan bruges sammen med værnemidlet
• begrænsninger i brugen af værnemidlet
• den dag værnemidlet mister sin holdbarhed
• egnet emballage til transport af værnemidlet
• betydningen af en eventuel mærkning.

Personlige værnemidler og tilbehør skal være CE-mærket af producenterne.