Vigtigeste vejledninger om dette emne
Gravearbejde
Forundersøgelser
Inden gravearbejdet påbegyndes, er der en række forhold, som skal undersøges nærmere. Hvor gravearbejdet foretages i forbindelse med en bygge- og anlægsopgave, hvor der forventes at være mindst 2 virksomheder samtidig, skal bygherren sørge for dette. Ved mindre udgravningsarbejder påhviler det arbejdsgiveren at foretage disse undersøgelser.
Der er fx tale om følgende forhold:
- Jordens stabilitet, som har væsentlig betydning for de forebyggende tiltag, som skal etableres ved gravearbejde. Vær opmærksom på fx sand, fyld, blød bund og grundvand. Tung trafik og andet arbejde, som medfører jordrystelser og jordtryk m.m., kan ligeledes påvirke jordens stabilitet.
- Forurenet jord, hvor det område, der skal graves i, skal kortlægges/undersøges for mulig forurening. Dels kan der være kendte forureninger fra tidligere aktiviteter på graveområdet, dels kan en undersøgelse vise hidtil ukendte forureninger.
- Ledninger i jorden, herunder særligt el, gas og fjernvarme, som udgør den største risiko for alvorlige ulykker og sundhedsskadelige påvirkninger.
De lokale myndigheder eller forsyningsselskaberne ligger inde med oplysninger om:
- Forurening i jorden fra tidligere produktion eller lossepladser.
- Tidligere opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger eller andet.
- Installationer i jorden, fx gas-, el- eller kommunikationsledninger. Ledningsoplysninger kan hentes hos ledningsejerregistret på ler.dk.
Vær opmærksom på, at oplysningerne her kan være mangelfulde, hvorfor de ikke kan stå alene.
Den projekterende skal med sine angivelser i projektmaterialet generelt sikre, at arbejdsmiljøreglerne kan overholdes for alle involverede under udførelse af gravearbejdet.
Generelle regler for sikkerhed ved gravearbejde
Når der skal arbejdes i udgravninger, er der generelle regler for, hvordan udgravninger skal sikres. Konkrete forhold kan betyde, at der skal tages yderligere forebyggende tiltag.
Generelle regler for udgravninger med skråningsanlæg:
| Udgravningens dybde | Udgravninger med skråningsanlæg |
|---|---|
| Ned til 1,7 m | Ingen særlige krav, medmindre jorden er fx ustabil, eller der skal arbejdes knæliggende. |
| 1,7 – 5 m | Skråningsanlægget skal være 2:1 (2 ned og 1 hen). |
| 5 m eller derover | Skråningsanlægget skal være 1:1 (1 ned og 1 hen). |
Generelle regler for rendegrave:
| Udgravningens dybde | Rendegrave | Andre muligheder |
|---|---|---|
| Ned til 1,7 m | Ingen særlige krav, medmindre jorden er fx ustabil, eller der skal arbejdes knæliggende. | Anvendelse af gravekasse, fx når jorden er ustabil, eller ved knæliggende arbejde. |
| Ned til 2,25 m | Klemmer og krydsfinerplader | |
| Mere end 2,25 m | Udover klemmer og kraftige krydsfinerplader skal der anvendes strækplanker. | Etablering af spunsvæg ved store gravedybder, begrænset plads eller når udgravningen ligger tæt på en bygning. |
Skriftlig vurdering – arbejdsplan
Ved gravearbejde skal arbejdsgiveren vurdere, om der er tale om særligt farligt arbejde (fx arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet). Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig vurdering med henblik på at imødegå risici. Vurderingen skal om nødvendigt indeholde konkrete foranstaltninger, så en eventuel fare kan undgås.
Nødberedskab
Ved planlægningen af gravearbejdet kan konkrete forhold betyde, at der skal udarbejdes en nødberedskabsplan. Her skal det nødvendige materiel være til rådighed. Det kan fx være pumper, stiger, ekstra afstivningsmateriel, åndedrætsværn og særligt arbejdstøj, hvis der er risiko for at støde på forureninger.
Sikkerhed ved gravearbejde
Inddrag resultatet af bygherrens forundersøgelser, når gravearbejdet planlægges.
Vær særligt opmærksom på jordens stabilitet. Bag en tilsyneladende stabil jord kan der være sandlag, vandførende lag og tidligere opgravning med løsere fyld.
Er der særlige belastninger som fx rystelser fra tung trafik tæt på udgravningen, bør den sikres yderligere. Den opgravede jord skal mindst placeres i en afstand af 1 m fra udgravningens kant.
Er der tale om forurenet jord, skal oplysningerne om dette indgå i den kemiske risikovurdering, hvor det fastsættes, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige, for at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Vær opmærksom på ledninger i jorden, herunder særligt el, gas og fjernvarme, som udgør en risiko for alvorlige ulykker og sundhedsskadelige påvirkninger.
Sørg for at afdække jorden, og brug lys i den mørke årstid. Regn, sne, frost, tøvejr og mørke kan have stor betydning for sikkerheden ved gravearbejde.
Vær desuden opmærksom på bygninger, konstruktioner, ledninger eller træer tæt på, hvor der skal graves.
Ved alle udgravninger skal der være forsvarlige adgangs- og flugtveje.
Når gravemaskinen arbejder, skal personer, herunder personer der udfører håndgravning, være i passende afstand fra maskinen, så de ikke kan blive ramt af maskinen eller skovlen på maskinen. Føreren af gravemaskinen skal under arbejdet have overblik over det område, hvor der er personer.
Udgravning uden afstivning
Det er vigtigt, at siderne ikke falder sammen ved en udgravning uden afstivning. Det kan man bl.a. sikre ved at:
- etablere korrekt anlæg.
- holde siderne jævne og frie for store sten.
- placere den opgravede jord mindst 1 m fra kanten af udgravningen, så det ikke belaster kanterne eller skrider ned.
Som sikring mod farlig sammenskridning kan der laves et såkaldt skråningsanlæg, hvor siderne har en hældning på 2:1 (2 ned og 1 hen). Ved gravedybder over 5 m skal anlægget have en hældning på 1:1.
Undtagelsesvis kan det være forsvarligt at arbejde i udgravninger uden anlæg i en dybde af 1,7 m, hvis det vurderes, at jorden er stabil. Dog skal der normalt foretages sikring mod sammenskridning ved arbejde i smalle udgravninger, hvor der fx skal arbejdes knæliggende.
Udgravning med afstivning
Udgravningen skal afstives, når det fx ikke er muligt at lave et skråningsanlæg. Det kan gøres på flere måder:
Brug klemmer, hvis der højst skal graves ned til en dybde af 2,25 m. Bag klemmerne skal der fx være egnede krydsfinerplader på højkant.
Brug strækplanker, hvis der skal graves dybere end 2,25 m. Der skal anvendes planker af god kvalitet, fx styrkekontrollerede planker eller planker uden gennemgående knaster.
Færdiggør mest muligt på terræn ved påbegyndelse af afstivningen. Herefter etableres afstivningen løbende fra terræn og fra den afstivede del af udgravningen.

Brug en gravekasse. Gravekassen skal nå helt ned i bunden af rendegraven. Ved store gravedybder kan det være nødvendigt at etablere en spunsvæg.
Uanset hvilken afstivning man vælger, skal følgende sikres:
- Krydsfinerpladen/gravekassen skal rage mindst 0,15 m op over kanten, når den står i bunden af udgravningen. Derved fungerer toppen af krydsfinerpladen/gravekassen som fodbræt, så løse genstande ikke falder ned i udgravningen.
- At man kun må opholde sig på det areal, der er sikret af afstivningen/gravekassen.
- Det skal være muligt at komme op fra gravekassen ved hjælp af en stige.
- Forebyggelse af fald ned i render dybere end ca. 2 m og render under ca. 2 m’s dybde, hvis der er særlig fare for nedstyrtning eller tilskadekomst. Forebyggelse skal ske med effektive, kollektive foranstaltninger som fx rækværk eller afspærring.

Byggegruber
Faren for jordskred er særlig stor, når arbejdet foregår i en byggegrube, da siderne ofte skal stå i længere tid og dermed påvirkes af vejr og vind. Skrænterne skal derfor enten være afstivet eller have et skråningsanlæg, når arbejdet foregår mellem fundament og skrænt.
Det frie arbejdsareal skal være på mindst 1 m’s bredde målt i knæhøjde (fra enden af spændstangen ved forskallingsarbejde). Bunden af byggegruben skal være plan og jævn, så der kan arbejdes forsvarligt. Læg evt. et lag stabilgrus.
Der skal etableres forsvarlige adgangs- og flugtveje.
Man må ikke kunne falde ned i byggegruben. Opsæt tydelig og holdbar markering mindst 2 m fra kanten, eller etablér rækværk. Rækværket må kun være åbent ud for trappen.
Gravearbejde ved vejen
Når der udføres gravearbejde ved veje med trafik, skal der sikres mod påkørsel. Der skal anvendes egnede beskyttelsesniveauer for det konkrete arbejde, hvilket skal indgå i afmærkningsplanen. Den lokale vejmyndighed skal godkende afmærkningsplanen, som skal følge reglerne for afmærkning, men vejmyndigheden godkender ikke beskyttelsesniveauerne. Regler for afmærkning, herunder beskyttelsesniveauer, findes i ”Håndbog, Afmærkning af vejarbejder m.v.”, som udarbejdes af Vejdirektoratet.
Afstand mellem arbejdssted og vej skal være mindst 1 m, så vibrationer fra den forbikørende trafik ikke kan igangsætte skred i udgravningen.
Adgangs- og flugtveje
Ved alle udgravninger skal der være forsvarlige adgangs- og flugtveje.

I smalle udgravninger skal der være en stige tæt ved arbejdsstedet, som skal rage min. 1 m op over kanten.
I større udgravninger, herunder byggegruber, skal man kunne komme til og fra arbejdsstedet via en trappe. Trappen skal have gelænder på begge sider med både hånd- og knæliste. Hvis der skal transporteres værktøj på trappen, skal den være mindst 80 cm bred.

Trappen skal hælde efter formlen to stigninger og en grund = 60 til 63 cm, og de enkelte trin må højest stige med 20 cm.
I byggegruber, som er spunset, opstilles et trappetårn som adgangsvej eller evt. en byggeelevator.
Der skal altid være en stige tæt på arbejdssteder, som man kan bruge som flugtvej mellem fundamentet og skrænten.
Der skal forebygges mod fald ned i render dybere end ca. 2 m og render under ca. 2 m’s dybde, hvis der er særlig fare for nedstyrtning eller tilskadekomst. Forebyggelse skal ske med effektive, kollektive foranstaltninger, som fx rækværk eller afspærring.



