APV for gravide håndværkere

admin | 12. december 2023

Det er helt individuelt, hvordan man har det under en graviditet, og derfor er det vigtigt at give den gravide lov til at mærke efter. Jo mere dialog mellem arbejdsgiver og ansat, jo bedre er mulighederne for at finde løsninger og tilpasse dem, efterhånden som graviditeten skrider frem, så den gravide kan blive i job under hele graviditeten.

Som arbejdsgiver skal man, når man bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen (APV) bliver vurderet, om der er risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

Formålet med dette materiale er at give anvisninger i forhold til at beskytte graviditeten. Det er fx, så barnet ikke tager skade under graviditeten, eller så graviditeten ikke afbrydes. Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at der også er særlige krav i forhold til at beskytte amningen, når barnet er født. Det kan være i forhold til stoffer og materialer, der kan overføres til barnet via modermælken, eller belastninger, der kan stoppe mælkeproduktionen.

Grundlæggende skal arbejdsgiveren altid udføre en risikovurdering, der både handler om påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed, og som tager højde for udsættelser fra både eget og andres arbejde på bygge- og anlægspladsen.

Summen af mange små belastninger kan samlet set føre til en belastning af den gravide, også selvom de hver for sig ikke udgør et problem. Det er derfor vigtigt også at vurdere den samlede belastning.

Som gravid ansat bør man oplyse sin arbejdsgiver om graviditeten, så snart man opdager den. Det giver arbejdsgiveren de bedste muligheder for at planlægge arbejdet og for at arbejdsgiver og ansat kan have en løbende dialog. Man skal under alle omstændigheder give sin arbejdsgiver besked senest tre måneder før den forventede fødsel af hensyn til planlægning af barselsorloven.

Som ansat har man medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Man skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige indenfor eget arbejdsområde og følge arbejdsgiverens instruktion.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risici i forbindelse med graviditeten, skal disse risici fjernes eller reduceres, så de ikke længere udgør en risiko. Den gravide kan også overføres til andre opgaver fx kvalitetssikring, målinger, værksteds- og lagerarbejde, administration m.m.

Det kan være en god idé at udarbejde en gravidpolitik, som fx indeholder oplysninger om, hvad gravide og ammende må arbejde med.

Tag dialogen

Hverdagens normale og sædvanlige fysiske belastninger kan utilsigtet føre til en belastning af den gravide, som så vidt muligt bør søgt undgået ved løbende dialog mellem arbejdsgiver og ansat.

Ofte vil den ansatte under graviditeten også løbende inddrage sin praktiserende læge i vurderingen af, hvad den gravide i den konkrete ansættelse fysisk kan holde til. Det er vigtigt, at den ansatte videreformidler disse vurderinger til sin arbejdsgiver, så arbejdet løbende kan planlægges og tilrettelægges på en forsvarlig måde.

Det er i første omgang arbejdsgivers ansvar at få tilrettelagt og tilpasset arbejdet for den gravide, så det er muligt at fortsætte arbejdet frem til den normale afgang til graviditetsorlov, som er 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Det kan evt. være ved at overflytte den gravide til andre opgaver i en periode under graviditeten.

For at dette i praksis kan lykkes, er dialog mellem arbejdsgiver og gravid vigtig – evt. suppleret med lægefaglige anbefalinger.

Gode råd til dialogen:

Tag første samtale så tidligt som muligt.
Planlæg hvornår næste samtale skal finde sted, så både arbejdsgiver og ansat husker det.
Aftal at den gravide henvender sig til arbejdsgiveren, hvis der opstår behov for justeringer inden det næste møde, så arbejdsgiveren har mulighed for at finde nye løsninger.

Kom godt i gang

Det følgende er en liste over de arbejdsmiljørisici, som man skal være opmærksom på, hvis man har en gravid håndværker ansat, og som kan indgå i vurderingen af arbejdet.

Find også faktaark om APV målrettet forskellige bygge- og anlægsfag nederst på siden.

Hvis der opstår spørgsmål ved vurderingen af arbejdet, er der hjælp at hente hos Byggeriets Arbejdsmiljø Bus (Bam-Bus), organisationerne, en arbejdsmiljørådgiver, praktiserende læge eller arbejdsmedicinsk klinik. Organisationerne kan også hjælpe, hvis der opstår spørgsmål om ansættelsesretlige forhold.

Arbejdsmiljørisici som kan indgå i vurderingen af gravide håndværkeres arbejde, og som man skal være særligt opmærksom på som gravid håndværker:

Fysiske påvirkninger

Under graviditeten opbløder hormoner den gravides ledbånd for at gøre kroppen klar til fødslen. Dette gør kroppen mere sårbar i forhold til overbelastning.

Hvis man står eller går meget i løbet af dagen, kan det påvirke blodforsyningen til moderkage og foster. Derfor skal arbejde fra fjerde graviditetsmåned og frem til barsel tilrettelægges, så den gravide har mulighed for at veksle mellem siddende arbejde og gående/stående arbejde. Behovet for pauser med siddende arbejde er individuelt og kan være stigende i løbet af graviditeten. Se mere i Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.

Gående og stående arbejde, tunge løft samt træk og skub kan hæmme fostrets vækst eller føre til for tidlig fødsel. Løft af byrder >10 kg mange gange om dagen kan øge risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt hos barnet. Samlet løftemængde bør ikke overstige 1000 kg om dagen.

Begræns tunge løft ved planlægning. Brug tekniske hjælpemidler.

Sørg for at variere arbejdsstillinger, så man ikke udfører de samme arbejdsbevægelser hele dagen.

Arbejde i forskellige niveauer og på stiger og stilladser vil blive besværliggjort efterhånden som maven vokser. Gravide bør undgå at arbejde på stiger o. lign., fordi fødder, ben og ryg belastes, og balancepunktet ændrer sig. Gravide må ikke arbejde med faldsikring, da det kan medføre en belastning af maven ved fald.

Trang plads i fx skunkrum, tagspidser og byggegruber kan gøre arbejdsstillingerne mere belastende og ligesom fald og snublen medføre risiko for tryk på maven.

Særligt varme forhold kan skade fostret, hvis temperaturen er over 35°C. Se eksempler i faktaark om APV for de enkelte fag.

Ved natarbejde mere end 1 nat om ugen er der en øget risiko for ufrivillig abort. Ved natarbejde mere end 3 nætter i træk er der desuden øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.

Helkropsvibrationer

Gravide bør ikke udsættes for kraftige helkropsvibrationer fx kørsel på ujævnt underlag med maskiner. Vibrerende værktøj kan føre til helkropsvibrationer, hvis det er nødvendigt at stemme imod med hele kroppen, fx hvis de anvendes på en lodret væg. Arbejder maskinen selv, uden at man lægger pres på den, med en effektiv overførsel af vibrationerne, vil det ikke medføre helkropsvibrationer.

Planlæg arbejdet, så den gravide ikke bliver udsat for arbejde, der medfører helkropsvibrationer. Anvend fjernbetjent værktøj.

Støj

Kraftig støj over 85 dB(A) over en hel arbejdsdag kan sandsynligvis påvirke fostret. Det kan være støj fra eget arbejde eller baggrundsstøj. Mange af de maskiner, man anvender som håndværker, støjer ofte mere end 85 dB(A), især når man bearbejder emner.

En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:

85 dB(A)	88 dB(A)	91 dB(A)	94 dB(A)	97 dB(A)	100 dB(A)
i 8 timer	i 4 timer	i 2 timer	i 1 time	i 30 minutter	i 15 minutter

Reducer støjen ved planlægning og kollektive foranstaltninger, som fx støjdæmpende måtter, eller ved at flytte det støjende arbejde til et lukket område. Er støjen kortvarig kan den gravide forlade arbejdsområdet imens.

Kemiske påvirkninger

Visse kemiske stoffer kan være farlige for den gravides og fostrets sundhed.

Når man planlægger hvilke stoffer og materialer, den gravide håndværker skal arbejde med, skal man se på faremærkningen, som skal fremgå af produktets etiket eller sikkerhedsdatabladet. Man skal være opmærksom på stoffer og materialer, som kan optages ved indånding og gennem huden, og som fx er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, kan give genetiske defekter eller organskader, eller som er direkte skadelige for det ufødte barn. Vær også opmærksom på, at fostret eller det ammende barn kan tåle væsentligt mindre påvirkning af kemiske stoffer og materialer end moderen. Se mere i Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.

Stoffer og materialer, der kan være farlige for graviditeten eller fostret, kan også udvikles som støv, damp, røg, affald m.m. fra arbejdsprocesser. Gravide må ikke udsættes for tungmetaller som fx bly i maling, der frigives, når man renoverer eller river gamle vinduer eller malede overflader ned eller borholdig løsfyldsisolering. Gravide bør ikke arbejde på byggepladser, hvor der er risiko for at blive udsat for spildevand og forurenet jord.

Vurderingen og planlægningen skal omfatte både den gravides eget arbejde med kemiske stoffer og materialer og risikoen ved påvirkning fra andres arbejde.

Det kræver specialviden at risikovurdere kemiske påvirkninger, og man kan med fordel søge viden i relevante vejledninger fra BFA Bygge og Anlæg eller Arbejdstilsynet eller få hjælp af Arbejdsmedicinsk Klinik, en arbejdsmiljørådgiver eller Byggeriets Arbejdsmiljø Bus (Bam-Bus).

Vælg arbejdsmetoder og -processer uden kemiske produkter, der kan være farlige for den gravide og fostrets udvikling. Udfør arbejdet i lukkede systemer. Organiser arbejdet, så den gravide ikke udsættes for kemiske produkter fra eget eller andres arbejde, som kan være farlige for den gravide og fostrets udvikling. Sørg for tilstrækkelig ventilation og processug. Brug personlige værnemidler, som handsker og åndedrætsværn, hvis det vurderes at være en tilstrækkelig løsning i det konkrete tilfælde. Arbejde med åndedrætsværn skal tilrettelægges bl.a. med pauser af længde og varighed, der tager højde for, at den fysiske belastning kan udgøre en risiko for fostret.