Krav til brug af høreværn

Høreværn er ikke en permanent løsning på støjproblemer. Virksomhed­en skal løbende vurdere forholdene med henblik på at finde andre
tekniske eller organisatoriske foranstaltninger som erstatning for høreværn.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsættes for risici som følge af støj, skal arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering af støjbelastningen. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge
belastningsforholdene, udføres målinger.

Målinger kan sikre en korrekt vurdering af, om der skal anvendes høreværn. En tommelfingerregel er, at hvis to per­soner med en meter imellem sig kun kan forstå hinanden, når de råber, skal der anvendes høreværn, hvis ikke støjbelastningen kan nedsættes på anden måde.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for egnede høreværn til medarbejderne, hvis støjbelastningen er over 80 dB(A), eller spidsværdierne af impulser overskrider 135 dB(C), og i øvrigt hvis støjbelastningen er skadelig eller stærk generende.

Medarbejderen skal bruge høreværn, hvis det ikke er muligt at fjerne støjbelastningen eller dæmpe den til under 85 dB(A). Det samme gælder, hvis spidsværdierne af impulser ikke kan bringes under 137 dB(C). Selvom støjbelastningen er under 85 dB (A), skal man alligevel bruge høreværn, hvis man vurderer, at arbejdet kan skade hørelsen.

BFA Bygge & Anlæg anbefaler under alle omstændigheder, at man bruger høreværn mellem 80 og 85 dB(A) for at være sikker på ikke at få en høreskade.

Høreværnet skal bruges hele tiden, mens man bliver udsat for støj. Selv kort tid uden høreværn i støjende omgivelser kan nedsætte hørelsen betydeligt.

Høreværn generelt

Høreværn skal være CE-mærket. Pakningen og brugsanvisningen skal bl.a. fortælle om dæmpningsværdier ved forskellige frekvenser.

Det gør det muligt at vurdere, hvilke høreværn der dæmper støjen bedst i forhold til det konkrete arbejde.

Et høreværn skal dæmpe mest muligt, men brugeren skal have mulighed for at kommunikere med omgivelserne og høre advarselssignaler.

Dæmpningen skal altså ikke være større, end at brugeren fortsat kan høre, hvad der sker i omgivelserne, dvs. at støjen skal dæmpes til et niveau på ca. 75-80 dB(A).

Hvis flere forskellige typer høreværn opfylder kravene, kan den enkelte medarbejder vælge det høreværn, som passer ham bedst.

Man kan normalt opnå en lidt højere beskyttelse, hvis man kombinerer forskellige høreværn, fx ørepropper og ørekopper. Det betyder, at ørepropperne forsat beskytter, når ørekopperne bliver fjernet.

Ørepropper

Ørepropper kan være engangs- eller genbrugspropper. De fleste typer kan man forme og på den måde tilpasse til den enkeltes øregang.

Der findes også formstøbte ørepropper i forskellige typer, som fremstilles efter brugerens individuelle mål.

Berør kun ørepropper med rene hænder, da snavs i øregangen kan give hudirritation og eksem.

Ørekopper

Ørekopper er et høreværn, som omslutter og dækker begge ører og holdes på plads af en bøjle eller et bånd, som kan tilpasses hovedet. De skal slutte tæt.

Man bør regelmæssigt kontrollere tætningsringe (vulster) på ørekopperne, og man bør skifte dem ud, så snart de begynder at stivne, eller hvis de går i stykker.

Man kan få ørekopper, som kan monteres på hjelme. Man kan også få ørekopper med indbygget elektronik eller filtre, som sørger for at begrænse og regulere lyden inde i høreværnene. Elektroniske kopper eller kopper med filtre har den fordel, at de først dæmper, når støjen når et vist niveau (75–80 dB(A)).