Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Kemi og støv

   

Kemiske påvirkninger

Der er kemi overalt. Påvirkninger kan stamme fra produkter med en planlagt kemisk virkning – det kan være maling, fugeskum og gulvbelægning. Påvirkninger kan også stamme fra arbejdsprocesser, hvor der udvikles støv, damp, røg, affald m.m. fra fx isoleringsmaterialer, træ-, beton-, svejse- og loddearbejde. Ved nedrivnings- og renoveringsopgaver i eksisterende bygninger kan påvirkning ske, når der er rester af fx asbest, PCB, bly og forurenet jord.

Det er i nogle tilfælde muligt at se, lugte eller smage de kemiske påvirkninger. Man kan bl.a. se støv i luften og se, lugte eller smage nogle former for røg, damp og gas. Andre kemiske påvirkninger er vanskelige eller umulige at registrere. Arbejdes der med kemiske produkter skal man læse etiketten og sikkerhedsdatabladet for at få oplysninger om, hvordan de er farlige, og hvordan man skal beskytte sig mod udsættelse. For at beskytte sig mod støv, damp, røg, affald m.m., som udvikles fra en arbejdsproces, kan det være nødvendigt at foretage målinger, med mindre erfaringen viser, hvad der skal passes på. Viden om asbest, PCB, bly og andre sundhedsskadelige stoffer i ældre bygninger fås gennem forundersøgelser af de bygninger, der renoveres, ombygges eller rives ned. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet med kemiske stoffer og materialer foregår sikkert og forsvarligt, så der ikke sker unødig påvirkning. Før arbejdet går i gang, skal man:

  • lave en kemisk risikovurdering
  • forebygge efter STOP-princippet
  • instruere og oplære samt efterfølgende føre tilsyn

Det gælder både, når der arbejdes med kemiske produkter, som er
faremærkede, og når der arbejdes med eller udvikles kemiske stoffer, affald, støv, damp og røg, som ikke er faremærkede, men som kan være farlige, hvis man udsættes for dem.

Kemisk risikovurdering

Når de ansatte kan udsættes for skadelige kemiske stoffer på arbejdspladsen, skal virksomheden:

  • lave en liste over de faremærkede kemiske produkter, som de ansatte kan udsættes for. I listen skal der henvises til relevante sikkerhedsdatablade.
  • sørge for at virksomheden har sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter, og at de er tilgængelige for de ansatte, hvor de arbejder – gerne digitalt. Vær opmærksom på, at man selv skal indhente sikkerhedsdatablade for produkter, som på etiketten er mærket med: ”Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres”.
  • lave en kemisk risikovurdering, som en del af virksomhedens APV. Resultatet af risikovurderingen skal være skriftlig, fx i form af arbejdsinstruktioner, piktogrammer, tegninger eller film, som kan bruges i instruktion og oplæring af de ansatte. Arbejdsgiveren skal inddrage de ansatte i arbejdet med den. Risikovurderingen skal omfatte både de kemiske produkter, som er faremærkede, og de kemiske stoffer, affald, støv, damp, røg m.m. fra arbejdsprocessen, som ikke er faremærkede, men som kan udgøre en risiko, hvis man bliver udsat for dem.

Stofferne og materialerne kan med fordel grupperes efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i. Hvis der er fare for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.

Hvis der i arbejdsmiljøarbejdet i forvejen bruges et system til at lave arbejdspladsbrugsanvisninger, kan disse fortsat udgøre risikovurderingen og benyttes som udgangspunkt for instruktionen.

Følgende elementer skal indgå i den samlede vurdering:

  • Stoffernes og materialernes farlige egenskaber:

    Se på etiketten eller i sikkerhedsdatabladets punkt 2, 3, 10 og 11, hvordan stoffet eller materialet er farligt. Husk også at se på farligheden af fx affald, svejserøg eller støv fra boring, slibning, nedrivning m.m.

  • Eksponeringsgrad, -type og -varighed: Se i sikkerhedsdatabladets punkt 7, 8 og 9, hvordan ansatte kan blive udsat for stoffet eller materialet. Det kan være ved indånding, indtagelse eller kontakt med huden, hænderne eller øjnene. Det kan være både før, under og efter arbejdet og ved reparation og vedligehold i virksomheden. Husk derfor at se på alle led i arbejdet. Ved tvivl, spørg leverandøren. Man kan også finde vejledninger på BFA-BA.dk eller på Arbejdstilsynets hjemmeside.
  • Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden.
  • Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
  • Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, hvis sådanne foreligger.
  • Arbejdstilsynets grænseværdier.
  • Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Hvis den kemiske risikovurdering viser, at der er problemer som ikke kan løses her og nu skal der indføres midlertidige foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte, indtil der kan etableres en permanent løsning. Problemet indføres i den almindelige APV’s handlingsplan med løsning og tidsfrist.

Revider risikovurderingen, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdet, måden virksomheden arbejder med stofferne og materialer på eller klassificeringen af et stof, som har haft betydning for risikovurderingen. Risikovurderingen skal revideres mindst hver 3. år.

På BFA’s hjemmeside www.styrpaastofferne.dk er der yderligere oplysninger og eksempler på, hvordan man kan lave en kemisk risikovurdering og en skriftlig instruktion.

Forebyggelse efter STOP-princippet

Hvis der er farlig kemi, som de ansatte kan blive udsat for, skal der forebygges efter STOP-princippet:

  • Substitution: Fjern stoffet og materialet fra arbejdspladsen, erstat det med et mindre farligt stof eller materiale eller brug en mindre farlig arbejdsmetode.
  • Tekniske foranstaltninger: Isoler stoffet og materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen eller etabler procesventilation, fx i form af punktudsugning.
  • Organisatoriske foranstaltninger: Begræns antallet af ansatte, der udsættes og/eller tiden, de udsættes, fx ved at adskille arbejds­pladser eller ved jobrotation. Lav procedurer for personlig hygiejne og rengøring, så kemien ikke bliver spredt.
  • Personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, handsker, overtræksdragter eller øjenværn, når der er iværksat alle andre forholdsregler, og der stadigvæk er risiko for påvirkning.

Substitution

Man skal som entreprenør og arbejdsgiver erstatte farlige stoffer og materialer med ufarlige, mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoffer og materialer samt vurdere, om det er muligt at benytte en arbejdsproces, som er ufarlig eller mindre farlig (substitutionsprincippet). Substitution skal foretages, selvom påvirkningerne er ubetydelige. Kun hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der ved afvejningen af de tekniske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige inddrages økonomiske konsekvenser.

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal inddrages i vurderingen af, om der kan substitueres.

Hvis det ikke er muligt at erstatte et farligt stof eller materiale af tek­niske eller økonomiske årsager, kan Arbejdstilsynet forlange dokumentation herfor.

Kravet om substitution gælder også for den projekterende. Det betyder, at den projekterende/bygherren i sine projektangivelser ikke må anvise brug af et stof eller materiale, som overstiger almindelig branchepraksis og som kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed – hvis det kan erstattes med noget mindre farligt.

Oplæring og instruktion ved arbejde med kemi

Oplæring og instruktion af de ansatte i arbejdet med og udsættelse for farlig kemi skal mindst omfatte følgende og skal tage højde for:

  • Farlige stoffer og materialer, der findes på virksomheden, og risikoen ved at arbejde med dem. Her kan virksomhedens liste over de skadelige stoffer samt den kemiske risikovurdering bruges.
  • Hvordan arbejdet skal udføres, så stofferne og materialerne håndteres, bruges og opbevares korrekt.
  • Brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet:
    • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal anvendes.
    • Hvordan personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres korrekt. Det gælder også for virksomhedens arbejdsprocesser, hvor der kan være risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, fx støv.
  • Foranstaltninger ved uheld, brand, spild m.m.
  • Bortskaffelse af stoffer og materialer og værnemidler efter endt brug samt håndtering af affald.

Instruktionen er mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale, når de ansatte kan blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer, særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold eller, hvis den ke­miske risikovurdering tilsiger det. Skriftligt materiale i denne sammenhæng kan fx være arbejdsinstruktioner, piktogrammer, tegninger eller film.

Instruktionen skal tilpasses arbejdssituationen og være forståelig for de ansatte.

Gentag instruktionen jævnligt og instruer på ny, når der sker ændringer i en arbejdsproces.

Før tilsyn med, at oplæring og instruktion er tilstrækkelig og bliver fulgt. Hvis arbejdet ikke udføres sikkert, så gentag risikovurderingen og tilpas instruktionen, så arbejdet kan udføres sikkert.

Grænseværdier og målinger

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder grænseværdier for luftforureninger for en række stoffer og materialer, herunder støv. Fastsatte grænseværdier skal overholdes. Grænseværdien kan ikke bruges isoleret, men indgår i en samlet vurdering af arbejdsmiljøet, da det er et grundlæggende krav i reglerne, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Det er ikke nok, at en grænseværdi er overholdt på en arbejdsplads, hvis man kan begrænse risikoen for udsættelse i arbejdsmiljøet yderligere ved at erstatte et farligt stof eller materiale med ét, som ikke er farligt eller er mindre farligt. Det kan også være brug af tekniske foranstaltninger, fx processug, rumventilation, afskærmning og rengøring, samt organisatoriske foranstaltninger eller anvendelse af egnede personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Disse beskyttende foranstaltninger skal ifølge reglerne altid være på plads, uanset grænseværdien.

Ofte bliver man udsat for flere stoffer på én gang, fx flere slags dampe fra opløsningsmidler eller svejserøg med forskellige stoffer, som hver for sig er skadelige. Når flere stoffer forekommer samtidig, kan de have en forstærkende eller evt. afsvækkende virkning. Hvis man får foretaget luftmålinger i arbejdsmiljøet, skal man bruge en nærmere forklaret sumformel fra grænseværdibekendtgørelsen til at beregne den samlede påvirkning, når der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning. Udover at overholde grænseværdien for de enkelte stoffer og materialer skal en værdi på 1 eller derunder være overholdt for summen af den samlede påvirkning.

Når udsættelser for fx støv, røg, damp eller olietåger bliver kombineret med hårdt fysisk arbejde, er der risiko for en øget eksponering via luftvejene, da man trækker vejret kraftigere ved hårdt arbejde. Koncentrationen af eventuelle farlige stoffer i luften på arbejdspladsen skal generelt holdes så langt under en grænseværdi som muligt. Er du i tvivl, så brug en kvalificeret arbejdsmiljørådgiver.

Brug af målinger

Ifølge reglerne om arbejde med stoffer og materialer gælder det, at hvis en arbejdsgiver ikke tydeligt på anden vis kan godtgøre, at der med særlige foranstaltninger er opnået tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse, skal arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære en risiko for de ansattes påvirkning fra et farligt stof eller materiale, foretage målinger, især når det skønnes nødvendig for at medvirke til sikre overholdelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet. Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal der ifølge reglerne udarbejdes en kemisk risikovurdering, og denne kan være et grundlag for at vurdere, om der skal indgå målinger i virksomhedens kontrol med arbejdsmiljøet.

Målinger kan udføres som dokumentationsmålinger eller som vejledende målinger. Dokumentationsmålinger kan bruges til at vise, om en grænseværdi er opfyldt, mens vejledende målinger bl.a. kan bruges som løbende kontrol af forholdene og som grundlag for virksom­hedens egen vurdering af effektiviteten af foretagne foranstaltninger.

Er der tvivl om, hvorvidt luftkvaliteten på en arbejdsplads overholder grænseværdierne, så kontakt en kvalificeret arbejdsmiljørådgiver.

Klassificering og mærkning

Kemi produkter, herunder stoffer og materialer skal klassificeres og mærkes efter CLP-forordningen.

Sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljøfarlige stoffer og produkter er inddelt i fareklasser og er mærket som vist i skemaet.

I dag må der kun anvendes produkter med de nye faresymboler. For kemiske produkter skal alle stoffer og materialer mærkes med de nye piktogrammer. Stoffer og materialer med orange faresymboler og mærkning i overensstemmelse med de gamle regler skal ommærkes eller bortskaffes på lovlig vis.

Irriterer ved kontakt med hud og øjne.
Kan give allergi ved hudkontakt.
Livsfarlige eller giftige at indtage, få på huden eller indånde.
Kræftfremkaldende. Mutagene. Skader forplantningsevne. Kan give allergi ved indånding. Specifik organskade.
Ætser huden.
Giver alvorlige øjenskader. Ætser metaller.
Brandfarlige.
Under tryk, fx gasflasker.
Produkter, som er skadeligelige for miljøet.

H- og P-sætninger

Til alle kemiske produkter findes der oplysninger om særlige farer og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse er oplyst i de såkaldte faresætninger og sikkerhedssætninger, som skal stå på faremærkaten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet.

Giftige stoffer og produkter

Virksomheder, der anvender giftige stoffer og produkter, skal meddele dette til Arbejdstilsynet via virk.dk. Det skal ske på en særlig blanket, som kan fås på politistationer eller i de regionale arbejdstilsynscentre.

Meddelelsen gælder for tre år.

Giftige stoffer og produkter skal opbevares forsvarligt i et aflåst skab eller rum, der er forsynet med en advarselstavle. Det er generelt
produkter, der er mærket med piktogrammer med dødningehoved og eksploderende mand, fx flusmidler.

Kodenummerering

En række produkter skal have et kodenummer. Det gælder malervarer, men også andre produkter, som fx træbeskyttelsesmidler, lime og fugemasser. Kodenummeret står enten på emballagen eller i leverandørens sikkerhedsdatablad.

Man skal bruge kodenummeret til at vælge det rigtige produkt (vælg som udgangspunkt produkter med lavest mulige kodenummer) og til at afgøre, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, fx procesventilation eller personlige værnemidler, der skal bruges.

Kodenummeret består af to tal forbundet med en bindestreg. Koderne går fra 00-1 til 5-6.

Princippet er, at jo højere tallet er, jo større fare er der. Et stof kodemærket 5-6 er det mest sundhedsskadelige, der findes.

Et produkt, der er kodet 00-1, er det mindst farlige produkt, man rent teknisk kan fremstille i øjeblikket.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der i bilag 2 til bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter er en samlet oversigt over, hvilke præcise sikkerhedsforanstaltninger der skal benyttes ved de enkelte typer arbejder og arbejdsproces.

Eksempel på brug af kodenumre ved malerarbejde

Tallet før bindestreg

Tallet før bindestregen bliver brugt til at fastsætte sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre indånding af dampe, herunder fra orga­niske opløsningsmidler.

Eksempel for tal før bindestreg ved indendørs malerarbejde på stor flade – med spartel, pensel, rulle o.lign.:

00 betyder, at der er ingen særlige foranstaltninger

0 betyder, at der er ingen særlige foranstaltninger

1 betyder, at der mindst skal anvendes gasfiltermaske

2 betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet halvmaske

3 betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske

4 betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske

5 betyder, at der mindst skal anvendes luftforsynet helmaske

Jo højere tal før bindestregen, desto større er behovet for at bruge åndedrætsværn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen for indånding. Vandige malinger har typisk et kodenummer på 00-1 (1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kodenummer på 2-1 (1993). Produkter baseret på xylen som opløsningsmiddel har typisk et kodenummer på 4-3 (1993).

Tallet efter bindestregen

Tallet efter bindestregen bliver brugt til at fastsætte sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre kontakt med hud og øjne, indånding af dråber, støv fra en sprøjtetåge og eventuel indtagelse, fx ved rygning og spisning.

Eksempel for tal efter bindestreg ved indendørs malerarbejde:

1 betyder, at der mindst skal anvendes handsker

2 betyder, at der mindst skal anvendes handsker

3 betyder, at der mindst skal anvendes handsker

4 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt

5 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt

6 betyder, at der mindst skal anvendes handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt

Kravene til sikkerhedsforanstaltninger er også afhængige af, om arbejdet foregår indendørs eller udendørs, om det er små eller store flader, eller hvilke påføringsmetoder der anvendes, fx sprøjtemaling m.m.

Anvendelse af kodenummer

Kodemærkningen kan hjælpe med til at afgøre, hvilke personlige værnemidler, man skal anvende. Arbejdstilsynet har skemaer, hvor du kan se, hvilke værnemidler der skal anvendes. Det afhænger af kodemærkning, store eller små flader og påføringsmetode.

Hele skemaet med de små noter kan findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter, bilag 2.

Tvivlstilfælde

Hvis man er i tvivl eller står over for et grænsetilfælde, skal man altid vælge den mest effektive beskyttelse.

Hvis temperaturen i rum eller på flader, fx radiatorer, er over normal stuetemperatur, skal tallet før bindestregen i kodenummeret forhøjes med én.

Links til eksterne sider

Branchevejledninger