Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Krybekældre, loft- og skunkrum

   

Arbejde i trange rum kan deles op i to grupper:

  1. Installationsarbejde i nybyggeri, herunder også større ombygninger og renoveringer.
  2. Reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende bebyggelse.

Både ved installationsarbejde og ved reparation bliver de ansatte udsat for ergonomiske belastninger af hele kroppen.

Det er ofte nødvendigt at krybe eller kravle i dårlige stillinger og i mange tilfælde over forskellige forhindringer, fx installationer i forskellig højde.

Derfor er faren for arbejdsulykker ofte større, der sker nedslidning, hvor bl.a. er knæ er meget udsatte, og arbejdet kan være psykisk belastende.

Ved arbejde i snævre rum kan det være nødvendigt at supplere
arbejdspladsvurderingen med en beskrivelse af forholdene på arbejdsstedet og herunder adgangsforhold og flugtveje.

Det kan også være nødvendigt at lave en beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplan. Den skal beskrive, hvordan tilskadekomne kan evakueres, og skal godkendes af det lokale redningskorps.

Nybyggeri

Ved nybyggeri er problemet i princippet løst. Her siger Bygningsreglementet, at der skal være en passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m i krybekældre med installationer, der kræver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse.

Hvis installationerne kan betjenes via et aftageligt dæk, er det i orden at etablere en krybekælder.

Eksisterende bygninger

I eksisterende bygninger er det ofte umuligt at ændre på de trange rum. Her er det nødvendigt at planlægge arbejdet, så perioden med belastende arbejdsstillinger bliver kortest mulig.

Det kan ske ved:

  • at den daglige arbejdstid begrænses
  • at de ansatte får mulighed for ekstra pauser udover de normale
    spise- og drikkepauser
  • at man ikke arbejder alene (jævnlig kontakt til personen)
  • at de ansatte får særligt arbejdstøj, om nødvendigt egnet åndedrætsværn og andre personlige værnemidler (bl.a. knæbeskyttere, hjelm og bløde isolerende plader til at ligge/sidde på under arbejdet)
  • at orienterings- og arbejdsbelysningen er i orden og koblet på to forskellige grupper i eltavlen
  • at der anvendes små vogne til transport af værktøj og materialer de steder, hvor dette er muligt
  • at der er udstyr til rådighed, som gør det muligt at få eventuelle
    tilskadekomne ud
  • at afstanden imellem adgangsstederne højst er ca. 15 m (det kan være nødvendigt at lave flere huller i de eksisterende bygninger eller til det fri). l Adgangshullerne skal have en størrelse på mindst 60 x 80 cm
  • at der er bekvem adgangsvej til adgangshullet de steder, hvor det ligger over eller under det øvrige terræn
  • at foretage en grundig rengøring af arbejdsstedet, inden arbejdet igangsættes.

Afstanden mellem arbejdssted og udgangene bør være endnu kortere end maksimumgrænsen, hvis der er risiko for brand, dampe o.lign., hvis der ligger rør o.lign., der hæmmer flugtvejene, eller hvis udsynet er begrænset.

Brug vurderingsskemaet (se nedenfor), når I skal fastsætte den maksimale daglige arbejdstid i en krybekælder.

Krybekælderens højdeMaksimal arbejdstid fordelt over en dagFaktorer, der kan begrænse den daglige maksimale arbejdstid yderligere – eller helt udelukke en person fra arbejdet

Mellem 60 – 90 cm

1 time

• Anvendelse af åndedrætsværn

• Anvendelse af andre personlige værnemidler, der fx kan begrænse den fri ståhøjde

• Særligt belastende arbejdsstillinger eller adgangsforhold

• Psykisk belastende arbejdsforhold

• Personlige forhold, fx helbred og vægt

Mellem 90 – 120 cm

2 timer

Over 120 cm

4 timer

Den faktiske ståhøjde for den/dem, der udfører opgaven i krybekælderen

Almindelig arbejdsdags længde

Nødbelysning er obligatorisk under arbejde i en krybekælder. Det kan fx være en batterilygte, der kan bruges som orienteringslys ved strømsvigt.

Støv, asbest m.v.

Arbejde i kælder eller skunk øger risikoen for sundhedsfarligt støv fra isoleringsmaterialer og rester af byggematerialer, som kan være sundhedsskadelige. I bygninger fra før 1990 er der risiko for kontakt med byggematerialer, som indeholder asbest. Vær opmærksom på, at asbeststøv fra fx tagplader og rørisolering kan ligge i kældre, loft- og skunkrum og udgøre en sundhedsrisiko, også selvom der ikke gøres indgreb i disse materialer ved det konkrete arbejde.

Hvis der er asbest, skal arbejdsområdet være rengjort og evt. saneret, før arbejdet kan begynde. Rengøringen eller saneringen skal foretages af personer med uddannelse i at fjerne asbest.

I fugtskadede bygninger skal man være opmærksom på biologisk
aktivt støv – skimmelsvamp o.lign.

I andre situationer kan der være behov for at rydde op, før arbejdet kan begynde, fx hvis der er for meget støv, dyreekskrementer eller for meget byggeaffald.

Kravl ikke rundt i murbrokker og andet byggeaffald, da det kan give skader på hænder og knæ.

Arbejde på loft, i skunke og i krybekældre kræver stor opmærksomhed og skal altid planlægges. De nødvendige hjælpemidler, værnemidler og tekniske hjælpemidler skal være til stede, før arbejdet begynder.

Se mere om asbest på www.asbest-huset.dk

Branchevejledninger