Som forberedelse til en praktisk opgave skal eleverne lave en tegning, lave en materialeliste, og så er det rigtigt fornuftigt at lave en risikovurdering.

Faglærer Henrik Møller, Selandia, har udarbejdet et skema, som eleverne skal udfylde, før de tager fat i saven. 

Her skal de forholde sig til opgaven og opgavens risikoelementer. Først når dette er gjort, kan lærlingene gå i gang med opgaven. Når opgaven er i gang, skal de reflektere over arbejdet, og som det sidste skal de notere sig, hvad de har lært, og hvad de vil gøre anderledes næste gang.

Faglærer Henrik Møller, Selandia: ”Det er meget værdifuldt, at lærlingene bliver tvunget til at tænke over deres arbejdsmiljø, før de går i gang med arbejdet. Og når de efterfølgende samler op på deres erfaringer, lærer de en hel masse af processen.” 

Se skemaet Henrik har udviklet.

Besøger du København Tekniske Skoles praktikcenter i Herlev, kan du møde lærlinge og faglærere iført T-shirts, hvor der står: ”Brug hovedet – husk hjelmen”, ”Vær lydhør – brug høreværn”og mange andre slogans! Kampagnen skal sætte fokus på arbejdsmiljøet. 

Praktikcenterchef Jeanette Hall, KTS, siger: ”Arbejdsmiljø og sikkerhed er noget, der skal være fokus på hele tiden ellers bliver det glemt. Derfor har vi fået trykt T-shirts med forskellige slogans og deler dem ud til lærlingene, så de selv bliver bærere af budskabet – jeg syntes faktisk det virker. Jeg kan mærke, at der kommer mere fokus på arbejdsmiljøet, og at folk snakker om det. T-shirts kan selvfølgelig ikke stå alene, men bidrager til, at elever og lærer løbende bliver mindet om at arbejdsmiljøet er vigtigt.”

Som en del af den daglige dialog på Roskilde Tekniske Skole bliver eleverne hver morgen samlet for at drøfte dagens arbejder. Stort og småt bliver vendt, og er der noget omkring arbejdsmiljøet der skal strammes op, bliver det gjort her. Det kan også være lærlinge, der har noget der skal drøftes. Det kan de komme frem med på disse møder.

Faglærer: ”Det giver en rigtig god start på dagen, at vi lige samles og snakker dagen igennem, og er der noget fra i går, der skal vendes, gør vi selvfølgelig det. Og som noget nyt har vi fået en APVtavle, hvor vi kan skrive eventuelle problemer ned. På den måde sikrer vi, at der bliver taget hånd om det.”

”Morgenmøder er en god måde at få skabt en åben kultur om arbejdsmiljøet. Det bliver tydeligt for alle, at det er noget, som vi taler om. Alle erfaringer viser, at det gør en positiv forskel, når arbejdsmiljø er noget der tales om.”

Ved start af en SKP-byggeplads er det naturligvis meget vigtigt at have styr på sikkerheden. Derfor har København Tekniske Skoles praktikcenter udviklet et skema, hvor opgaven og alle detaljer bliver gennemgået, så alle der skal arbejde på opgaven er godt forberedt på de sikkerhedsaspekter, der er ved arbejdet. 

Indretning af arbejdsstedet, adgangsveje, materialer, og maskiner/el-værktøj er overskrifterne. Og herunder er der en række spørgsmål, som kan hjælpe til at få det meste afdækket. Blandt andet hvilke værnemidler der skal bruges.

Praktikcenterchef Jeanette Hall: ”Det er vigtigt for os, at vi har sikkerheden på plads, inden vi starter, derfor har vi udviklet dette skema. Lærlingene bliver inddraget og er med til selv at tage et ansvar, når de skal udføre en opgave.”

Se skemaet “Planlægning af byggeplads”

Under projekteringen af ny hal til bygge- og anlægslinjen på CELF i Nykøbing Falster lægger uddannelseschef Claus Pedersen vægt på at sikre det fremtidige arbejdsmiljø. Derfor bliver lærere, arbejdsmiljøfolk, arkitekter mv. bedt om at komme med forslag til, hvordan velkendte problematikker på erhvervsskoler som støv, støj og færdsel bedst håndteres, når hallen engang står færdig. 

Uddannelseschef Claus Pedersen, CELF: ”Vi har en unik chance for at skabe gode rammer for det fremtidige arbejdsmiljø her på skolen, og det er meget bedre og billigere at tænke det ind nu end at skulle til at bygge om senere.”

Når et nyt tømrergrundforløb starter på EUC Sjælland skal eleverne som noget af det første beslutte sig for, hvem der skal have tjansen som arbejdsmiljørepræsentant, AMR.

”Det er vigtig for mig, at eleverne oplever arbejdsmiljøet som en integreret del af uddannelsen. Derfor er det også helt naturliget, at vi på holdet hele tiden har to valgte AMR” siger faglærer Mogens Reinbach Hansen.

De to valgte AMR skal sørge for, at der er fokus på arbejdsmiljøet, når der arbejdes i værkstederne. De bliver hver udstyret med et gul badge, så alle kan se, hvem der har opgaven som AMR lige nu.

Faglærer Mogens Reinbach Hansen forsætter: ”Jeg oplever at det er en positiv måde at få inddraget eleverne i arbejdsmiljøet, og alle kommer jo til at prøve at være AMR. De syntes faktisk det er sjovt – for når de er valgt som AMR, har de kompetencen til at stoppe arbejdet, hvis de ser noget, der ikke er som det skal være – og de vokser med opgaven. Når det er fyraften, bliver dagens arbejde vendt, og er der ting, der skal drøftes, bliver de det. På den måde er der hele tiden fokus på arbejdsmiljø, og eleverve lærer i praksis, hvad det vil sige at have en arbejdsmiljøorganisation.”

Hold APV – Handleplan
Særlige vigtige fokuspunkter er: Arbejde i højden, tunge løft, rod og uorden og skærende værktøj!
Hent Hold APV – Handleplan som pdf til at udfylde digitalt

Skema til brug for arbejdsmiljørepræsentanter
Hvordan er arbejdsmiljøet dag for dag?
Hent Skema til brug for arbejdsmiljørepræsentanter som pdf til print
Hent Skema til brug for arbejdsmiljørepræsentanter som pdf til at udfylde digitalt

Instruktion til elevvalgte arbejdsmiljørepræsentanter
Instruktion i hvordan materialet kan bruges
Hent Instruktion til elevvalgte arbejdsmiljørepræsentanter som pdf

Se også filmen ”I lære som arbejdsmiljørepræsentant”

EUC Nord sætter arbejdsmiljøet meget højt ”dagligt”. De blev arbejdsmiljøcertificeret i 2014, og det har medvirket til, at ansatte og elever er blevet mere positive, fordi arbejdsmiljøet er mere synligt nu.

Når der er sket en ulykke, inddrages eleverne med løsningsforslag, således at risikoen for gentagelse minimeres. 

Hanne Brusgaard: “Vi arbejder på at få ansatte og elever til at indrapporterer situationer, hvor der er lige ved at opstå en ulykke. Det kan blive brugbart for eleverne, når de kommer ud i virksomhederne, så de er opmærksomme på at bruge en nærved-ulykke til at forhindre en reel ulykke.”

Murer og- tømrerafdelingen på HHE har fokus på arbejdsmiljøet dagligt ved dialog og instruktion sammen med elever/lærer. 

Ole Rasmussen: “Vi har fokus på oprydning i værkstederne, så vi undgår snuble- og faldulykker. Det gør vi ud fra, at eleverne skal rydde op hver gang, de er færdige med en opgave. Vi taler med eleverne om, hvor vigtigt det er at have en rydelig arbejdsplads.”

Producenter kommer og fortæller om nye tekniske hjælpemidler, og det har en positiv effekt. Ole Rasmussen: “Når vi har haft besøg, kan vi mærke at interessen stiger for at finde de bedste hjælpemidler til at udføre en opgave.”

Har du talt arbejdsmiljø med din elev i dag
Ole B. Jacobsen: “Vi tager vores elever med hen til vores roll-up, og her får vi så en dialog om, hvad vi skal huske i dag. Det får os som undervisere og elever til at tænke over arbejdsmiljøet.”

Struktøruddannelsen på Byggetek. 
Eleverne skal til alle belægningsopgaver udarbejde en APV med særlig fokus på farlige situationer, som kan opstå under udførelsen af opgaven.

Allan Mølgaard udtaler: “Eleverne får en fortrykt APV med tilhørende tjekliste, som de så skal udfylde. Her er det vigtigt, at vi som undervisere har klædt dem godt på, og det gør vi nu med bla. film fra BFA Bygge & Anlæg og materialer fra både AT og BFA Bygge & Anlæg. Vi ser et fald i ulykker, og eleverne er blevet mere motiveret omkring arbejdsmiljøet, da det er blevet mere visuelt.”

På EUC SYD i tømrerafdeling på grundforløb har de igennem flere år arbejdet med at få eleverne til at tænke i arbejdsmiljø. En af tingene som eleverne skal er at producere en film om arbejdsmiljøet inden for Bygge og Anlæg. Faglærer Erik Hansen: “Ved at vi giver eleverne denne oplevelse, har vi erfaret at de tænker mere konstruktiv og ser sikkerhed på en anden måde. Og nu hvor vi har fået præsenteret sikkerhedsplayeren fra BFA Bygge & Anlæg kommer vores filmoptagelser på deres rette hylde. Her kan eleverne nu sætte deres film og lovstof sammen som så giver dem en super god mulighed for præsentation af et emne inden for arbejdsmiljø. Vi arbejder på at det skal implementeres på vores hovedforløb samt i andre faggrupper.”

Murerafdelingen på Learnmark sætter fokus på arbejdsmiljøet i dagligdagen igennem dialog og instruktion.

Faglærerne inddrager konkrete situationer fra praktikstederne for at vise, hvordan man kan undgå, at ”Tarzan syndromet” bliver udbredt blandt eleverne. 

Det sker fx inden der skal arbejdes på stillads. Eller det kan være en snak om, hvorfor der skal bruges støvsuger, støvmaske og knæpuder. 

Murerfaglærer på skolen fortalte om en murermester, der efter et besøg af arbejdstilsynet, gik i gang med at lave en ordentlig opstillingsvejledning, så der ikke igen opstår problemer med opstilling af stilladser. Lærlingene blev her grundigt orienteret om ulykkesrisikoen ved stilladsopstilling og brugen af stilladser.

Da malerafdelingen skulle have ny bygning valgte de at projektere ”ledninger ned fra loftet” Thomas Nielsen: “Det er elever og undervisere glade for. Eleverne får undervisning i, hvorfor at det er vigtigt, at ledninger ikke ligger på gulvet, hvor de skal færdes og arbejde.”

Tømrer afdelingen har indkøbt affaldsvogne til det formål at have fællesareal og elev arbejdspladesen ryddet for affaldstræ. De har indkøbt mere stillads så eleverne kan bruge det i deres opgaver hvor det kræves. Thomas Nielsen: “Nu kan de nemt og hurtigt holde orden på værkstedet. Det har medført øget sikkerheden ved færdsel på/omkring arbejdspladsen og nemt at opstille stillads. Derudover bruger vi SikkerhedsPlayer og App fra BFA-BA i undervisningen. Det giver elever/lærer en god forståelse for arbejdsmiljøundervisning. Denne læring skulle eleverne gerne kunne bruge hos mester.”

Murerfaglærer Jørgen T Petersen kender alt for godt til problemet med rod og uorden i praktiklokalet. Derfor har han sammen med sine kollegaer sat oprydningen i system så der ikke tvivl om hvem der har tjansen. 

”Det er med til at gøre hverdage lettere og ikke mindst mere rydelig.” siger Jørgen

Konkret er der lavet et skema hvor alle oprydningsopgaver fremgår. Og så bliver opgaverne ellers fordelt mellem eleverne så alle biddrager og hver dag er der rotation mellem opgaverne således alle biddrager lige meget.

 ”Det er klart hvis det roder er der større risiko for at folk snubler og falder og der er vi altså med til at afhjælpe ved at der bliver ryddet ordenligt op hver dag.” Siger Jørgen T Petersen.

Murer og- tømrerafdelingen på HHE er der fokus på arbejdsmiljøet dagligt ved dialog og instruktion sammen med elever/lærer. 

Ole Rasmussen: “Vi har  fokus på oprydning i værkstederne så vi undgår snuble og fald ulykker. Det gør vi ud fra at eleverne skal rydde op hver gang de er færdig med en opgave. Vi taler med eleverne om hvor vigtigt det er at have en rydeligt arbejdsplads.”

Producenter kommer og fortæller om nye tekniske hjælpemidler og det  har en positiv effekt . Ole Rasmussen: “Når vi har haft besøg kan vi mærke at interessen stiger for at finde de bedste hjælpemidler til at udføre en opgave.”

”Har du talt arbejdsmiljø med din elev i dag” Ole B. Jacobsen: “Vi tager vores elever med hen til vores Rollup og her får vi så en dialog om hvad vi skal huske i dag. Det får os som underviser og eleverne til at tænke over arbejdsmiljøet.”

I undervisningen bruger vi film fra BFA Bygge & Anlæg. Ole B. Jacobsen: “Vi arbejder på at alle faglærer skal kunne bruge det da vi tænker arbejdsmiljøet starter i teori og til værkstedet.”

På EUC NV får lærlingene mulighed for at stifte bekendtskab med de nyeste tekniske hjælpemidler når skolen inviterer forskellige firmaer ind for at præsenterer det for dem. Lærlingene kan her se det sidste nye grej og kan dermed være med til at bære den viden ud i firmaerne. 

Faglærer EUC NV: ”Det giver lærlingene et godt indblik hvad der rent faktisk er af grej på markedet. Alt arbejde behøver ikke laves manuelt for der er rigtig mange smarte løsninger på fx tunge løft.”

De små smarte kap-/geringssave er efterhånden meget udbredte – selvfølgelig fordi de netop er små og smarte. Med det er ikke helt ufarligt at bruge dem. Derfor skal der naturligvis være en god instruktion -inden man tager saven i brug.

Husk blandt andet:

• Saven skal stå på godt og fast underlag
• Lange emner skal understøttes
• Sørg for at der ikke er klodser/afskæringer omkring saven som du kan falde over
• Instruktionsmateriale skal være i nærheden af saven

Herunder kan du dels se en video-instruktion samt downloade en plakat med QR kode der linker til instruktionsfilmen. Plakaten kan du printe ud og hænge op – fx tæt på kapsaven.

Hent og print plakaten

Som gulvlægger arbejder man meget med knive, derfor har de på gulvlægger linjen på KTS i Glostrup meget fokus på at lære lærlingene at bruge dem rigtigt.

Konkret er der i det faglige undervisningsmateriale indarbejdet instruktion i korrekt brug af knive. Et eksempel er skæring af masonitplader til renovering af trapper. 

”Masonit er et meget hårdt materiale og det kan let gå galt hvis man ikke bruger værktøjet rigtigt. Derfor lægger vi meget vægt på at instruere lærlingen i, hvordan man sikkert bruger kniven.” siger Lars Kjøller-Cortzen faglærer KTS og fortsætter: ”Sidste år have vi en ulykke, hvor en elev skar sig selv i benet med kniven, det har helt klart også medvirket til at vi har fået mere fokus på det.”

Når der undervises på rulle- og bukkestilladskurser, er der god grund til at have ekstra fokus på faldende genstande. Altså undervisning i, hvordan man undgår, at der falder værktøj om materialer ned fra stilladset, og om hvordan området omkring et stillads afspærres korrekt. At blive ramt af en faldende genstand er nemlig en af de oftest forekommende ulykker, når det gælder bygge- og anlægsbranchen.

Det er mange undervisere på rulle- og bukkestilladskurserne meget bevidste om, også faglærer fra AMU Fyn Stig Christensen. Som det ses i hans undervisningsmateriale, er der gjort en kreativ indsats for at fremme forståelsen i forhold til at sikre sig mod nedfaldende værktøj og materialer.

Faglærer Børge Hagendam underviser blandt andet i arbejdsmiljø. Han har udviklet en projektopgave hvor eleverne skal indrette en ny firmabil. Ligeledes skal bilen udstyres med stiger og diverse el-værktøj.

Om opgaven siger Børge Hagendam: ”Det er vigtigt at eleverne kommer godt gennem stoffet i opgaven så de kender til kravene til stiger og værktøj mv., men lige så vigtigt er det at de lærer hjemmesiderne www.bfa-ba.dk og www.at.dk at kende. Når de kommer ud, skal de vide hvor de kan finde informationer om arbejdsmiljø. Vi kan ikke undervise i alle aspekter om arbejdsmiljø men give en grundlæggende forståelse og sørge for at de ved, hvor de kan finde de informationer de har brug for i dagligdagen på byggepladsen.”

Temaerne i opgaven er:

• Stiger, krav, brug og vedligeholdelse
• El-værktøj, krav, brug og vedligeholdelse
• Brug og vedligeholdelse af håndværktøj
• Personlige værnemidler
• Kemiske stoffer, mærkning
• Førstehjælp ved EL ulykker
• Ergonomi

Inden elever fra el-uddannelsen på EUC Sjælland forlader grundforløbet og starter på deres praktikplads, har skolen sikret sig, at de har den basale vide i forhold til forebyggelse af el-ulykker. På grundforløbet bruges en hel dag på at gennemgå L-aus-kurset, (Lavspænding – arbejde under spænding).

El-faglærer Michael Petersen siger: ”Det er afgørende, at de er godt inde i stoffet, for det er virkelig grimme ulykker, der sker, når der er strøm involveret. Ikke bare de umiddelbare skader, men også senskaderne kan være meget alvorlige. Senskaderne er der heldigvis komme meget fokus på de seneste år, og det er rigtig godt.”

Michael har arbejdet en årrække i firmaet Lindpro, et firma med stor fokus på sikkerhed.

Michael fortsætter: ”Det store fokus på forebyggelse, der var i Lindpro, trækker jeg med ind på skolen. Det er selvfølgelig altid bedst, når du kan sætte tingene ind i en virkelighedsnær kontekst i undervisningen.”

På L-aus-kurset lærer eleverne ikke bare, hvordan de undgår ulykkerne, de lærer også, hvad de skal gøre, hvis det går galt. Eksempelvis er en et besøg på skadestuen en selvfølge, når man har fået et elektrisk stød.