Kroppen udsættes for fysiske belastninger når man arbejder. Belastningerne kan føre til muskel- og skeletbesvær (MSB). MSB er en fællesbenævnelse for smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler og knogler samt dertilhørende kar og nerveforsyning. Belastningerne kan føre til egentlige arbejdsskader.

Arbejdsskader og erhvervssygdomme

En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:

• Arbejdsulykker
• Erhvervssygdomme

Arbejdsulykke

En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt. Efter arbejdsskadesikringsloven kan det også være en skade, der opstår efter en påvirkning på højst fem dage.

Erhvervssygdom

En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

De belastninger, der kan føre til arbejdsskader stammer typisk fra:

• Tunge løft, træk, skub og bæring
• Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
• Ensidigt gentaget arbejde (EGA)
• Ensidigt belastende arbejde (EBA)
• Stillesiddende arbejde, fx kontorarbejde og entreprenørmaskiner.

De skader og gener, der typisk kan opstå er:

• Forstrækninger eller fibersprængninger
• Discusprolaps
• Hold i ryggen
• Forstuvninger
• Slidgigt
• Problemer med blodkredsløbet
• Myoser
• Seneskedehindebetændelse.

Ydre faktorer som kulde, træk og vibrationer virker ofte forstærkende på de nævnte påvirkninger.

Ligeledes har det negativ betydning, hvis arbejdsredskaber og indretning af arbejdsstedet ikke passer bedst muligt til det arbejde, der skal udføres.

Ved at planlægge arbejdet rigtigt kan man minimere risikoen for
mus­kel- og skeletbesvær. Det drejer sig især om:

• at arbejdsstedet skal indrettes med gode og hensigtsmæssige adgangs- og transportveje, så der uhindret kan anvendes tekniske hjælpemidler for transport og håndtering af materialer – så løft og bæring undgås.
• at arbejdsstedet skal indrettes, så det passer til den enkelte medarbejder.
• at maskiner og arbejdsredskaber skal passe til både arbejdet og den person, der skal udføre arbejdet.
• at anvend ergonomisk udformede redskaber, værktøj og tekniske hjælpemidler. Det øger sikkerheden og mindsker skaderne. Se mere på www.bygergo.dk.

Det er i øvrigt en fordel at være i god form. En god kondition, smidighed og muskelstyrke virker forebyggende mod overbelastninger og medvirker til, at man hurtigere kommer sig over muskel- og skeletbesvær.

Løft og bæring

Løft betyder at håndtere en genstand, så den helt eller delvist slipper underlaget. Ved bæring løftes byrden under gang i en afstand på mere end ca. 2 m. Manuelt løft betyder, at en eller flere personer løfter en genstand– uden brug af et teknisk hjælpemiddel.

For at undgå muskel- og skeletbesvær, skal man være særligt opmærk­som på løft:

• Under knæhøjde
• Over skulderhøjde
• Fra siden
• Med én hånd
• Under snævre pladsforhold
• På ujævnt og glat underlag
• På stiger og trapper
• Når byrden er uhåndterlig eller med dårligt greb.

Forsøg derfor altid at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering af byrder i stedet for at løfte og bære dem.

Kan dette ikke lade sig gøre, så skal byrden løftes og bæres så tæt på kroppen som muligt. Sørg for at få et godt greb om byrden med begge hænder. Vælg også en god arbejdsstilling at løfte i, og sørg for at have et godt udsyn og et sikkert underlag.

Skub og træk

Brug af transportvogn, trillebør og murstenskærre gør det lettere at flytte rundt med værktøj og materialer. Men skub og træk, hvor hele kroppen bliver brugt, kan kræve stor fysisk anstrengelse. Især ved stigninger, ujævnt terræn, snævre pladsforhold eller ved gentagne stop/ igangsætninger o.lign.

Dårlig vedligeholdelse af nav og hjul på hjælpemidlet er med til at øge modstanden.

Din krop kan blive udsat for pludselig belastning, når du skubber eller trækker ting henover en kantsten, eller uventet kraftig bevægelse.

Dårligt udsyn, glat underlag eller udskridning øger risikoen for pludse­lige store belastninger.

Brug en kran eller et selvkørende hjælpemiddel, hvor det er muligt og især, hvis stigningen er for stor, eller hvis underlaget er for ujævnt eller for fedtet.

Skub så vidt muligt i stedet for at trække, og forsøg også på anden måde at reducere belastningen mest muligt. Sørg fx for at vælge den mest egnede transportvogn og sikr dig, at den er ordentligt vedligeholdt, velsmurt, letløbende og renholdt. Vælg transportmidler med stor hjuldiameter, ikke for smalle dæk og gode hjullejer. Hjul og dæk skal passe til underlaget.

Underlaget skal være jævnt og plant at bevæge sig på, der må ikke stå ting i vejen, der skal være god belysning, og der må ikke være huller. Undgå også niveauspring eller andre forhindringer.

Der skal være plads nok til at kunne dreje og manøvrere. Håndgreb bør være i ca. albuehøjde eller lidt lavere.

Vurdering af løft

Der er flere forhold, der påvirker, hvor meget ryggen bliver belastet ved løft og bæring.

Hvorvidt et løft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhænger i første omgang af en vurdering af byrdens vægt og rækkeafstand.

Det røde, gule og grønne område i den viste vurderingsmodel, viser vægtgrænser for 2 forskellige rækkeafstande. Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der fx anvendes bæreseler, og derfor indgår dette ikke i vurderingsskemaet.

Grønt område:

Foretages løftet i vurderingsskemaets grønne område, vil løftet som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.

Rødt område:

Omvendt vil et løft, der ligger i vurderingsskemaets røde område, altid blive betragtet som værende sundhedsskadeligt, og kan indebære akut fare for rygskade. Der skal derfor straks træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.

Gult område:

Løft, som ligger i det gule område, kan også være sundhedsskadeligt, hvis andre faktorer udover vægt og rækkeafstand er forværrende for løftet.

Løft i det gule område skal derfor altid undersøges yderligere. I første omgang skal det undersøges om følgende forværrende faktorer er til stede:

• Foroverbøjning af ryggen
• Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen
• Løftede arme.

Hvis der ikke er mindst én af de primært forværrende faktorer til stede i gult område, betragtes løftet normalt ikke som sundhedsskadeligt. Hvis mindst én af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen, som ses nedenfor.

Denne vurdering foretages efter nedenstående tabel:

Bæring

Når du løfter eller bærer en genstand i lang tid, vil musklerne være spændt hele tiden. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trætte.

Byrdens størrelse og form må ikke genere dit udsyn og din kropsholdning, når du bærer, så du risikerer at støde ind i noget. Hvis du snubler, glider eller støder imod noget, mens du bærer, udsættes din krop for en stor belastning.

Gentagne småskader øger risikoen for nedslidning på længere sigt. Undgå at bære andet end mindre stykker værktøj op ad stiger og trapper, da der er øget risiko for akutte skader og faldulykker.

Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjælpemidler til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bæring tages hensyn til følgende:

• Ved bæring tæt på kroppen, må byrden ikke veje over 20 kg. og
  afstanden må maks. være 20 m.
• Et trappetrin sidestilles med en meter. Er byrdens tyngdepunkt i
  underarmsafstand eller i 3/4-arms afstand, nedsættes den maksimale byrdevægt til henholdsvis 12 og 6 kg.

Forebyggelse af skader som følge af løft og bæring

Planlægning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjælpemidler og rigtig arbejdsteknik kan være med til at forebygge overbelastning af kroppen.

• Tekniske hjælpemidler skal bruges til transport og montering af tung­e og uhåndterlige byrder, fx døre, vinduer, radiatorer, håndvaske, åse, spær, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten, beton­elementer og elementstøtter m.v.
• En del håndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede materialer på rette tid og sted.
• Lastbilmonteret kran bør bruges ved af- og pålæsning af tunge redskaber og materialer.
• Levering og oplagring skal ske så tæt på brugsstedet som muligt og således, at emnerne uhindret kan transporteres/monteres med det valgte, tekniske hjælpemiddel.
• Gipsplader, betonelementer og andre byggekomponenter skal altid leveres sammen med en dansksproget brugsvejledning med beskrivelse af komponentens vægt samt, hvordan den håndteres og opsættes/monteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
• I forbindelse med arbejdet skal der være en brugsanvisning på dansk og andre sprog, som de ansatte forstår, der fortæller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder det tekniske hjælpemiddel.

• Kran, truck, teleskoplæsser, gipsvogne og sækkevogne m.v. anvendes så ofte som muligt i stedet for bæring. Gipsplader m.v. kan leveres på arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskåret i mål, hvilket kan spare en del håndtering.
• Der findes udstyr til indløft på etager, vogne og arbejdsborde med påmonteret vacuumløft til montage m.v.
• Løft under knæhøjde og over skulderhøjde kan undgås ved, at man fra starten får anbragt emnerne på bukke, arbejdsbord/vogn i passende højde.

Løfte- og bæreteknik

Lad vær med at løfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en byrde. Brug af rigtig løfte- og bæreteknik mindsker risikoen for skader.

• Gå tæt ind til byrden. Stå med front mod byrden med spredte ben, når den skal løftes.
• Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering.
• Sørg for et godt greb i byrden.
• Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen ret og spænd ryg- og bugmuskler.
• Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled.
• Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer.
• Løft og bær byrden symmetrisk, dvs. midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder.
• Hold ryggen lige og drej på fødderne.
• Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.

I øvrigt gælder:

• at underlaget skal være jævnt og stabilt, og fodtøjet smidigt og fastsiddende
• at transportvejen skal være ryddet, velbelyst og så plan som muligt. Den må ikke være glat
• at byrden eller dele af den ikke må kunne falde ned og ramme bæreren eller andre

Flerpersoners løft

Der kan være risiko for uventede belastninger, når flere personer løfter sammen, fx hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidig, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet.

Byrdens tyngdepunkt, individuelle forskelle mellem de personer, der løfter sammen, og forskelle i arbejdsteknik har også betydning for, hvor meget den enkelte belastes under løftet.

Hvor flere personer løfter sammen, kan belastningen variere. Fx bør vægten af byrden ved to-personersløft ikke udgøre mere end ca. 70 % af, hvad den enkelte ellers kunne løfte.

To- eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.

Løft tæt på kroppen

Det vil sige, at to personer – tæt ved kroppen og under i øvrigt fuldt optimale forhold – ikke kan løfte 100 kg tilsammen, men højst 70 kg. Løft tæt på kroppen er dog i praksis sjældent muligt.

Løft i underarmsafstand, ca. 30 cm fra kroppen

To personer må maks. løfte 42 kg.

¾-arms afstand, ca. 45 cm fra kroppen

To personer må maks. løfte 21 kg.

To-personers løft/bæring

Hvis et løft omfatter bæring over 2 m, må der maks. løftes 12 kg i
underarmsafstand og 6 kg i ¾-arms afstand.

Bæring mere end 20 m anses ikke for at være forsvarligt. Hvis den foregår ad en trappe, regnes hvert trin for 1 m.

Der findes ikke konkrete vægtgrænser for flerpersoners bæring op til 20 m, men når risikoen ved at to arbejder sammen tages i betragtning vil et fornuftigt bud være en totalvægt på 16 kg (2 x 8 kg i underarmsafstand) og en totalvægt på 8 kg (3/4-armsafstand) forudsat, at transportvejen er plan, ryddelig og veloplyst.

Podcast

Hør podcasten Håndværkersnak, som inspirerer til konkrete løsninger, som skaber bedre arbejdsforhold på service- og småopgaver. Vi følger 3 virksomheder, som har fundet løsninger, som forebygger nedslidning – gennem øget fokus på ergonomi og brug af enkle tekniske hjælpemidler.