Løft og bæring
Løft betyder at håndtere en byrde (fx materialer eller værktøj), så den helt eller delvist slipper underlaget. Bæring er, når man går mere end 2 m, mens byrden er løftet. Manuelt løft betyder, at en eller flere personer løfter en genstand uden brug af et teknisk hjælpemiddel.
Løft
For at undgå muskel- og skeletbesvær skal man særligt være opmærksom på vægt og rækkeafstand ved manuelle løft, samt om der løftes:
- under knæhøjde.
- over skulderhøjde.
- fra siden.
- med én hånd.
- under snævre pladsforhold.
- på ujævnt og/eller glat underlag.
- på stiger og/eller trapper.
- Når byrden er uhåndterlig eller med dårligt greb.
Brug egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering af byrder i stedet for at løfte og bære dem manuelt.
Hvis byrden må løftes eller bæres, skal byrden løftes og bæres så tæt på kroppen som muligt. Sørg for at få et godt greb om byrden med begge hænder. Vælg en god arbejdsstilling at løfte i, og sørg for at have et gOdt udsyn og et sikkert underlag.

Vurdering af løft
Der er flere forhold, der påvirker, hvor meget ryggen bliver belastet ved løft og bæring.
Hvorvidt et løft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhænger i første omgang af en vurdering af byrdens vægt og rækkeafstand.
Den røde, gule og grønne vurderingsmodel på tegningen (løfteskemaet) viser vægtgrænser for 2 forskellige rækkeafstande. Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der fx anvendes bæreseler, og derfor indgår dette ikke i løfteskemaet.

Grønt område
Foretages løftet i løfteskemaets grønne område, vil løftet som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.
Der kan dog være andre faktorer, som gør, at arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Det er fx:
- Byrdens beskaffenhed, fx om byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på, eller om byrden har spidse eller skarpe kanter.
- Den fysiske anstrengelse, fx løftearbejdet foregår i højt tempo, eller der løftes fra siden eller med én hånd.
- Arbejdsstedets beskaffenhed, fx snævre pladsforhold, ustabilt eller ujævnt underlag.
- Arbejdsforholdene i øvrigt, fx hyppigt gentagne løft eller risiko for uventede belastninger.
Rødt område
Omvendt vil et løft, der ligger i løfteskemaets røde område, altid blive betragtet som værende sundhedsskadeligt og kan indebære akut fare for rygskade. Der skal derfor straks træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.
Gult område
Løft, som ligger i det gule område, kan også være sundhedsskadelig, hvis andre faktorer ud over vægt og rækkeafstand er forværrende for løftet. Ved løft i det gule område skal det altid undersøges, om følgende forværrende faktorer er til stede:
- Foroverbøjning af ryggen.
- Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
- Løftede arme.
Hvis der ikke er mindst én af de primært forværrende faktorer til stede i gult område, vil løftet normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Hvis mindst én af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens (antal løft) og varighed (tid) af løftet også medtages i vurderingen. Se skema på næste side.
Denne vurdering foretages efter nedenstående tabel:
| Kort varighed 2,5 – 4 timer pr. uge | Moderat varighed 4 – 7,5 time pr. uge | Lang varighed Over 7,5 time pr. uge | |
| Lav løftefrekvens (2 – 12 løft pr. time) | |||
| Moderat løftefrekvens (12 – 120 løft pr. time) | |||
| Høj løftefrekvens (Over 120 løft pr. time) |
| Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, betragtes løft i løfteskemaets gule område normalt ikke som sundhedsskadeligt. | |
| Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, betragtes løft i løfteskemaets øverste 1/3 af det gule område som problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. | |
| Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, betragtes løft i løfteskemaets øverste 1/2 af det gule område som problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. | |
| Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, betragtes løft i løfteskemaets øverste 2/3 af det gule område som problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. | |
| Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, betragtes løft i løfteskemaets gule område som problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. |
Bæring
Når en byrde bæres i længere tid, vil musklerne være spændt hele tiden. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trætte. Det er derfor afgørende for vurderingen af helbredsrisikoen, hvor lang tid der bæres, og hvordan arbejdsstillingen er. Desuden er det af betydning, om personen, der bærer, står stille eller bevæger sig med byrden.
Byrdens størrelse og form må ikke genere udsynet og kropsholdningen under bæringen, så man risikerer at støde ind i noget. Hvis man snubler, glider eller støder imod noget, mens der bæres, udsættes kroppen for en stor belastning.
Gentagne småskader øger risikoen for nedslidning på længere sigt. Undgå at bære andet end mindre stykker værktøj op ad stiger og trapper, da der er øget risiko for akutte skader og faldulykker.
Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjælpemidler til at transportere byrder vandret eller lodret, skal bæring foregå så tæt på kroppen som muligt, og afstanden må maks. være 20 m. Et trappetrin sidestilles med én meter. Er byrdens tyngdepunkt i underarmsafstand eller i ¾-armsafstand, er den maksimale byrdevægt henholdsvis 12 og 6 kg.
Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB)
Planlægning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjælpemidler kan være med til at forebygge overbelastning af kroppen.
- Tekniske hjælpemidler skal bruges til transport og montering af tunge og/eller uhåndterlige byrder, fx døre, vinduer, radiatorer, håndvaske, åse, spær, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten, betonelementer og elementstøtter m.v.
- En del håndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede materialer på rette tid og sted.
- Lastbilmonteret kran bør bruges ved af- og pålæsning af tunge redskaber og materialer.
- Levering og oplagring skal ske så tæt på brugsstedet som muligt, og således at emnerne uhindret kan transporteres/monteres med det valgte tekniske hjælpemiddel.
- Gipsplader, betonelementer og andre byggekomponenter skal altid leveres sammen med en dansksproget brugsvejledning. Er oplysningerne ikke fyldestgørende i forhold til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, kan der indhentes supplerende oplysninger fra leverandøren eller importøren. Det kan fx være oplysninger om, hvordan materialerne håndteres og opsættes/monteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
- I forbindelse med arbejdet skal der være en brugsanvisning på dansk og andre sprog, som de ansatte forstår, der fortæller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder det tekniske hjælpemiddel.
- Kran, truck, teleskoplæsser, gipsvogne og sækkevogne m.v. anvendes så ofte som muligt i stedet for bæring. Gipsplader m.v. kan leveres på arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskåret i mål, hvilket kan spare en del håndtering.
- Der findes udstyr til indløft på etager, vogne og arbejdsborde med påmonteret vakuumløft til montage m.v.
- Løft under knæhøjde og over skulderhøjde kan undgås ved, at man fra starten får anbragt emnerne på bukke, arbejdsbord/-vogn i passende højde.
Risikoen for muskel- og skeletbesvær kan reduceres i planlægningsfasen, hvor beslutninger om indretning af bygge- og anlægspladsen samt valg og levering af materialer og udstyr foretages af bygherre, rådgivere, projekterende og arbejdsgivere.
Løfte- og bæreteknik
Hvis en byrde skal løftes manuelt, skal de rigtige løfte- og bæreteknikker bruges for at mindske risikoen for skader:
- Gå tæt ind til byrden. Stå med front mod byrden med spredte ben, når den skal løftes.
- Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering.
- Sørg for et godt greb i byrden.
- Bøj i knæ- og hofteled, og hold ryggen ret og spænd ryg- og bugmuskler.
- Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled.
- Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer.
- Løft og bær byrden symmetrisk, dvs. midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder.
- Hold ryggen lige, og drej på fødderne.
- Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.
I øvrigt gælder, at:
- underlaget skal være kørefast, jævnt og stabilt, og fodtøjet smidigt og fastsiddende.
- transportvejen skal være ryddet, velbelyst og så plan som muligt. Den må ikke være glat.
- byrden eller dele af den må ikke kunne falde ned og ramme bæreren eller andre.
Flere-personersløft
Der kan være risiko for uventede belastninger, når flere personer løfter sammen, fx hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet.
Byrdens tyngdepunkt, individuelle forskelle mellem de personer, der løfter sammen, og forskelle i arbejdsteknik har også betydning for, hvor meget den enkelte belastes under løftet.
Hvor flere personer løfter sammen, kan belastningen variere. Fx bør vægten af byrden ved to-personersløft ikke udgøre mere end ca. 70% af, hvad den enkelte ellers må løfte ud fra en vurdering på baggrund af løfteskemaet og de forværrende faktorer.
To- eller flere-personersløft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
Løft i underarmsafstand, ca. 30 cm fra kroppen
To personer må maksimalt løfte 42 kg.
¾-armsafstand, ca. 45 cm fra kroppen
To personer må maksimalt løfte 21 kg.
To-personersløft/-bæring
Hvis et løft omfatter bæring over 2 m, må der maksimalt løftes 12 kg i underarmsafstand og 6 kg i ¾-armsafstand.
Bæring mere end 20 m anses ikke for at være forsvarligt. Hvis den foregår ad en trappe, regnes hvert trin for én meter.
Der findes ikke konkrete vægtgrænser for flere-personersbæring op til 20 m, men når risikoen ved at to arbejder sammen tages i betragtning, vil et fornuftigt bud være en totalvægt på 16 kg (2 x 8 kg i underarmsafstand) og en totalvægt på 8 kg (¾-armsafstand) forudsat, at transportvejen er jævn, plan, ryddelig og veloplyst.
Skub og træk
Brug af transportvogn, trillebør og stenvogn gør det lettere at flytte rundt med værktøj og materialer. Men skub og træk, hvor hele kroppen bliver brugt, kan kræve stor fysisk anstrengelse. Især ved stigninger, ujævnt terræn, snævre pladsforhold eller ved gentagne stop/igangsætninger o.l.
Dårlig vedligeholdelse af nav og hjul på hjælpemidlet er med til at øge modstanden.
Kroppen kan blive udsat for pludselig belastning, når man skubber eller trækker ting hen over en kantsten, eller uventet kraftig bevægelse.
Dårligt udsyn, glat underlag eller udskridning øger risikoen for pludselige store belastninger.
Brug en kran eller et selvkørende hjælpemiddel, hvor det er muligt fx ved store stigninger, eller hvis underlaget er for ujævnt og glat.

Skub så vidt muligt i stedet for at trække, og forsøg også på anden måde at reducere belastningen mest muligt. Sørg fx for at vælge det mest egnede tekniske hjælpemiddel, og at det er ordentligt vedligeholdt, velsmurt, letløbende og renholdt. Vælg transportmidler med stor hjuldiameter, ikke for smalle dæk og gode hjullejer. Hjul og dæk skal passe til underlaget.
Underlaget skal være kørefast samt jævnt og plant at bevæge sig på, der må ikke stå ting i vejen. Sørg for god belysning, og undgå huller. Undgå også niveauspring eller andre forhindringer.
Der skal være plads nok til at kunne dreje og manøvrere. Håndgreb bør være i ca. albuehøjde eller lidt lavere.




