Generelt om maskinsikkerhed

EU’s maskindirektiv blev indført i den danske lovgivning i 1993 og indeholder primært krav til producenterne om, hvordan maskiner skal indrettes. Maskindirektivets krav til sikkerhed og markedsføring gælder for alle maskiner, som er fremstillet efter den dato. Direktivet gælder også for alle brugte maskiner, som bliver importeret fra lande uden for EU.

Maskiner, som er fremstillet før 1. januar 1993, skal fortsat følge de danske regler.

Køb af maskiner

Før man køber ny maskine, skal man vurdere:

• Hvor og hvordan den vil blive anvendt.
• Hvem skal bruge den. Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici kan der være.
• Hvordan er maskinen i forhold til tilsvarende maskiner.
• Hvordan er den daglige rengøring og vedligeholdelse.
• Er støj- og vibrationsniveauet acceptabelt.

Når man køber en ny maskine, skal der altid medfølge en brugsanvisning på dansk også selvom koncernsproget fx er engelsk. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvordan man skal opstille,
bruge og vedligeholde maskinen.

Leverandørens pligter

Maskiner skal ved leveringen være forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr. De skal også være indrettet mest muligt betjeningsvenligt og være støj- og vibrationssvage.

Desuden skal der være advarsler og oplysninger om andre typer farer, som kan opstå på trods af beskyttelsesforanstaltningerne.

Alle nye maskiner skal være forsynet med en mærkeplade, der oplyser producentens navn og adresse, serie og typebestemmelse, evt. serienummer og fremstillingsår. Maskinerne skal desuden være forsynet med et CE-mærke, der viser, at maskinen opfylder maskindirektivets krav og dermed den danske lovgivning. Mærkningen skal være tydelig og holdbar.

Når maskinen er CE-mærket, skal producenten også med hver enkelt maskine levere en EU-overensstemmelseserklæring.

Importørens navn og adresse skal være angivet på maskinen.

Brugsanvisninger

I forbindelse med arbejdet skal der være en brugsanvisning på dansk og andre sprog, som de ansatte forstår, der fortæller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder maskinen, håndværktøjet m.m.

Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:

• sætter maskinen i gang.
• anvender maskinen.
• håndterer maskinen.
• opstiller maskinen.
• installerer maskinen.
• indstiller maskinen.
• vedligeholder og reparerer maskinen.
• demonterer maskinen med henblik på skrotning.

Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal også fremgå af brugsanvisningen. Den skal desuden indeholde oplysninger om den nødven­dige oplæring og om eventuel brug af personlige værnemidler samt oplysninger om vibrations- og støjniveauer.

Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer, der er nødven­dige for, at man kan bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kontrollere og reparere den samt andre nyttige oplysninger, navnlig vedrørende sikkerhed. Brugsanvisningen skal være let tilgængelig.

I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen være angivet direkte på maskinen.

Brugernes pligter

Maskiner o.lign. skal altid opfylde kravene til tekniske hjælpemidler. Det er op til arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere, reparatører samt øvrige ansatte at sikre dette. Dette er uafhængigt af producentens og leverandørens pligter. Brugerne skal også sørge for, at maskiner og tekniske hjælpemidler bliver anvendt hensigtsmæssigt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Beskyttelsesudstyr eller sikringsdele må ikke være fjernet, når du bruger maskinen. De ansatte skal straks melde fejl ved maskinen eller ved dens beskyttelsesudstyr til den ansvarlige.

Man må generelt ikke bære handsker ved arbejde med roterende maskiner og værktøj, medmindre værktøjet er helt afskærmet mod berøring.

Vær opmærksom på, at der er særlige regler for børn og unge. Medmindre det indgår som en del af en kompetencegivende uddannelse, må unge under 18 år normalt ikke betjene maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, metalrundsave, klippe- og skæremaskiner, huggemaskiner, fræse- og høvlemaskiner m.v.

Maskinerne skal samtidig være afskærmet på en sådan måde, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinen. Den unge skal være grundigt instrueret og oplært i brugen og være under tæt tilsyn af en erfaren person, fx læresvenden.

Godkendelse

Der er ingen generelle krav om, at maskiner skal godkendes, da det er producenten, der CE-mærker maskinen og derfor står inde for, at maskine og værktøj overholder gældende EU-lovgivning (direktiver). Dog bliver der krævet typeafprøvning og typegodkendelse på en række farlige maskiner, før maskinen CE-mærkes.

Er man i tvivl, om en maskine opfylder gældende regler, må man søge oplysninger hos Sikkerhedsstyrelsen. Er man i tvivl om reglerne for brug af en maskine, kan Arbejdstilsynets Call Center kontaktes.

Gyldighed

Reglerne for maskinsikkerhed gælder for alle maskiner, uanset hvor man benytter dem, og hvem der benytter dem. Reglerne gælder også for maskiner, der bliver brugt helt privat, fx hobbymaskiner.

Eftersyn af maskiner

Det er arbejdsgiverens (brugerens) pligt regelmæssigt at efterse maskiner og maskinanlæg efter producentens anvisninger for at sikre, at de er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

I brugsanvisningen skal der være angivet, hvornår og hvordan man skal gennemføre den løbende vedligeholdelse. Her skal man følge leverandørens anvisninger med mindre, der er særlige danske regler, fx for kraner og personførende maskiner.

Eftersyn bør ske med tidsintervaller, der er fastsat for den enkelte maskine, fx i forhold til hvor tit den bliver brugt.

Leverandøren eller en anden sagkyndig skal udføre eftersynet.

Opstilling af maskiner

Maskiner skal være opstillet på en sådan måde, at man kan arbejde bekvemt og uden fare ved dem. Der skal også være tilstrækkelig plads til, at man kan reparere og vedligeholde maskinerne.

Indretning af maskiner

Maskiner skal være indrettet sådan, at de ikke indebærer risiko for sikkerhed eller sundhed, når de bliver installeret og vedligeholdt, og når man anvender dem til det, de er beregnet til.

Det vil sige, at de skal være konstrueret, så følgende elementer ikke kan volde skade:

• Bevægelige maskindele
• Maskindele eller materialer, der bliver slynget ud
• Udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer og materialer
• Støj
• Vibrationer
• Elektricitet
• Varme
• Kulde
• Stråling
• Brand
• Eksplosion.

Det må ikke være muligt at nå eller falde ind i det farlige område.

Man skal kunne udføre sit arbejde ved eller med maskinen i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Beskyttelsesanordninger og afskærmninger

Maskiner skal anvendes efter de gældende regler under hensyn til producentens anvisninger. Beskyttelsesanordninger og afskærmninger skal derfor indstilles og anvendes efter deres hensigt.

Beskyttelsesanordninger og afskærmninger må ikke kunne sættes ud af funktion eller fjernes/afmonteres.

Beskyttelsesanordninger skal efterses regelmæssigt, og deres funk­tion og tilstand skal kontrolleres som anvist af leverandøren.

Afskærmninger

Afskærmninger skal forhindre, at man kan røre ved farlige maskindele eller værktøjer, eller at de kan blive slynget ud og derved forårsage ulykker.

Afskærmninger bliver også anvendt mod strålingsfare, fx ved varme, lys, radioaktivitet, laser samt mod kulde og træk.

Betjeningsknapper og –håndtag

Knapper, håndtag og pedaler til betjening af maskiner skal være udformet og anbragt, så fejlbetjening undgås. De skal være ergonomisk rigtigt udformet.

Startknapper skal være forsænkede, dækket over eller forsynet med krave, så man ikke utilsigtet kan sætte maskinen i gang.

Betjeningsstedets placering

Fra betjeningsstedet skal der normalt være fuldt overblik over maskinens farezoner. Kan man ikke få det, fx ved større, sammenbygget maskineri, skal startindretningen automatisk give tydeligt advarselssignal i god tid, før maskinen starter.

Stopanordning

Enhver maskine skal være forsynet med en stopanordning, som man nemt, hurtigt og farefrit kan betjene den fra en normal betjeningsplads.

Nødstop

Der skal være nødstop på en maskine, såfremt nødstoppet kan begrænse ulykker eller stoppe tilløb til ulykker. Udover den normale stop­anordning, skal der være nødstop ved alle betjeningssteder og de farlige steder på maskinen. Nødstoppet skal om nødvendigt være kombineret med en automatisk bremse.

Nødstop kan i nogle situationer også indbygges i betjeningspedaler, pedaler til betjening af gevindskæremaskiner og pladevalser. Ved et let tryk på pedalen kører maskinen – hvis man trykker pedalen i bund stopper den. Det vil sige, at der er indbygget et nødstop.

Genstart af maskinen med de normale startanordninger må kun ske, når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i “klarstilling“ og der er trykket på start.

Hvis funktionssvigt af de almindelige betjeningsorganer kan medføre fare, skal der også være et nødstop sammen med betjeningsorganerne.

Fjernstyring

Man anvender typisk radio og anden trådløs styring i forbindelse med, at man betjener kraner, løftelad, trækspil, stationære og mobile maskiner samt porte.

Man skal kunne bære betjeningsboksen på en sådan måde, at man ikke kan tabe den. Man skal normalt styre alle farlige maskinbevægelser med holdetryk (dødmandsknapfunktion).

Boksen skal normalt være forsynet med nødstop, mulighed for aflåsning, indikeringslampe samt holdbare og letforståelige betjeningssymboler eller tekst. Føreren skal normalt kunne give et advarselssignal, fx hornsignal. Modtageren skal være beskyttet mod signaler fra ”fremmede” sendere.

Hvis et signal bliver afbrudt, forstyrret eller hvis det udebliver, skal det normalt medføre, at alle bevægelser stopper og bremser.

Når man anvender fjernstyrede hjælpemidler, skal der være skilte opsat på hensigtsmæssige steder, som advarer om, at der bliver anvendt fjernstyrede hjælpemidler.

Tilførsel af energi til en maskine skal kunne afbrydes hurtigt og sikkert og kunne sikres mod genindkobling.

Holdeknap (dødmandsknap)

En holdekontakt er en startindretning, der sikrer, at en maskine kun kan være i gang, så længe man påvirker holdekontakten. Den, der betjener en holdekontakt, skal have fuldt overblik over farlige maskinbevægelser. Hvis man slipper betjeningsorganet, må operatøren ikke kunne nå ind i farezonen, før faren er afværget, fx ved at bevægelsen er standset.

I særlige tilfælde er det påkrævet, at man standser maskinens bevægelse, både når man slipper betjeningsorganet, og når det bliver påvirket kraftigt, dvs. bliver trykket helt i bund. I disse tilfælde kan man
anvende en tre-positionskontakt (panikkontakt).

To-håndsbetjening

To-håndsbetjening skal sikre, at operatøren ikke kan få en hånd ind i en maskines farlige område.

To-håndsbetjening skal være anbragt og indrettet sådan:

• at man kun kan sætte maskinbevægelsen i gang, hvis man bruger begge hænder samtidig (normalt skal den tidsmæssige samtidighed være under 0,5 sek.)
• at maskinbevægelsen standser på kortere tid, end det tager at føre en hånd fra to-håndsbetjeningen til det farlige område, hvis man blot slipper én af betjeningsindretningerne
• at man først kan sætte en ny maskinbevægelse i gang, når begge betjeningsindretninger er tilbage i udgangsstilling
• Utilsigtet og forkert påvirkning er forhindret.

Vær opmærksom på, at der er en række farlige håndmaskiner, der godt kan betjenes med én hånd, men hvor producenten angiver, at maskinen skal holdes med to hænder. Det betyder, at maskinen som udgangspunkt skal holdes med to hænder og det kun må undlades, hvis det sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Bremse

En maskine skal være forsynet med bremse, hvis den fortsætter efter, at motoren er slået fra (efterløb), og der derved kan opstå risiko for ulykker.

Bremsen skal virke automatisk, når drivkraften bliver slået fra. Hvis den ikke gør det, skal man kunne betjene bremsen fra betjenings­pladsen. Der skal være et skilt på maskinen med holdbar og tydelig tekst om bremsens funktion og betjening.