Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Pligter og ansvar for arbejdsmiljø

   

Arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljøloven krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at sørge for, at:

  • indrette arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og fare for sammenstyrtning
  • oplære og instruere medarbejderne, så de kan udføre deres arbejde fuldt forsvarligt. Instruktionen og oplæringen skal gennemføres på et sprog, de ansatte forstår, eventuelt med hjælp af en tolk
  • føre et effektivt tilsyn med, at medarbejderne udfører deres arbejde fuldt forsvarligt og følger instruktionerne
  • det fornødne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at anvende til det givne arbejde
  • arbejdet lovligt kan udføres med personlige værnemidler,
  • lave skriftlige arbejdspladsvurderinger
  • oprette en arbejdsmiljøorganisation, når der er 10 ansatte eller flere i virksomheden, og på byggepladser med mindst 5 personer (hvis arbejdet varer over 14 dage)
  • virksomhedens ledelse skal motivere de ansatte og sørge for, at der foretages valg af arbejdsmiljørepræsentant
  • samarbejde med de andre virksomheder og beskæftigede på arbejdssteder (fx byggepladser), hvor flere virksomheder udfører arbejde samtidigt
  • deltage i bygherrens sikkerhedsmøder med andre arbejdsgivere og arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen, hvor det også skal sikres, at mødets beslutninger kommunikeres ud til alle virksomhedens ansatte på pladsen – på det sprog de ansatte forstår, eventuelt med hjælp af en tolk til de personer som ikke har dansk som hovedsprog.

Virksomhedslederen

Er man virksomhedsleder eller på anden måde en del af den overordnede ledelse, har man de samme pligter som arbejdsgiveren.

Arbejdslederen

Efter arbejdsmiljøloven er en arbejdsleder den, der leder eller fører tilsyn med arbejdet på arbejdsgiverens vegne.

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt inden for det område, som denne leder.

Det betyder, at arbejdslederen både skal holde øje med, at arbejdsmiljøet er i orden, fx at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt, og sørge for at rette op på eventuelle fejl og mangler.

Dette gælder også de fejl og mangler, arbejdslederen ikke selv har kompetence til at løse. Sådanne problemer skal arbejdslederen videreføre i ledelsen og selv følge op på.

I en vis udstrækning gælder pligten også uden for arbejdslederens egen område, nemlig hvor lederen i almindelighed er forpligtet til som ledelsesrepræsentant at påtale fejl og mangler.

Udover disse forpligtelser har arbejdslederen samme pligter som andre ansatte, fx vedrørende brug af personligt beskyttelsesudstyr.

Desuden har arbejdslederen pligt til at deltage i samarbejdet om arbejdsmiljøet, typisk som medlem af en arbejdsmiljøorganisation.

Endelig har arbejdslederen en særlig forpligtelse til at samarbejde med andre virksomheder, der har medarbejdere på samme sted.

Den ansatte

Som ansat har man et medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Man har pligt til at medvirke til:

  • at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for eget arbejdsområde og følge sikkerhedsinstruktionen fra arbejdsgivere
  • at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, fx ved at bruge de personlige værnemidler man har fået udleveret
  • at sørge for at sætte de sikkerhedsforanstaltninger på plads igen, som man midlertidigt har fjernet, fx når man i forbindelse med afsætning af materialer midlertidigt fjerner et rækværk på et tag/åbning i en bygning
  • at meddele det til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstår fejl og mangler, som man ikke selv kan rette
  • at samarbejde med de andre virksomheder og beskæftigede på arbejdssteder (fx byggepladser), hvor flere virksomheder udfører arbejde samtidig
  • at rette sig efter de regler, der gælder for sikkerhed og sundhed, når der arbejdes på en fremmed virksomheds område.

Leverandøren

Som sælger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjælpemidler eller som sælger af kemikalier og andre stoffer og materialer har man ansvar for, at det leverede kan transporteres, opbevares og anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed.

Som leverandør skal man bl.a. sørge for:

  • at maskiner har det nødvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mærkede
  • at der medfølger letforståelig brugsanvisning på dansk, som forklarer, hvordan man stiller hjælpemidlet op, bruger og vedligeholder det
  • at leverede tekniske hjælpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner sig til det arbejde, de er bestilt til
  • at kemikalier og andre stoffer og materialer kan bruges efter hensigten uden at være til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der medfølger brugsanvisning på dansk.

Projekterende og rådgivende

Som projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal man med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det færdige byggeris drift og vedligeholdelse.

Som projekterende og rådgivende skal man bl.a.:

  • med sine beskrivelser sikre, at entreprenøren kan udføre de enkelte arbejder eller arbejdsfaser i en rækkefølge, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal tages højde for den tid, der skal afsættes til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser
  • med sine angivelser i projektet sørge for, at egnede tekniske hjælpemidler kan bruges i forbindelse med håndtering af tunge byrder under projektets gennemførelse og ved efterfølgende vedligeholdelse
  • beskrive særlige risici og andre særlige forhold i bygge- og anlægsprojektet, som har betydning for håndværkernes og bygningsarbejdernes sikkerhed og sundhed
  • sikre, at der i projektet ikke indgår stoffer eller materialer, som kan erstattes med mindre farlige stoffer og materialer
  • oplyse bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljøloven i det konkrete projekt, fx:
    • om det må forventes, at der vil være mere end en virksomhed på byggepladsen samtidig
    • om det må forventes, at der også vil være mere end 10 personer
    • hvilke forundersøgelser der bør foretages, fx omkring forurenet jord, PCB og asbest
  • medvirke til at udarbejde en PSS
  • sørge for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af byggeprojektet inddrages i den projekterendes overvejelser og får adgang til de relevante dele af projektmaterialet
  • sikre, at det også er muligt at overholde arbejdsmiljøreglerne, når det færdige byggeri eller anlæg skal repareres og vedligeholdes, og udarbejde en journal omkring dette.

Se mere om den projekterendes og rådgivers pligter på www.byggeproces.dk samt om tekniske hjælpemidler på www.bygergo.dk.

Bygherre

Bygherren er den, der betaler for at få udført et bygge- og anlægsarbejde.

Efter arbejdsmiljølovgivningen er bygge- og anlægsarbejde:

  • Arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder
  • Opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne og lignende anlæg
  • Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
  • Rør- og kabellægning
  • Reparations- og vedligeholdelsesarbejder af bygge- og anlægsprojekter
  • Nedbrydning og demontering af bygge- og anlægsprojekter og dele heraf

Hvis der i løbet af byggeriet vil være mere end én virksomhed beskæftiget på byggepladsen samtidig, skal bygherren sørge for:

  • at der sker afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne, hvor ansatte fra flere virksomheder udfører arbejde eller færdes
  • at der koordineres for sikkerhed og sundhed, både under projektering og udførelse.

Hvis der er/bliver mere end 1 virksomhed og flere end 10 beskæftigede samtidig på pladsen, skal bygherre også sørge for:

  • at udpege en arbejdsmiljøkoordinator, som har gennemført en uddannelse for arbejdsmiljøkoordinatorer – både under projektering og under udførelse
  • at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), der ligger klar inden udførelsesfasen
  • at der udarbejdes en journal, hvis der er særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder i den færdige bygning eller anlæg
  • at gennemføre opstartsmøder med arbejdsgivere, der skal udføre arbejder på pladsen, og medlemmer af byggepladsens arbejdsmiljøorganisation
  • at afholde sikkerhedsmøder med alle virksomheder og arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen
  • at gennemføre sikkerhedsrunderinger mindst én gang hver 14. dag.

En bygherre har i øvrigt ansvar for at medvirke til, at virksomhederne og deres ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på byggepladsen. Bygherren kan dog ikke overdrage det juridiske ansvar for sine forpligtelser.

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder

Fællesområder er alle de steder på byggepladsen, hvor der arbejder flere virksomheder samtidig.

Når mere end en virksomhed skal udføre arbejde på byggepladsen samtidig, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de fælles sikkerhedsforanstaltninger som fx stilladser og arbejdsplatforme, færdsels- og adgangsveje, rækværk og overdækninger m.v. på tage samt orienteringsbelysning m.v. på fællesområderne. Hertil hører også ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige eftersyn.

Hvis der på byggepladsen skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, skal aftalerne fremgå af byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed.

Hvis der under arbejdet viser sig flere eller andre fællesområder end forudsat, eller der fx sker udskiftning af virksomheder med ansvar for foranstaltninger i fællesområderne, skal der laves en ny afgrænsning, et nyt opstartsmøde og nye aftaler med de enkelte arbejdsgivere.

Som eksempler på fællesområder kan nævnes:

  • Arbejdsområder, hvor flere virksomheder skal udføre arbejde samtidig
  • Færdsels- og adgangsveje
  • Skurbyen
  • Materialepladser
  • Affaldspladser
  • Gangbroer
  • Stilladser
  • Indhegning og skiltning
  • Orienteringsbelysning
  • Byggestrøm med tavler og undertavler, samt vandforsyning til byggeplads og skurområde.

Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet

Før arbejdet går i gang, skal bygherren anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis byggepladsen forventes at være i funktion i mere end 30 dage, og mere end 20 ansatte arbejder der samtidig. Byggepladsen skal også anmeldes, hvis den formodede arbejdsmængde på byggepladsen overstiger 500 manddage. Bygherren skal anmelde byggepladsen på en særlig blanket i elektronisk form eller i papirformat. Anmeldelsen kan fås gennem at.dk eller www.virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres et synligt sted på byggepladsen, så alle kan se, at byggepladsen er lovligt anmeldt

Anmeldelse til kommunen

Bygherren skal også anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlæg til kommunen, før arbejdet begynder.

Det gælder fx:

  • Facaderenovering, fx sandblæsning
  • Overfladebehandling af fritstående konstruktioner
  • Nedrivning af bygninger og andre aktiviteter, der støjer og støver
  • Asfaltanlæg
  • Anlæg til behandling af forurenet jord
  • Anlæg til knusning af byggematerialer

Koordinering under projektering

Bygherren skal sørge for, at der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator (P), når det forventes, at der skal være mere end en virksomhed beskæftiget på byggepladsen samtidig.

Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal på bygherrens vegne udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis det forventes, at der på et givent tidspunkt i byggefasen vil være mindst to virksomheder, der samtidig beskæftiger mere end 10 personer.

Koordineringen skal bl.a. medvirke til at sikre:

  • at der er afsat tilstrækkelig tid til at udføre de forskellige arbejder eller arbejdsfaser.
  • at der er foretaget en hensigtsmæssig planlægning med en rigtig rækkefølge af de forskellige arbejdsopgaver set i forhold til de arkitektoniske, tekniske og organisatoriske løsninger der vælges.
  • at de forskellige arbejdsprocesser kan udføres med anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler og med hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • at der er nødvendige beskrivelser omkring køre- og gangveje på
    terrænet uanset vejrliget, fx afvanding og snerydning.

Et eksempel på teknisk valg kan være, hvis det er besluttet, at tagkonstruktionen skal være færdig, før vægbeklædningen monteres. Det vil kræve særlig planlægning og aftaler om, hvilke hjælpemidler og adgangsveje der skal være til stede på pladsen på et givent tidspunkt.

Et eksempel på organisatoriske valg kan være bygherrens valg af entrepriseform (total-, hoved- eller fagentreprise) eller arbejdsmiljøorganisationen i byggeprojektet.

Journal for bygningen

Bygherren skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator udarbejder en journal for bygningen, der er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste, hvis der er særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med fremtidige arbejder, fx reparations- eller vedligeholdelsesarbejder.

Den projekteringsansvarlige skal levere en beskrivelse af bygningens eller anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning, foreskrevne materialer m.v.), hvis det har betydning for sikkerhed og sundhed ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af den pågældende bygning eller anlæg.

Arbejdsmiljøkoordinator og den projekteringsansvarlige kan udarbejde en fælles liste/journal.

Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljøkoordinator samarbejder om arbejdsmiljøkoordineringen af projekteringen. Koordineringen skal sikre, at projektmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden i byggefasen og ved reparation, ændring og vedligeholdelse af det færdige byggeri. Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet er udformet på en sådan måde, at arbejdsmiljøloven kan overholdes.

Arbejdsmiljøkoordinering på byggepladser uanset størrelse

Bygherren skal sørge for, at der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator, hvis der på et givent tidspunkt i byggefasen skal beskæftiges mere end en virksomhed på byggepladsen samtidig.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordinering af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de beskæftigede virksomheder på byggepladsen især vedrørende arbejdet og færdslen i fællesområderne. Koordinatoren skal også koordinere:

  • De forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen. Det gælder også virksomheder, der efterfølger hinanden på byggepladsen
  • Virksomhedernes brug af planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis der er krav om PSS
  • Virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter de forskrifter, der er aftalt med bygherre
  • Arbejdsmiljøkoordinatoren skal således koordinere virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter de aftalte retningslinjer fx:
    • Orden og renlighed på byggepladsen
    • God adgang til arbejdspladserne
    • Håndtering af forskellige byggematerialer, fx ikke at krane over arbejdsområder, hvor der færdes personer
  • At ansvarlige virksomheder vedligeholder elledninger og andre installationer på byggepladsen og kontrollerer dem, før de bliver sat i drift og regelmæssigt derefter
  • At bygherren afgrænser og virksomheden indretter lagerpladser og opbevaringssteder for materialer, især hvis det drejer sig om farlige stoffer eller produkter
  • Farligt affald
  • Hvordan byggeaffald bliver oplagret og fjernet
  • At virksomhederne får tilpasset den faktiske tid, som skal bruges på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem
  • Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige
  • Samspillet med de aktiviteter, der foregår på eller i nærheden af byggepladsen. Det kan være beboelses- eller erhvervsejendomme, som kan blive generet af støj, støv osv. eller omvendt.

Se mere herom på www.byggeporces.dk.

Koordinering af sikkerhed og sundhed på større byggepladser i byggefasen (flere end 10 personer samtidig)

Bygherren skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator på byggepladser med mere end én virksomhed og flere end 10 beskæftigede samtidig:

  • gennemfører opstartsmøder med arbejdsgivere og medlemmer af byggepladsens arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsgivere, der på et senere tidspunkt indgår aftaler om at udføre arbejder på byggepladsen, skal ligeledes informeres på et møde med arbejdsmiljøkoordinator (B). Bygherren skal sikre, at entreprenørerne videregiver oplysning til koordinator om: virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer og kontaktperson samt hvilke arbejder, som den enkelte underentreprenør skal udføre, og hvor mange ansatte de beskæftiger på byggepladsen.
  • holder ordinære sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. dag, fx i forbindelse med byggemøderne. Koordinatoren indkalder arbejdsgiverne og arbejdsmiljøorganisationens medlemmer på byggepladsen til sikkerhedsmødet. Alle underentreprenører skal også indkaldes og deltage. Arbejdsmiljøkoordinatoren kan indkalde til ekstraordinære møder efter behov fx, efter alvorligere ulykker, forgiftninger eller nærved-ulykker.
  • leder sikkerhedsmøderne og har ansvaret for, at referatet sendes til mødets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskæftigede virksomheder, arbejdsmiljøorganisationens medlemmer samt eventuelle tillidsrepræsentanter.
  • gennemfører sikkerhedsrundering mindst én gang hver 14. dag på pladsen. På bygherrens sikkerhedsmøder fastlægges bl.a. principperne for, hvordan sikkerhedsrunderingerne foretages, og hvem der skal deltage i runderingerne.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal ved personlig kontakt og tilstedeværelse på byggepladsen kontrollere, at aftalerne om sikkerhed og sundhed mellem bygherre og arbejdsgivere bliver overholdt, og at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer.

Koordinatoren skal også kontrollere, at arbejdsgiverne og andre overholder beslutninger fra sikkerhedsmøderne.

Arbejdsgivere på byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljøkoordinatorens anvisninger. Hvis arbejdsgiveren fx benytter støjende maskiner i et fællesområde, kan koordinatoren bede ham om at bruge mindre støjende maskiner for at reducere støjen. Arbejdsgiveren kan dog vælge en anden metode at reducere støjen på. Han behøver således ikke følge koordinatorens anviste metode. Sådanne særlige risici skal løbende behandles på sikkerhedsmøderne, så fx støjende og støvende arbejde planlægges og tilrettelægges på en sådan måde, at andre på byggepladsen ikke udsættes for sundhedsskadelig eller unødig påvirkning.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal sørge for og kontrollere, at kun de virksomheder og personer, der har opgaver på byggepladsen, har adgang til byggepladsen.

Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)

En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal sikre, at alle på byggepladsen har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidig være et godt styringsredskab for byggeledelsen.

Bygherren skal altid udarbejde en PSS, hvis der arbejder mere end 10 personer samtidig på pladsen fra mere end en virksomhed. Ved små byggepladser skal der kun udarbejdes en PSS, når arbejdet er særlig farligt arbejde (se side 33).

PSS skal være klar, senest når byggepladsen bliver taget i brug. Bygherren har ansvaret for, at PSS løbende holdes ajour, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem. Det gælder især organisationsplanen, byggepladstegninger og tidsplan. Alle på byggepladsen skal have mulighed for at se PSS, som derfor altid skal være tilgængelig på byggepladsen.

PSS skal indeholde:

  1. organisationsplan
  2. byggepladstegninger
  3. en tidsplan
  4. en angivelse af færdselsområderne
  5. en angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte og de sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne
  6. en afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici
  7. en procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v.
  8. en angivelse af, hvem der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner
  9. specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde.

Organisationsplanen består af en liste over de implicerede parter med relevante informationer om den enkelte entreprenør, herunder CVR-nummer eller RUT-nummer, adresse og relevante telefonnumre, navneliste over kontaktpersoner, øvrig telefonliste, diagram med byggepladsens arbejdsmiljøorganisation og et afsnit med de enkelte personers opgaver.

Byggepladstegningen skal vise, hvor og hvilke risici der er på arealet, bl.a. placering af:

  • adgangs-, transport- og flugtveje
  • kran, hejs og stilladser
  • afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere
  • afsat plads til velfærdsforanstaltninger
  • tilslutning til el, vand og kloak
  • alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr.

Tidsplanen skal angive:

  • hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen, og hvor meget tid der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser
  • i hvilke perioder, der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare, (se liste over særligt farligt arbejde nedenfor).

Fællesområder og afgrænsning
Der skal være en beskrivelse af, hvor der er fællesområder. Afgrænsningen af ansvar for sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne skal ligeledes være beskrevet.

Der skal være en angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger. Fx kan der udformes en liste over de enkelte foranstaltninger i den periode, hvor ansvaret gælder, og hvilken virksomhed der har ansvaret.

Der skal på alle byggepladser, hvor der arbejder mere end en virksomhed samtidig – også for de byggepladser med færre end 10 beskæftigede samtidig – udarbejdes PSS for de arbejder, der er omfattet af listen over særligt farligt arbejde.

Liste over særligt farligt arbejde:

Ulykkesrisici

Arbejde, hvor medarbejdere har en særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned.

Kemi

Arbejde, som udsætter medarbejdere for kemiske eller biologiske stoffer, der udgør en særlig sikkerheds- og sundhedsfare, eller hvor loven kræver sundhedskontrol

Stråling

Arbejde, der udsætter medarbejdere for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder.

Andet

  • Arbejde i nærheden af højspændingsledninger
  • Arbejde, der indebærer fare for at drukne
  • Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde
  • Arbejde under vand med dykkerudstyr
  • Arbejde i trykkammer
  • Arbejde, der indebærer anvendelse af sprængstoffer
  • Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.

Det kan desuden være nødvendigt at lave en PSS ved arbejde i nærheden af stærkt trafikerede områder, hvis arbejdet vurderes som særligt farligt.

Hent vejledningen om PSS på www.byggeproces.dk.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en skriftlig vurdering af det særligt farlige arbejde, inden det udføres.

Gode links

Branchevejledninger