Arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljøloven krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at sørge for at:

• indrette arbejdsstedet fuldt forsvarligt fx forebygge ulykker og fare for sammenstyrtning.
• oplære og instruere de ansatte, så de kan udføre deres arbejde fuldt forsvarligt. Instruktionen og oplæringen skal gennemføres på et sprog, de ansatte forstår, evt. ved hjælp af tolk.
• føre effektivt tilsyn med, at ansatte udfører deres arbejde fuldt forsvarligt og følger instruktionerne.
• det nødvendige sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at anvende til det givne arbejde.
• arbejdet lovligt kan udføres evt. med personlige værnemidler.
• gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV).
• oprette en arbejdsmiljøorganisation (AMO) på virksomheden, når der er 10 ansatte eller flere, og på bygge- og anlægspladser, når der er mindst 5 ansatte beskæftiget samtidig, og arbejdet skal foregå i en periode på mindst 14 dage. 
• motivere de ansatte til at vælge arbejdsmiljørepræsentant og sørge for, at der afholdes valg.
• viden om hviletid på baggrund af arbejdstidsregistreringer indgår i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med AMO.
• samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på arbejdsstedet på bygge- og anlægspladser, hvor flere arbejdsgivere udfører arbejde på det samme arbejdssted. Samarbejdet mellem arbejdsgiverne skal ske under hensyn til den planlægning, afgrænsning og koordinering, der gennemføres på bygge- og anlægspladsen af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator.
• planlægge arbejdet, så fx støjende og støvende arbejde ikke udsætter andre på bygge- og anlægspladsen for sundhedsskadelig eller unødig påvirkning.
• deltage i bygherrens/arbejdsmiljøkoordinatorens opstartsmøder, sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsmøder og herunder sikre, at virksomhedens AMO på byggepladsen, deltager i sikkerhedsmøderne, når der er krav om AMO. Sikkerhedsmødets indhold og beslutninger skal kommunikeres ud til virksomhedens ansatte på pladsen, på det sprog de ansatte forstår evt. ved hjælp af tolk. 

Virksomhedslederen

Er man virksomhedsleder eller på anden måde en del af den overordnede ledelse, har man de samme pligter som arbejdsgiveren.

Arbejdslederen

Efter arbejdsmiljøloven er en arbejdsleder den, der leder eller fører tilsyn med arbejdet på arbejdsgiverens vegne. Det kan fx være entrepriselederen.

Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt inden for det område, som denne er leder af, fx påse at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter hensigten, og at der bliver rettet op på eventuelle fejl og mangler. Hvis arbejdsledere ikke kan afværge en fare ved at gribe ind på stedet, skal arbejdsgiveren gøres bekendt med forholdet.

I en vis udstrækning gælder pligten også uden for arbejdslederens eget arbejdsområde, nemlig hvor lederen i almindelighed er forpligtet til som ledelsesrepræsentant at påtale fejl og mangler. Dette kan fx være i fællesområder, hvor en anden virksomhed efter aftale med bygherren står for de fælles sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdslederen har desuden:

• Samme pligter som andre ansatte fx vedrørende brug af personligt beskyttelsesudstyr.
• Pligt til at deltage i samarbejdet om arbejdsmiljøet typisk som medlem af en AMO og i forhold til bygherrens koordinering.
• En særlig forpligtelse til at samarbejde med andre virksomheder, der har ansatte på samme sted.

Den ansatte

Som ansat har man et medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Man har pligt til at medvirke til at:

• arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for eget arbejdsområde og til at følge sikkerhedsinstruktioner fra arbejdsgiveren.
• sikkerhedsforanstaltningerne virker efter hensigten, fx ved at bruge de personlige værnemidler man har fået udleveret.
• sørge for at sætte de sikkerhedsforanstaltninger på plads igen, som man midlertidigt har fjernet, fx når man i forbindelse med afsætning af materialer midlertidigt fjerner et rækværk på et tag/åbning i en bygning.
• meddele det til virksomhedens AMO, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstår fejl og mangler, som man ikke selv kan rette.
• samarbejde med de andre virksomheder og beskæftigede på arbejdssteder (fx bygge- og anlægspladser), hvor flere virksomheder udfører arbejde samtidig.
• rette sig efter de regler, der gælder for sikkerhed og sundhed, når der arbejdes på en fremmed virksomheds område.

Leverandøren

Som sælger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjælpemidler eller som sælger af kemikalier og andre stoffer og materialer har man ansvar for, at det, der leveres, kan transporteres, opbevares og anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed. Er der risici ved en vare, skal kunden oplyses om det. 

Som leverandør skal man bl.a. sørge for, at:

• maskiner har det nødvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mærkede.
• der medfølger letforståelig brugsanvisning på dansk, som forklarer, hvordan man stiller hjælpemidlet op, bruger og vedligeholder det.
• leverede tekniske hjælpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner sig til det arbejde, de skal anvendes til.
• kemikalier og andre stoffer og materialer kan bruges efter hensigten uden at være til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der medfølger sikkerhedsdatablad på dansk.

Projekterende og rådgiver

Som projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal man med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes under projektets gennemførelse og det færdige bygge- og anlægsprojekts drift og vedligeholdelse. En del af dette er at sørge for, at:

• de enkelte arbejder eller arbejdsfaser tilrettelægges i forhold til hinanden, så de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, arbejde med materialer, konstruktioner m.v., som indgår i projektet, kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette omfatter også den tid, der skal afsættes til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser.
• egnede tekniske hjælpemidler kan bruges i forbindelse med håndtering af tunge byrder. Dette gælder både under projektets gennemførelse og ved efterfølgende vedligeholdelse.
• der i projektet ikke indgår stoffer eller materialer, som kan erstattes med mindre farlige stoffer og materialer.
• der tages hensyn til de generelle principper for forebyggelse af sikkerhed og sundhed. 
• beskrive særlige risici og andre særlige forhold i bygge- og anlægsprojektet, som har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed.
• det er muligt at overholde arbejdsmiljøreglerne, når det færdige byggeri eller anlæg skal repareres og vedligeholdes. 
• bygherrens arbejdsmiljøkoordinator (P) inddrages i den projekterendes overvejelser og får adgang til de relevante dele af projektmaterialet. Projekterende og rådgivere skal tage hensyn til arbejdsmiljøkoordinatorens anvisninger.

Hvis flere projekterende leverer et projekt, er hver ansvarlig for sin del af projektet. Den enkelte projekterende skal medvirke til at afklare eventuelle grænseflader, så det kan afklares, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af projektet. Hvis man som projekterende lader dele af et projekt projektere hos andre, skal man sørge for, at det samlede projekt opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

Som projekterende og rådgiver skal man desuden:

• oplyse bygherren om, hvilke pligter denne har efter arbejdsmiljøloven i det konkrete projekt, fx om hvilke forundersøgelser der bør foretages om forurenet jord, PCB og asbest.
• give bygherrens arbejdsmiljøkoordinator input til plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
• udarbejde en liste over særlige forhold ved fremtidige arbejder med vedligeholdelse og reparation af det færdige byggeri eller anlæg, som har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette anvendes som input til den journal, som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator skal udarbejde. 

Se mere om den projekterendes og rådgivers pligter på byggeproces.dk.

Bygherre

Bygherren er den fysiske eller juridiske person, der betaler for at få udført et bygge- og anlægsarbejde herunder får det projekteret og opført. Det kan fx være enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, selskaber, offentlige og private institutioner samt organisationer og foreninger.

Efter arbejdsmiljølovgivningen er bygge- og anlægsarbejde: 

• Arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder.
• Opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne o.l. anlæg
• Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
• Rør- og kabellægning.
• Reparations- og vedligeholdelsesarbejder af bygge- og anlægsprojekter.
• Nedbrydning og demontering af bygge- og anlægsprojekter og dele heraf.

Hvis der i løbet af udførelsen af et bygge- og anlægsprojekt må forventes at være mindst to virksomheder beskæftiget på bygge- og anlægspladsen samtidigt, skal bygherren sørge for, at:

• der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator både under projektering og udførelse (kaldet henholdsvis arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B)).
• det er afgrænset, hvor samt hvornår på bygge- og anlægspladsen der vil være flere virksomheder beskæftiget samtidigt, og truffet aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne.

Hvis der på bygge- og anlægspladsen må forventes at være mindst to virksomheder samtidig, der tilsammen beskæftiger flere end 10 personer, skal bygherre sikre, at:

• den udpegede arbejdsmiljøkoordinator har gennemført den lovpligtige koordinatoruddannelse. Det gælder både arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B).
• der i forbindelse med projekteringen udarbejdes en PSS, der ligger klar inden bygge- og anlægspladsen bliver etableret. Denne opdateres løbende under bygge- og anlægsfasen.
• der udarbejdes en journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder i den færdige bygning eller anlæg.
• der, før arbejdet igangsættes, gennemføres opstartsmøder på bygge- og anlægspladsen med arbejdsgivere, der skal udføre arbejde på pladsen, og medlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation (AMO) på bygge- og anlægspladsen.
• der afholdes sikkerhedsmøder med alle virksomheder og deres AMO’er på bygge- og anlægspladsen mindst hver 14. dag.
• der gennemføres sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag.

Det juridiske ansvar for bygherrens forpligtelser er bygherrens, selvom opgaverne overdrages til arbejdsmiljøkoordinatoren.

Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljøkoordinator samarbejder om arbejdsmiljøkoordineringen af projekteringen. Koordineringen skal medvirke til, at projektmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden i udførelsen og ved reparation, ændring og vedligeholdelse af det færdige byggeri. Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet er udformet på en sådan måde, at arbejdsmiljøloven kan overholdes.

Bygherre skal medvirke til, at virksomhederne og deres ansatte kan udføre deres arbejde på bygge- og anlægspladsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt fx ved at udarbejde en realistisk tidsplan eller sikre, at resultatet af forundersøgelser tilgår relevante virksomheder.

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder

Fællesområder er alle de steder på bygge- og anlægspladsen, hvor der færdes personer fra flere virksomheder samtidigt.

Når mindst to virksomheder skal udføre arbejde på bygge- og anlægspladsen samtidigt, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de fælles sikkerhedsforanstaltninger som fx stilladser og arbejdsplatforme, færdsels- og adgangsveje, rækværk og overdækninger m.v. på tage samt orienteringsbelysning m.v. på fællesområderne. Hertil hører også ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige eftersyn.

Hvis det på bygge- og anlægspladsen forventes, at der skal beskæftiges flere end 10 personer samtidigt, skal aftalerne fremgå af plan for sikkerhed og sundhed (PSS).

Som eksempler på fællesområder kan nævnes:

• Arbejdsområder, hvor flere virksomheder skal udføre arbejde samtidigt.
• Færdsels- og adgangsveje.
• Skurbyen.
• Materialepladser.
• Affaldspladser.
• Gangbroer.
• Stilladser.
• Indhegning og skiltning.
• Orienteringsbelysning.
• Byggestrøm med tavler og undertavler, samt vandforsyning til bygge- og anlægspladsplads og skurområde.

Anmeldelse af bygge- og anlægspladsen til Arbejdstilsynet

Før arbejdet går i gang, skal bygherren anmelde bygge- og anlægspladsen til Arbejdstilsynet, hvis den forventes at være i funktion i mere end 30 dage, og mere end 20 ansatte arbejder der samtidigt. Bygge- og anlægspladsen skal også anmeldes, hvis den formodede arbejdsmængde overstiger en samlet varighed svarende til 500 arbejdsdage for een person.

Bygherren skal anmelde bygge- og anlægspladsen elektronisk på at.dk eller virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres et synligt sted på bygge- og anlægspladsen, så alle kan se, at bygge- og anlægspladsen er lovligt anmeldt.

Anmeldelse til kommunen

Bygherren skal også anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlæg til kommunen, før arbejdet begynder.

Det gælder fx:

• Facaderenovering, fx sandblæsning.
• Overfladebehandling af fritstående konstruktioner.
• Nedrivning af bygninger og andre aktiviteter, der støjer og støver.
• Asfaltanlæg.
• Anlæg til behandling af forurenet jord.
• Anlæg til knusning af byggematerialer.

Kommunen skal også ansøges, hvis der er nogen, der skal overnatte på bygge-
og anlægspladsen.

Arbejdsmiljøkoordinering under projektering (P)

Bygherren skal sørge for, at der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator (P), når det må forventes, at der vil være mere mindst to virksomheder beskæftiget på bygge- og anlægspladsen samtidigt.

Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal på bygherrens vegne udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis der på bygge- og anlægspladsen må forventes at være mindst to virksomheder, der tilsammen beskæftiger flere end 10 personer.

Arbejdsmiljøkoordineringen skal bl.a. medvirke til at sikre, at:

• der er afsat tilstrækkelig tid til at udføre de forskellige arbejder eller arbejdsfaser.
• der er foretaget en hensigtsmæssig planlægning med en rigtig rækkefølge af de forskellige arbejdsopgaver, set i forhold til de arkitektoniske, tekniske og organisatoriske løsninger der vælges.
• de forskellige arbejdsprocesser kan udføres med anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler og med hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
• der er nødvendige beskrivelser af sikkerhedsforanstaltninger fx for køre- og gangveje.

Journal for fremtidig reparation og vedligehold af det færdige projekt 

Bygherren skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator udarbejder en journal for projektet, der er tilpasset bygningens eller anlæggets karakteristika. Journalen skal indeholde en liste over særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med fremtidigt arbejde, fx reparations- eller vedligeholdelsesarbejde.

Den projekterende skal tilsvarende udarbejde en liste over særlige forhold ved fremtidigt arbejde med vedligeholdelse og reparation af det færdige byggeri eller anlæg, som har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette anvendes som input til den journal, som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator skal udarbejde. 

Arbejdsmiljøkoordinering på bygge- og anlægspladser (B) 

Bygherren skal sørge for, at der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator (B), hvis der på bygge- og anlægspladsen må forventes at være mindst to virksomheder samtidig.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordinering af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de beskæftigede virksomheder på bygge- og anlægspladsen især vedrørende arbejdet og færdslen i fællesområderne. Koordinatoren skal også koordinere:

• de forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet på bygge- og anlægspladsen. Det gælder også virksomheder, der efterfølger hinanden på bygge- og anlægspladsen.
• virksomhedernes brug af plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis der er krav om PSS.
• virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter de forskrifter, der er aftalt med bygherren.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal således koordinere virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter de aftalte retningslinjer om fx:

• orden og ryddelighed på bygge- og anlægspladsen.
• god adgang til arbejdsstederne.
• håndtering af forskellige byggematerialer, fx at der ikke kranes over arbejdsområder, hvor der færdes personer.
• at ansvarlige virksomheder vedligeholder el- og andre installationer på bygge- og anlægspladsen og kontrollerer dem, før de bliver sat i drift og regelmæssigt derefter.
• at bygherren afgrænser, og virksomheden indretter lagerpladser og opbevaringssteder for materialer, især hvis det drejer sig om farlige stoffer eller materialer.
• farligt affald.
• hvordan byggeaffald bliver oplagret og fjernet.
• at virksomhederne får tilpasset den faktiske tid, som skal bruges på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på bygge- og anlægspladsen skrider frem.
• samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige.
• samspillet med de aktiviteter, der foregår på eller i nærheden af bygge- og anlægspladsen. Det kan være beboelses- eller erhvervsejendomme, som kan blive generet af støj, støv osv. eller omvendt.

Koordinering af sikkerhed og sundhed på store bygge- og anlægspladser i udførelsen (flere end 10 personer samtidigt)

Hvis der på bygge- og anlægspladsen må forventes at være mindst to virksomheder samtidig, der tilsammen beskæftiger flere end 10 personer, skal bygherren sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator (B):

• før arbejdet igangsættes, gennemfører opstartsmøder på bygge- og anlægspladsen med arbejdsgivere, der skal udføre arbejde på pladsen, og medlemmer af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO) på bygge- og anlægspladsen. Dette gælder også, når nye virksomheder kommer til. Virksomhederne skal videregive oplysning til arbejdsmiljøkoordinatoren om: Virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer og kontaktperson, samt hvilket arbejde den enkelte underentreprenør skal udføre, og hvor mange ansatte de beskæftiger på bygge- og anlægspladsen.
• holder ordinære sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag fx i forbindelse med byggemøderne. Arbejdsmiljøkoordinatoren indkalder arbejdsgiverne eller deres repræsentanter og AMO’s medlemmer på bygge- og anlægspladsen til sikkerhedsmødet. Dette gælder også virksomheder, der er underentreprenører. Arbejdsmiljøkoordinatoren kan indkalde til ekstraordinære møder efter behov fx efter alvorlige ulykker, forgiftninger eller ”nærved-ulykker”.
• leder sikkerhedsmøderne og har ansvaret for, at referatet sendes til mødets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskæftigede virksomheder, AMO’s medlemmer samt eventuelle tillidsrepræsentanter.
• gennemfører sikkerhedsrundering mindst hver 14. dag på pladsen. På sikkerhedsmøder fastlægges bl.a. principperne for, hvordan sikkerhedsrunderingerne foretages, og hvem der skal deltage i runderingerne.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal desuden:

• ved personlig kontakt og tilstedeværelse på bygge- og anlægspladsen føre passende kontrol med, at koordineringen på bygge- og anlægspladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområder og beslutninger på sikkerhedsmøder bliver overholdt. 
• sørge for, at kun de virksomheder og personer, der er beføjede til at være på bygge- og anlægspladsen, har adgang til bygge- og anlægspladsen.