Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøarbejdet
Bygge- og anlægspladsens indretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Ulykker
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykisk arbejdsmiljø
Værnemidler

Psykisk arbejdsmiljø

   

Psykisk arbejdsmiljø handler om meget mere, end hvad reglerne bestemmer. Den daglige trivsel på arbejdspladsen er afgørende for den enkeltes oplevelse af, om arbejdsdagen er god eller dårlig.

Et velfungerende samarbejde med åbenhed, dialog og god omgangstone betyder meget for det positive fællesskab i virksomheden og på byggepladsen og for forebyggelse af konflikter. Inddragelse af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudsætninger for et godt samarbejde.

I bygge- og anlægsbranchen skal man ofte forholde sig til nye kolleger. En god modtagekultur i virksomheden og på byggepladsen er med til at sikre, at der tages godt imod nye kolleger. Det er vigtigt her at sikre, at de fra starten lærer en god sikkerhedskultur og -rutiner, så de ikke bringer sig selv og andre i fare. Det er altid en god idé at lægge en plan for, hvordan man modtager nyansatte, herunder lærlinge, unge og udlændinge, som endnu ikke kender til byggepladsens regler, kutymer og arbejdsgange. Ansatte og ledere skal vide, hvad der forventes af dem.

I etablerede sjak kan der også være samarbejdsproblemer, som bør løses, inden de udvikler sig til egentlige konflikter. Det kan fx være ved at omorganisere sjakkene på en måde, så alle trives med deres nærmeste kolleger og ledere.

God planlægning på alle niveauer har betydning for stor arbejdsmængde og tidspres, men det forebygger også konflikter i virksomheden og mellem de forskellige faggrupper på byggepladsen. 

Psykiske belastninger i arbejdet kan have konsekvenser som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, angst, stress, depression og hjertekarsygdomme og føre til øget sygefravær, dårlig trivsel, konflikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden. Er der flere forskellige risikofaktorer til stede samtidig, kan det øge risikoen for fx dårlig trivsel eller helbredsmæssige konsekvenser.

Drøft problemer og løsninger i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og på mindre virksomheder mellem ledelse og ansatte. Det kan også være relevant at tage problemer og løsninger op på byggepladsens sikkerhedsmøder, fx hvis problemer skyldes mangelfuld koordinering på byggepladsen. 

Det er relevant at have fokus på følgende i bygge- og anlægsbranchen:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres.
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
  • Krænkende handlinger herunder mobning og seksuel chikane.
  • Vold og trusler om vold.
  • Psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser.

Links til relevante sider hos Arbejdstilsynet

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

Branchevejledninger