Psykiske belastninger i arbejdet kan føre til øget sygefravær, psykisk nedslidning, dårlig trivsel, konflikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden.

Det er særligt relevant at have fokus på følgende tre risikofaktorer i branchen:

• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Traumatiske hændelser, fx alvorlige arbejdsulykker, vold og trusler
• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres kan opstå eller blive forværret pga. manglende eller dårlig planlægning, især i forhold til koordineringen mellem forskellige faggrupper, som skal arbejde nær hinanden eller i forlængelse af hinanden. Stor arbejdsmængde og tidspres kan bl.a. forebygges gennem god planlægning på alle niveauer. Både bygherre, projekterende, entreprenør, mester, medarbejder og sjakket har indflydelse på god planlægning. Tjek plan for sikkerhed og sundhed og tag problemet op på opstartsmøder og sikkerhedsmøderne, hvis man mener, at den store arbejdsmængde og tidspresset skyldes dårlig koordinering og planlægning på bygge- eller anlægspladsen.

Medarbejdernes indflydelse på, hvordan arbejdet skal udføres, kan have betydning for både tidspres og tilfredshed med arbejdet. Det er vigtigt, at medarbejderne er med til at drøfte opgavemængden for at undgå for stort tidspres og for at sikre, at kompetencerne passer til opgaven. Indflydelse kan også handle om valg af metoder, så sundhedsskadelige arbejdsgange kan undgås.

Medarbejdere, der arbejder alene, er særlig udsat, hvis de arbejder under tidspres, eller hvis der er store opgavemængder. Medarbejderne bør altid kunne komme i kontakt med en leder eller kollega. Det øger trygheden og kan forebygge stress. Hvis man pga. tidspres ikke er særlig opmærksom på at bruge tekniske hjælpemidler, rydde op eller løbende sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne er ajourførte m.m., kan der være øget risici for ulykker.

Oplæring og instruktion har også betydning for forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres, ligesom det er vigtigt for forebyggelse af ulykker. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er fortrolige med hånd­tering af materialer, maskiner og værktøj, der skal bruges til opgaven. Udenlandske og nyansatte medarbejdere kan have større behov for instruktion end danske medarbejdere, ligesom de kan have større behov for støtte fra deres danske kolleger.

Traumatiske hændelser

Desværre er ulykkesfrekvensen stadig høj i bygge og anlæg, og der er derfor risiko for, at man som medarbejder eller leder kan blive vidne til en alvorlig ulykke, eller selv bliver udsat for en ulykke. Det er vigtigt, at man i virksomheden kan tage hånd om de medarbejdere, som har været ude for dette, og som måske kan være alvorligt psykisk påvirkede af det. Såfremt der er risiko for traumatiske hændelser, kræver reglerne, at virksomhederne skal have foranstaltninger for psykisk førstehjælp, ligesom man skal have en beredskabsplan for håndteringen af selve ulykken.

Psykisk førstehjælp er en almenmenneskelig hjælp til at håndtere en ubehagelig og traumatisk oplevelse. Der skal udpeges én eller flere personer i virksomheden, som kan yde psykisk førstehjælp, hvis og når der er behov for det. Disse personer skal have den fornødne oplæring samt råde over passende udstyr, fx transportmidler, telefon m.m. De ansatte i virksomheden skal være underrettet om foranstaltningerne om psykisk førstehjælp, og virksomheden er ansvarlig for at fastlægge indholdet af foranstaltningerne evt. via firmaets arbejdsmiljøorganisation.

De(n) ansvarlige skal kunne:

• skabe ro omkring den skadelidte, tage styringen og bevare overblikket
• lytte nærværende, roligt og tålmodigt til skadelidtes fortællinger om oplevelserne
• søge at imødegå skadelidtes selvbebrejdelser
• sørge for, at skadelidte ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand
• underrette skadelidtes pårørende om hændelsen
• aftale forløbet de kommende dage og uger med skadelidte.

Hvis de ansatte er meget chokerede, kan der være behov for egentlig krisehjælp i opfølgning af den psykiske førstehjælp. I mange virksomheder er der en overenskomstdækket sundhedsordning, hvor med­arbejderne kan få gratis, telefonisk psykologhjælp; dette kan ske
anonymt og uafhængigt af arbejdspladsen. Eller man kan få hjælp af en professionel krisepsykolog.

Krænkende handling – herunder mobning og chikane

Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan foregå regelmæssigt, over længere tid, eller være enkeltstående krænkende handlinger. Mobning defineres som krænkende handlinger, der foregår regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis, hvor handling­erne retter sig mod de samme personer, der opfatter handlingerne som sårende eller nedværdigende. Krænkende handlinger bliver først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er vigtig for at forstå mobning. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

Seksuel chikane er en særlig form for krænkende handling i form af uønsket seksuel opmærksomhed, fx uønskede berøringer og uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem.

Mobning og seksuel chikane kan opstå på alle arbejdspladser. Derfor bør ledelsen udtrykke klare holdninger omkring mobning/seksuel
chikane. Virksomheden kan fx formulere en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane. En personalepolitik med vægt på åbenhed og dialog kan være med til at forebygge mobning og seksuel chikane. Den kan fx indeholde handleplaner for forebyggelse, klagemuligheder, håndtering af klager o.lign.

Søg enkle og praktiske løsninger. Gør mobningen til et fælles problem på arbejdspladsen, og ikke kun et problem mellem mobbere og mobbede. Tag evt. problemet op i arbejdsmiljøgruppen/ arbejdsmiljøorganisationen og drøft, hvordan man konkret kan løse problemet.

Trivsel

Psykisk arbejdsmiljø handler om meget mere, end hvad reglerne
bestemmer. Den almindelige, daglige trivsel på arbejdspladsen er
afgørende for den enkeltes oplevelse af, om arbejdsdagen er god eller dårlig.

Et velfungerende samarbejde med åbenhed og dialog betyder meget for det positive fællesskab i virksomheden og for forebyggelse af konflikter.

Respekt og retfærdighed er vigtige elementer i både virksomheden og på byggepladsen. Almindelig god omgangstone og inddragelse af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudsætninger for et godt samarbejde.

I bygge- og anlægsvirksomheder skal man ofte forholde sig til nye kolleger. En god modtagekultur i virksomheden og på byggepladsen er med til at sikre, at der tages godt imod nye kolleger. Det gælder nyansatte, herunder udlændinge, unge og lærlinge, der sættes grundigt ind i arbejdsforholdene, og hvad der forventes af ledere og medarbejdere for at fastholde gode sikkerheds- og sundhedsforhold og konstruktive samarbejdsformer.

I etablerede sjak kan der også være samarbejdsproblemer, som bør løses, inden de udvikler sig til egentlige konflikter. Det kan fx løses ved at omorganisere sjakkene på en måde, så alle trives med deres nærmeste kolleger og ledere.