Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøarbejdet
Bygge- og anlægspladsens indretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Ulykker
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykisk arbejdsmiljø
Værnemidler

Støj

   

Støj kan føre til nedsat hørelse, som er en kronisk skade i det indre øre. 

Den skadelige effekt er størst de første år, man er udsat for støj. Derfor er det vigtigt at beskytte sin hørelse, inden skaden er sket, ved at erkende risikoen, forsøge at reducere støjen og bruge de høreværn, som er udleveret. Mange opdager ikke, at de har en høreskade, før de er blevet ældre.

Både tinnitus (ringen/susen for ørerne) og hyperacusis (abnorm lydoverfølsomhed) opstår ofte på grund af støj. Risikoen for høreskade eller nedsat hørelse afhænger af støjens styrke og varighed.

Støj kan skade andet end hørelsen fx øge risikoen for ulykker og medføre forhøjet blodtryk. Generende støj kan være en stressfaktor. Støj kan forekomme som en belastning over tid, fx fra maskiner m.m., eller som en strakspåvirkning med kortvarige støjimpulser (impulsstøj), fx når metal slår mod metal. Det kan være fra eget eller andres arbejde.

Grænseværdien er 85 dB(A) for den samlede støjbelastning målt som et gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Der skal lægges 5 dB(A) til støjmålingen, hvis der er impulsstøj i støjen, som overstiger 115 dB(C) mere end én gang i minuttet, fx fra et slående værktøj. 

Grænseværdien for impulsstøj alene er 137 dB(C), men hvis spidsværdien overstiger 130-140 dB(C), kan hørelsen tage skade selv ved ganske få og kortvarige påvirkninger.

Unødig støj skal undgås, også selv om grænseværdien ikke er overskredet. Støjen skal reduceres mest muligt og være så lav, som det teknisk er rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at støj, der ikke kan undgås, begrænses ved kilden ved hjælp af tekniske foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt, skal arbejdet organiseres på en måde, så fx den tid begrænses, hvor den enkelte udsættes for støj. Det kan fx være ved at udføre støjende arbejde adskilt fra andet arbejde. En kombination af tekniske og organisatoriske foranstaltninger kan også være en løsning. Hvis støjen ikke kan nedbringes eller undgås på andre måder, skal arbejdsgiveren stille egnet høreværn til rådighed.

Tekniske foranstaltninger kan være:

  • Begræns støjen ved kilden fx ved at få leveret betondæk og -vægge, hvor udsparinger til huller er lavet på forhånd, så efterfølgende hugning og boring helt undgås eller reduceres, eller ved at få leveret fx stålrigler i fix mål.
  • Vælg værktøj og maskiner, der støjer mindst muligt, og sørg for at maskiner og værktøj er vedligeholdt, så slidte og støjende dele bliver udskiftet eller smurt.
  • Isoler støjen fx med lydabsorberende materialer i førerhuse på entreprenørmaskiner, indkapsling af kompressorer, lydsluser m.v.

Organisatoriske foranstaltninger kan være:

  • Begræns den tid, ansatte opholder sig i støj. Det kan fx ske ved, at flere udfører/deler arbejdet.
  • Planlæg arbejdet, så det støjende arbejde udføres på særlige tidspunkter, og de enkelte håndværkere ikke unødigt udsætter hinanden for støj.

Støjen kan også dæmpes fx ved at slukke eller standse udstyr, der ikke bliver brugt, og ved at undgå slag af metal mod metal.

Vær opmærksom på, at leverandøren skal oplyse om maskinens støjniveau, hvis den i brug støjer mere end 70 dB(A). Hvis det er relevant, skal der i brugsanvisningen også oplyses om opstilling og montering med henblik på at mindske støjen. Relevante støjdæmpende foranstaltninger (fx indkapsling) og brug af høreværn skal også være beskrevet. Vær opmærksom på, at materialet/underlaget, der bearbejdes, har indflydelse på og kan forøge den oplyste støjangivelse. Hvis støjen ikke kan undgås eller dæmpes på andre måder, skal alle ansatte, der udfører det støjende arbejde, tilbydes egnet høreværn, når støjbelastningen er over 80 dB(A), eller impulsstøj er over 135 dB(C).

Hvis støjbelastningen er over 85 dB(A), eller impulsstøj er over 137 dB(C), skal arbejdsgiveren sikre, at der anvendes egnet høreværn straks fra arbejdets begyndelse.

Et høreværn skal ikke dæmpe mere end, at brugeren kan kommunikere med omgivelserne, høre advarselssignaler m.m. Støjen skal dæmpes til et niveau under 85 dB(A), men den bedste beskyttelse opnås i de fleste tilfælde ved, at støjen dæmpes til et niveau under 75 dB(A). Der findes mange forskellige slags høreværn. Både ørepropper og -kopper fås som niveau-afhængige høreværn, som selv ”skruer op og ned” for dæmpningen. Vær opmærksom på, at musik i høreværn kan forstyrre koncentration og kommunikation. 

Høreværn er ikke en permanent løsning på støjproblemer. Forholdene skal løbende vurderes med henblik på at finde andre tekniske eller organisatoriske foranstaltninger som erstatning for høreværn. Når det er nødvendigt at anvende høreværn, skal der i planlægningen af arbejdet tages højde for den øgede risiko for ulykker, som opstår, fordi det kan være svært at høre kørende maskiner, advarselssignaler m.v. 

Bygherrer og rådgivere skal sørge for at afgrænse støjende arbejde fra andet arbejde. Det kan være i tidsplanen i plan for sikkerhed og sundhed (PSS) ved at adskille støjende arbejde tidsmæssigt fra andet arbejde. Afgrænsningen kan også ske fysisk fx ved at isolere støjende arbejde, etablere støjfri zoner eller anvende støjskærme. 

Gode links

Bygergo.dk – tekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser

Byggeproces.dk – om alle aktører i byggeriet

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

Branchevejledninger