Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og arbejdsmiljøarbejdet
Bygge- og anlægspladsens indretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Ulykker
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykisk arbejdsmiljø
Værnemidler

Tekniske hjælpemidler

   

Hvor der er risiko for sundhedsskadelige belastninger, bør der bruges egnede tekniske hjælpemidler til at aflaste kroppen. Tænk altid brugen af tekniske hjælpemidler ind i planlægningen.

Se mere om valg af tekniske hjælpemidler på BFA Bygge- og Anlægs hjemmeside bygergo.dk, hvor der er eksempler på egnede tekniske hjælpemidler til forskellige formål og inden for de forskellige fag.

Håndbetjente maskiner

Ved brug af håndbetjente maskiner må belastningen af brugeren ikke blive for stor. Generelt skal vægt og tyngdepunkt afpasses efter anvendelsesmåden og den tid, maskinen er i brug.

Rigtig placering og udformning af håndtag er med til at mindske belastningen.

Gribefladen skal være så stor, at man får et jævnt fordelt tryk. Hånden arbejder bedst i en let bagudbøjet stilling. Det er en fordel, hvis håndtag på håndmaskiner er vibrationsdæmpede og varmeisolerede. 

Førersæde

Et godt sæde giver fuld støtte i lænd og ryg uden at fastlåse siddestillingen. For førersædet i kraner, gaffeltrucks og andre entreprenørmaskiner anbefales desuden:

  • Sædet skal støtte i ca. 2/3 af lårets længde og have afrundet forkant. Det skal være polstret og betrukket med et behageligt materiale, der tillader ventilation.
  • Sædehøjde og -hældning skal være let at indstille uden brug af værktøj. Desuden bør sædet kunne reguleres frem og tilbage.
  • Sædets affjedring, stød- og vibrationsdæmpning skal kunne justeres efter førerens vægt.
  • Ryglæn skal give lænden og ryggen nødvendig støtte, må ikke hindre armbevægelser og skal give nødvendig sidestøtte. Indstil ryglænet, så hoftevinklen er 95-120° i en let bagudhældning.
  • Sædets og ryglænets hældning bør kunne indstilles uafhængigt af hinanden.
  • Hældningen bør kunne tilpasses arbejdsopgaven, fx kan der i kraner af hensyn til synsretningen være behov for både fremad- og bagudhældning af sædet og ryglænet, afhængigt af om arbejdet foregår på jorden eller højt oppe.

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

Branchevejledninger