Varmt arbejde omfatter alt arbejde, hvor der er risiko for at antænde bygningsdele o.l. Det kan være arbejde med værktøj så som vinkelslibere, rundsave, og værktøj til tørring og lodning, der frembringer flammer, gnister eller kraftig varme. De nævnte regler og praksis kan derfor også anvendes i forbindelse med disse arbejder. Arbejde med brænder er beskrevet i afsnit om ”Arbejde med åben ild”.

For at undgå at brande opstår i forbindelse med varmt arbejde, er det vigtigt at udarbejde effektive sikkerhedsrutiner og sikre, at alle ansatte er instrueret i disse. 

Vær opmærksom på, at der kan være særlige udfordringer ift. flugt og evakuering ved arbejde i høje bygninger, hvor brandvæsenet ikke kan udføre redning udefra. Det er derfor særligt vigtigt, at beredskabsplanen tager højden for denne udfordring, samt at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser.

Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. 1-dagskurset om brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj er ikke lovpligtigt, men forlanges ofte af forsikringsmæssige hensyn. Typisk vil firmaet, der udfører varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens bygningsforsikring.

God planlægning kan forebygge risikoen for brand og eksplosioner. Hvordan det konkret skal ske, skal fremgå af udbudsmaterialet eller være beskrevet i PSS.

I mange tilfælde vil det være nødvendigt med brandvagt i en periode, efter det varme arbejde er afsluttet, og hvis forsikringsselskabet kræver det. 

Brandfare

Der er to kategorier for brandfare ved varmt arbejde:

1. Fejl ved eller forkert brug af værktøj.
2. Varme og gnister fra arbejde, som antænder brandbart materiale.

I begge situationer kan brandfaren forebygges ved at:

• tjekke at værktøjet er forsvarligt vedligeholdt og kun bliver anvendt som forudsat af fabrikanten.
• fjerne brandbart materiale, fx kendte selvantændelige produkter/processer (linolie klude o.l.). Hvis det ikke er muligt at fjerne materialet, skal det opbevares i dertil egnet beholder.

Undersøg bygninger for forhold, der skal tages specielt hensyn til, før arbejdet går i gang:

• Bliver der opbevaret brandbare materialer, væsker eller gasser?
• Er der hulrum med brandbare materialer?
• Er der skjulte kabelføringer eller udsugningskanaler, som munder ud under eller lige over taget, hvorfra der kan blæse brandfarlige dampe eller støv?
• Er der gammelt papir, spindelvæv, høvl- og savspåner m.v., som let kan antændes og starte større brande?

Andre forhold der skal iagttages, inden arbejdet går i gang:

• Smid affald og tom emballage i egnede beholdere løbende.
• Hold altid flugtvejene fri.
• Opbevar svejseudstyret forsvarlig, når det ikke er i brug.
• Rygning er forbudt, hvor opløsningsmidler og blandinger med opløsningsmidler anvendes og opbevares.
• Placer skumslukkere på hver etage.
• Sæt skilte ved skumslukkere og pile, der viser vej til disse.
• Oplys de ansatte om placering af slukningsmateriel.
• Undersøg om der er forhold eller materialer, der kræver andre slukningstyper end skumslukkere.

På alle etager opsættes skilte med oplysninger om pladsens adresse, evt. også at en person skal blive ved indgangen til pladsen for at vise redningen vej til ulykkesstedet. Indtast evt. nummer til alarmcentralen på mobiltelefonen. Det er nogle steder en fordel at have GPS-koordinater til at opgive til alarmcentralen.

Ved skæring, slibning og svejsning forplanter varmen sig primært som gnister fra det materiale, der arbejdes med.

Slukningsmateriel

Tjek jævnligt slukningsudstyret, og se efter, om ildslukkerne er uden synlige fejl og mangler, at plomberingen er intakt og manometeret viser korrekt tryk.

En håndslukker i dårlig stand giver falsk tryghed og kan ikke stoppe en brand, før den udvikler sig.

Håndslukkere, som produceres, importeres eller forhandles i Danmark, skal af producenten/importøren være CE-mærket.

Håndslukkere, der er CE-mærkede, skal efterses minimum en gang om året. Ud over det årlige eftersyn skal materiellet gennemgås periodisk ved undersøgelse hvert 5. eller 10. år afhængig af slukketype. Det årlige eftersyn skal udføres af en person, der har den nødvendige faglige indsigt. Der skal sættes et mærkat på håndslukkeren med navn og dato for eftersyn. 

Arbejde med åben ild

Brug af åben ild, også kaldet varmt arbejde, er fx arbejde som tagdækning og svejsning.

Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og at oplære og instruere dem i at forebygge og bekæmpe en eventuel brand.

Undgå åbne flammer, der kan komme i berøring med brandbare materialer eller bygningsdele. Sørg også for, at der ikke er revner eller fuger i bygningsdele og afdækninger, hvor brændende/glødende materialer kan trænge igennem.

Vær særlig opmærksom på ild i små hulrum, fx ved tagdækning og metalbearbejdning. Ilden kan krybe langt i små hulrum og antænde brandbart materiale langt fra arbejdsstedet.

Del planlægningen af arbejdet op på følgende måde: 

• Forholdsregler inden arbejdet påbegyndes.
• Indretning af arbejdspladsen.
• Gennemgang af flugtveje og beredskabsplan.
• Udførelse af arbejdet.
• Forholdsregler under arbejdet.
• Forholdsregler ved brand.
• Forholdsregler, når arbejdet afsluttes og herunder brandvagt.

Udfyld en aftaleblanket om varmt arbejde, før arbejdet går i gang. Blanketten fås hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut på brandogsikring.dk

Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. 1-dagskurset om brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj er ikke lovpligtigt, men forlanges ofte af forsikringsmæssige hensyn. Typisk vil firmaet, der udfører varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens bygningsforsikring.