Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Varmt arbejde

   

Varmt arbejde omfatter alle arbejder, hvor der er risiko for at antænde bygningsdele o.lign. Begrebet ”varmt arbejde” omfatter således alle arbejder med åben ild. Men det gælder også arbejde med værktøjer, der udvikler varme og gnister, der kan antænde, hvor der er risiko for ildspåsættelse, fx vinkelslibere, rundsave, og værktøjer til tørring og lodning m.m. De nævnte regler og praksis kan derfor også anvendes i forbindelse med disse arbejder.

Varmt arbejde er ofte skyld i brande, fordi medarbejderne mangler viden om, hvordan de kan forhindre brand. Derfor er det vigtigt at udarbejde effektive sikkerhedsrutiner og sikre, at alle er klar over brandrisici og har fået god instruktion.

Vær opmærksom på, at der kan være særlige udfordringer for flugt og evakuering ved arbejde i høje bygninger, hvor brandvæsenet ikke kan udføre redning ude fra. Det er derfor særligt vigtigt, at beredskabsplan­en tager højde for denne udfordring, samt at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser. Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. Typisk vil firmaet, der udfører varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens bygningsforsikring.

Udfyld en aftaleblanket om varmt arbejde, før arbejdet går i gang.
Blanketten fås hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut på
www.brandogsikring.dk

God planlægning kan forebygge risikoen for brand og eksplosioner. Hvordan det konkret skal ske, skal fremgå af udbudsmaterialet eller være beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed.

I mange tilfælde vil det være nødvendigt med vagtmand i en periode, efter det varme arbejde er afsluttet.

Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og instruere dem i at forebygge og bekæmpe en eventuel brand.

Brandfare

Der er to kategorier for brandfare ved varmt arbejde:

  1. Fejl ved eller forkert brug af værktøj
  2. Varme og gnister fra arbejde, som antænder brændbart materiale

I kan i begge situationer forebygge brandfaren med enkle midler:

  • Tjek, at værktøjet er forsvarligt vedligeholdt og kun bliver anvendt som forudsat af producenten.
  • Fjern alt brændbart materiale, fx kendte selvantændelige produkter/processer (linolie og lignende klude). Hvis det ikke er muligt at fjerne materialet, skal det opbevares i dertil egnet beholder.

Undersøg bygninger for forhold, der skal tages specielt hensyn til, før arbejdet går i gang.

  • Bliver der opbevaret brandbare materialer, væsker eller gasser?
  • Er der hulrum med brandbare materialer?
  • Er der skjulte kabelføringer eller udsugningskanaler, som munder ud under eller lige over taget, hvorfra der kan blæse brandfarlige dampe eller støv?
  • Er der gammelt papir, spindelvæv, høvl- og savspåner m.v., som let kan antændes og starte større brande?

Andre forhold, der kræver opmærksomhed:

  • Affald og tom emballage skal løbende smides i egnede beholdere.
  • Hold altid flugtvejene fri.
  • Opbevar svejseudstyret forsvarligt efter arbejdets ophør.
  • Rygning er forbudt, hvor opløsningsmidler og blandinger med opløsningsmidler anvendes og opbevares.
  • Placer skumslukkere på hver etage.
  • Sæt skilte ved skumslukkere og pile, der viser vej til disse.
  • Oplys de ansatte om brandværn.
  • Undersøg, om der er forhold eller materialer, der kræver andre slukningstyper end skumslukkere.

På alle etager opsættes skilte med oplysninger om pladsens adresse, evt. også at en person skal blive ved indgangen til pladsen, for at vise redningen vej til ulykkesstedet. Indtast evt. nummer til alarmcentralen på mobiltelefonen. Det er nogle steder en fordel at have GPS-koordinater til at opgive til alarmcentralen.

Ved skæring, slibning og svejsning forplanter varmen sig primært som gnister fra det materiale, som der bliver arbejdet med.

Slukningsmateriel

Tjek jævnligt slukningsudstyret og se efter, om ildslukkerne er uden synlige fejl og mangler, at plomberingen er intakt og manometeret
viser korrekt tryk.

En slukker i dårlig stand giver falsk tryghed og kan ikke stoppe en brand, før den udvikler sig.

Slukkere skal være godkendt og mærket med ”DS”. Ifølge loven skal en DS-godkendt fyldestation stå for fyldning og trykprøvning mindst hvert 5. år.

Hvis en slukker bliver brugt udendørs, er udsat for skiftende vejr eller ofte bliver transporteret, skal den have et serviceeftersyn mindst hvert halve år af et DS-certificeret servicefirma.

Arbejde med åben ild

Brug af åben ild, også kaldet varmt arbejde, er fx arbejde som tagdækning og svejsning.

Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og
instruere dem i at forebygge og bekæmpe en eventuel brand.

Undgå åbne flammer, der kan komme i berøring med brændbare materialer eller bygningsdele. Sørg også for, at der ikke er revner eller fuger i bygningsdele og afdækninger, hvor brændende/glødende materialer kan trænge igennem.

thumbnail of side 171_rettet

Vær særlig opmærksom på ild i små hulrum, fx ved tagdækning og metalbearbejdning. Ilden kan krybe langt i små hulrum og antænde brændbart materiale langt fra arbejdsstedet.

Del planlægningen af arbejdet op på følgende måde:

  • Forholdsregler, inden arbejdet påbegyndes
  • Indretning af arbejdspladsen og flugtveje
  • Udførelse af arbejdet
  • Forholdsregler under arbejdet
  • Forholdsregler ved brand
  • Forholdsregler, når arbejdet afsluttes og herunder brandvagt.

Branchevejledninger