Når der udføres arbejde på eller ved en vej eller cykelsti, er der ofte risiko for påkørsel fra den omgivende trafik. Derfor skal der træffes foranstaltninger, som effektivt sikrer de ansatte mod påkørsel.

For at imødegå påkørselsfare skal der vælges egnede trafikforanstaltninger i forhold til det konkrete arbejde, egnet hastighedsbegrænsning og reflekterende arbejdstøj i den korrekte klasse (se senere afsnit). Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at dette er i orden, inden arbejdet påbegyndes.

Der skal vælges og beskrives egnede trafikforanstaltninger og hastighed allerede ved planlægning og projektering af arbejdet. Den projekterende skal med sine angivelser i projektmaterialet generelt sikre, at arbejdsmiljøreglerne kan overholdes for alle involverede under udførelsen af arbejdet.

Når det forventes, at mindst 2 virksomheder arbejder samtidig, skal bygherren via sin arbejdsmiljøkoordinator sikre, at arbejdet koordineres både under projektering og udførelse af arbejdet. Det er fx vigtigt at være opmærksom på planlægning af de forskellige arbejdsfaser, som skal udføres samtidig eller i forlængelse af hinanden, og sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder. 

Trafikforanstaltninger

Der findes forskellige typer af trafikforanstaltninger, der skal sikre de ansatte mod påkørsel ved arbejde på eller ved vej. Det er ofte nødvendigt at kombinere flere trafikforanstaltninger samtidigt for at opnå den nødvendige beskyttelse. Trafikforanstaltningerne er beskrevet i ”Håndbog, Afmærkning af vejarbejder m.v.”, som udarbejdes af Vejdirektoratet.

Egnede trafikforanstaltninger for det konkrete arbejde skal indgå i en afmærkningsplan. Den lokale vejmyndighed skal godkende afmærkningsplanen, som skal følge reglerne for afmærkning, men vejmyndigheden godkender ikke de valgte trafikforanstaltninger.

Fastsættelse af egnede trafikforanstaltninger skal ske ud fra en konkret vurdering. Der skal tages højde for de forskellige arbejdsprocesser, som arbejdet består af, og som i mange tilfælde vil blive udført af flere forskellige virksomheder. Der kan være forskellige behov i de forskellige arbejdsprocesser, fx afhængig af om arbejdet udføres i maskine eller manuelt. Der skal også tages højde for fx vejens type og hastighedsbegrænsning, trafikkens sammensætning og arbejdsstedets placering. Det er her nødvendigt både at forholde sig til hele det afspærrede arbejdsområde, som entreprenøren har råderet over, og selve arbejdsstedet, hvor vejarbejdet udføres, og som skal sikres mod påkørsel. 

Afmærkningsplanen skal være tilgængelig på arbejdsstedet. Opstår der behov for at ændre på afmærkningen under vejarbejdet, skal afmærkningsplanen opdateres. 

Påkørselsfare 

Ved arbejde på og ved vej kan der være fare for påkørsel fra den omgivende trafik. Denne påkørselsfare skal altid imødegås med passende foranstaltninger. 

Påkørselsfaren kan komme fra forbipasserende trafik, fx hvis en vejarbejder træder eller falder ud foran trafikken, hvis et forbipasserende køretøj har udragende dele, eller der sker et uheld. Ved forbipasserende trafik er der som udgangspunkt påkørselsfare, og de relevante beskyttelsesniveauer skal iagttages. 

Påkørselsfare kan også være fra bagfrakommende trafik, som er den trafik, der aktivt skal styre uden om arbejdsområdet, fx ved vejarbejde på en kørebane hvor der er spærret en vognbane. En påkørsel fra bagfrakommende trafik kan ske, hvis trafikken ikke respekterer, forstår eller opdager vejarbejdet og afmærkningens anvisninger. Der er særlig høj risiko for påkørselsfare fra bagfrakommende trafik, hvor den aktuelle hastighedsbegrænsning er større end 50 km/t. Dårlige oversigtsforhold kan også forværre risikoen.

Når en vejbane afspærres, skal der være et arbejdsfrit område bag afspærringen. Længden på det arbejdsfri område varierer afhængig af hastigheden på vejen, fx skal der være et arbejdsfrit område på 55 m ved 50 km/t og på 115 m ved 80 km/t.

Påkørselsfare forebygges ved valg af trafikforanstaltninger, som fx kan være en kombination af fysisk afmærkning, afspærring, hastighedsbegrænsning og sikkerhedsafstand. Risikoen for påkørselsfare skal altid bestemmes ud fra en konkret vurdering.

Påkørselsfare fra cykeltrafik o.l. skal også imødegås. Hvis der vurderes at være påkørselsfare, kan cykelstien omlægges, eller der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Arbejde i udgravninger

Ansatte, der arbejder i udgravninger på eller ved veje, skal sikres mod påkørsel. Dette skal uanset hastigheden på vejen sikres ved at etablere trafikværn langs udgravningen, når udgravningen er dybere end 50 cm. Trafikværn skal sikre, både dem som arbejder i udgravningen mod påkørsel, og trafikanterne mod at køre ned i udgravningen. Ved udgravninger med en dybde mindre end 50 cm skal behovet for trafikværn konkret vurderes. Bl.a. skal flugtmuligheder og risikoen for fastklemning indgå i vurderingen. Hvis vurderingen er, at der ikke er behov for trafikværn, skal der som minimum altid opmærkes med kegler, så der er mindst 1 m mellem trafikken og udgravningen. 

Placering af trafikværn skal ske på grundlag af ”Håndbog om afmærkning af vejarbejder m.v.” samt leverandørens anvisninger. Et trafikværn er en kraftig afspærring af stål- eller betonelementer, der kan modstå påkørsel, og som opfylder testkravene i DS/EN 1317-2. Vær opmærksom på at kigge efter udbøjningsbredden i leverandørens anvisninger. Udbøjningsbredden er den maksimale sidelæns bevægelse, et trafikværn kan foretage ved en påkørsel. Dette mål er afgørende for at bestemme den nødvendige sikkerhedsafstand mellem trafikværnet og arbejdsområdet, hvor der ikke må foregå færdsel eller arbejde.

Ved dybere udgravninger uden afstivning er der foruden risikoen for påkørsel også risiko for sammenstyrtning pga. trafikkens belastning på overfladen. Uanset udgravningens anlæg skal der sikres en afstand, som måles fra udgravningens kant (i bunden) til trafikken, svarende til udgravningens dybde eller større. 

Hastighed

Valget af foranstaltninger hænger sammen med den faktiske hastighed. Jo højere hastighed, jo højere beskyttelsesgrad med tilsvarende foranstaltninger. 

Det skal sikres, at trafikken overholder den tilladte hastighed under vejarbejdet. Det kan fx være ved at tilføje hastighedsdæmpende foranstaltninger efter aftale med vejmyndigheden, eller ved at Politiet udfører hastighedskontrol. Alternativt kan der vælges en højere beskyttelsesgrad med tilsvarende foranstaltninger for at imødegå den højere risiko, som hastigheden udgør.

En ændring i den tilladte hastighed aftales med vejmyndigheden, som indhenter samtykke hos politiet.

Reflekterende arbejdstøj

Arbejdsgiveren skal sikre, at der anvendes det korrekte reflekterende arbejdstøj. Reflekstøjet har til formål at gøre de ansatte synlige for trafikken og for fx kørende maskiner på arbejdsstedet og dermed reducere risikoen for en påkørsel. Brugen af reflekstøj ændrer ikke på, at påkørselsfaren skal imødegås med andre foranstaltninger.

Afmærkning af vejarbejde

For at vejarbejdet kan udføres sikkert, skal afmærkningen være korrekt, mens vejarbejdet udføres, herunder skal materiellet være intakt og benyttet efter anvisningerne. Det skal også sikres, at afmærkningen som helhed fungerer efter hensigten, så trafikanterne fx overholder hastighedsbegrænsningen og forstår, hvordan de skal passere vejarbejdet.

Afmærkningen skal sikres mod både blæst og vindpåvirkning fra forbipasserende køretøjer, så den ikke vælter, og batterier til fx afmærkningslygter m.m. skal udskiftes efter behov. Husk at foretage løbende kontrol af, at afmærkningen er i orden.

Opsætning af afmærkningen skal ske forsvarligt. De ansatte skal beskyttes, så de ikke udsættes for påkørselsfare.

Kurser ved vejarbejde

Ved vejarbejder stiller nogle bygherrer og vejmyndigheder krav om, at ansatte har gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”.