Hånd- og armvibrationer

Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig påvirkning fra hånd- og armvibrationer. Efter længere tid risikerer man at få ”hvide fingre“, der ved kulde viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre. I begyndelsen er kun en eller to fingre ramt, men bliver man fortsat udsat for vibrationer, vil flere fingre blive ”hvide“ og evt. på begge hænder.

Andre følgevirkninger kan være fx permanent nedsat følesans og gribekraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt forøget risiko for slidgigt.

Udsættelse for vibrationer skal begrænses eller dæmpes mest muligt, også selv om aktionsværdien ikke er overskredet. Mange vibrationsbelastninger forebygges mest effektivt ved planlægning tidligt i byggeprocessen.

Ved et anfald af ”hvide fingre“ skal arbejdet afbrydes, da der ved arbejde uden følesans er øget risiko for arbejdsulykker. Samtidig kan det være vanskeligt at udføre arbejde, der kræver finere bevægelser.

Risikoen for vibrationsskader afhænger af, hvor meget vibration der sker udsættelse for på en 8 timers arbejdsdag. Den daglige vibrationsbelastning er et udtryk for den samlede udsættelse for hånd- og armvibrationer over en 8 timers arbejdsdag.

Aktionsværdien beskriver, hvornår arbejdsgiveren skal handle for at nedsætte belastningen. Vibrationer angives som m/s². Aktionsværdien for den daglige vibrationsbelastning ved hånd-/armvibrationer er 2,5 m/s². Med en vibrationsbelastning mellem 2,5-5 m/s² kan arbejdet fortsætte. Dog skal årsagen til den høje belastning undersøges, og den skal reduceres mest muligt. Det kan ske ved planlægning (fx rotation mellem forskellige opgaver) og ved at bruge tekniske foranstaltninger.

En vibrationsbelastning på 2,5 m/s² svarer til udsættelse for et konstant vibrationsniveau på:

• 2,5 m/s² i 8 timer
• 3,5 m/s² i 4 timer
• 5 m/s² i 2 timer
• 7 m/s² i 1 time
• 10 m/s² i 0,5 time

Risikoen for ”hvide fingre” regnes først som meget lav ved en vibrationsbelastning under 1 m/s².

Grænseværdien for den daglige vibrationsbelastning ved hånd-/armvibrationer er 5 m/s². Grænseværdien er absolut og må ikke overskrides. Det betyder, at der ikke må udføres arbejde med det tekniske hjælpemiddel, hvis grænseværdien overskrides, og at der skal træffes foranstaltninger til at komme under grænseværdien.

Arbejdet skal planlægges og udføres, så ingen bliver udsat for skadelige vibrationer. Der skal anvendes tekniske foranstaltninger, eller udsættelsestiden skal begrænses.

Følgende foranstaltninger kan reducere belastningen:

• Planlæg arbejdet, så hånd-/armvibrationer helt kan undgås, eller så det giver mindst mulig vibration.
• Brug mindre vibrerende metoder, fx sprængning, diamantskæring og vandstråleskæring.
• Erstat, hvis det er muligt, håndholdt værktøj fx ved at bruge fjernstyret værktøj.
• Vælg værktøj og udstyr med lavest mulige vibrationsstyrke, når der indkøbes nyt.
• Brug klinger/skiver, der passer til det materiale, der arbejdes i.
• Vedligehold værktøj i en fast rutine.
• Anvend aldrig defekt udstyr. Udskift eller reparer straks slidt udstyr, og udskift gamle klinger/skiver med nye.
• Instruer i korrekt anvendelse af værktøj og udstyr, herunder hvor længe der må arbejdes med det konkrete værktøj eller arbejdsprocessen dagligt. Før tilsyn med, at instruktionen overholdes.
• Lad maskinen gøre sit arbejde uden at lægge ekstra kræfter i. Så overføres færrest vibrationer.
• Varier arbejdet, og overhold tidsbegrænsningerne på brug af vibrerende værktøj.

Leverandøren skal oplyse om hånd-/armvibrationer i brugsanvisninger, salgsmateriale m.v., når 2,5 m/s² overskrides.

Få flere forskellige maskiner på prøve ved nyanskaffelser, eller brug evt. en arbejdsmiljørådgiver, når leverandørens oplysninger om en maskines vibrationer skal vurderes.

Helkropsvibrationer

Helkropsvibrationer er vibrationer, der overføres til hele kroppen, og som medfører risiko for smerter og skader især i lænderyg og rygsøjle men også i nakke og skuldre.

Helkropsvibrationer overføres fx til førere af mobilt maskineri gennem sæde og gulv.

Jo højere vibrationsstyrke og jo længere tids påvirkning, der er tale om, jo større er risikoen for, at kroppen bliver påvirket. Hvileperioder kan nedsætte påvirkningen.

Risikoen for skader øges ved fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen. Det samme er tilfældet, når musklerne er trætte, eller når ryggen er trykket sammen efter hårdt fysisk arbejde. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag eller mindre påkørsler, øger også risikoen for skader. Den daglige vibrationsbelastning er et udtryk for den samlede udsættelse for helkropsvibrationer over en 8 timers arbejdsdag.

Aktionsværdi 

Aktionsværdien beskriver, hvornår arbejdsgiveren skal handle for at nedsætte belastningen. Aktionsværdien for den daglige vibrationsbelastning ved helkropsvibrationer er 0,5 m/s². Med en vibrationsbelastning mellem 0,5 til 1,15 m/s² kan arbejdet fortsætte. Dog skal årsagen til den høje belastning undersøges, og den skal reduceres mest mulig. Det kan ske ved planlægning, fx rotation mellem forskellige opgaver, og ved at bruge tekniske foranstaltninger.

Først ved en vibrationsbelastning under 0,45 m/s² er der ingen særlig risiko ved udsættelse for helkropsvibrationer.

Grænseværdi 

Grænseværdien for den daglige vibrationsbelastning ved helkropsvibrationer er 1,15 m/s². Grænseværdien er absolut og må ikke overskrides. Det betyder, at der ikke må udføres arbejde med det tekniske hjælpemiddel, hvis grænseværdien overskrides, og at der skal træffes foranstaltninger til at komme under grænseværdien.

Indkøb af maskiner

En maskine med for lille kapacitet til opgaven mht. størrelse og ydelse vil betyde længere tids udsættelse. Generelt vibrerer tungere maskiner mindre.

• Vælg maskiner med lav vibrationsstyrke.
• Vælg vibrationsdæmpede maskiner.
• Inddrag evt. en arbejdsmiljørådgiver i vurderingen.

Leverandører af maskiner har pligt til at:

• levere maskiner med en lav vibrationsstyrke.
• levere køretøjer med sæder, der begrænser førerens vibrationer så meget, som det med rimelighed er muligt.
• informere om vibrationsstyrken, hvis den overstiger 0,5 m/s².

Vibrationsstyrken skal være angivet på dansk i brugsanvisningen og salgsmaterialet. 

Derudover er det vigtigt at sikre sig, at førerkabinens ergonomi er i orden. At der er frit udsyn til, hvad føreren skal se, og at alle kontroller og betjeninger er placeret, så føreren kan udføre jobbet uden at skulle vride og dreje sig i stolen.

Reducer risikoen for skader

• Kør med en hastighed, der ikke er for høj til det underlag, der køres på, og brug sikkerhedssele.
• Vælg og afmærk køreveje, der fører uden om kloakdæksler, huller, brosten, køreplader m.v.
• Jævn om muligt de strækninger, der ofte køres på.
• Undgå massive hjul, hvor det er muligt.
• Brug et sæde, der passer til køretøjet, herunder også maskinens vibrationsfrekvens. Sædet skal have god rygstøtte i forhold til de bevægelser, som arbejdet medfører. Det skal være vedligeholdt, nemt at indstille og indstillet til føreren. Føreren skal være grundigt instrueret i indstilling af sædet.
• Sædet bør have indstillinger for frem/tilbage-bevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og evt. variabel lændestøtte. Specielt er god lændestøtte og indstillingen i forhold til førerens vægt vigtig ud fra et vibrationssynspunkt.
• Indstil styretøj eller betjeningsgreb, hvis det er muligt, så det passer til føreren.

Dækkene på køretøjet skal være de rigtige og have et korrekt tryk. Sørg for, at køretøjets affjedring, støddæmpere m.v. er godt vedligeholdt.