Vejledning i arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven og sikkerhedsarbejde
Byggepladsindretning
Kran, stiger og stilladser
Maskiner og værktøj
Støj og vibrationer
Kemi og støv
Løft og arbejdsstillinger
Arbejdsprocesser
Psykiske påvirkninger
Værnemidler

Vibrationer

   

Hånd- og armvibrationer

Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig påvirkning fra vibrationer. Efter længere tid risikerer man at få “hvide fingre“, der ved kulde viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre.
I begyndelsen er kun en eller to fingre ramt, men bliver man fortsat udsat for vibrationer, vil flere fingre blive „hvide“ – eventuelt på begge hænder.

Afbryd arbejdet ved et anfald af „hvide fingre“. Uden følesans er der øget risiko for arbejdsulykker. Samtidig kan det være vanskeligt at udføre arbejde, hvor man bruger finere bevægelser.

Andre følgevirkninger kan være permanent nedsat følesans og gribekraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt forøget risiko for slidgigt.

Risikoen for vibrationsskader afhænger af, hvor meget vibration man bliver udsat for på en 8 timers arbejdsdag. Som tommelfingerregel kan skader undgås, hvis den daglige vibrationsbelastning ikke overstiger 2,5 m/s².

En vibrationsbelastning på 2,5 m/s² svarer til, at man bliver udsat for et konstant vibrationsniveau på:

  • 2,5 m/s² i 8 timer
  • 3,5 m/s² i 4 timer
  • 5 m/s² i 2 timer
  • 7 m/s² i 1 time
  • 10 m/s² i 0,5 time
thumbnail of lufthammer._rettet

Den daglige vibrationsbelastning må ikke være mere end 5 m/s². Grænseværdien er absolut og må ikke overskrides. Aktionsværdien beskriver, hvornår arbejdsgiveren skal handle for at nedsætte belastningen. Aktionsværdien er fastsat til 2,5 m/s². Med en vibrationsbelastning mellem 2,5-5 m/s² kan arbejdet fortsætte. Dog skal man undersøge årsagen til den høje belastning og forsøge at mindske den mest muligt. Det kan ske ved planlægning og ved at bruge tekniske foranstaltninger.

thumbnail of side 403_rettet

Man skal planlægge og udføre arbejdet, så ingen bliver udsat for skadelige vibrationer. Man skal anvende tekniske foranstaltninger eller begrænse udsættelsestiden.

Følgende foranstaltninger kan reducere belastningen:

  • Brug mindre vibrerende metoder, fx sprængning, diamantskæring og vandstråleskæring
  • Planlæg arbejdet, så det giver mindst mulig vibration
  • Erstat, hvis det er muligt, håndholdt værktøj, fx ved at bruge fjernstyret værktøj/maskiner
  • Vedligehold værktøj i en fast rutine
  • Tænk på vibrationsniveauet, når der købes nye maskiner eller værktøj.

Leverandøren skal oplyse om hånd/armvibrationer i brugsanvisninger, salgsmateriale m.v., når 2,5 m/s² overskrides.

Få flere forskellige maskiner på prøve eller brug evt. en arbejdsmiljørådgiver, når man ved nyanskaffelse skal vurdere en leverandørs oplysninger om en maskines vibrationer.

Som supplement til de øvrige vibrationsdæmpende foranstaltninger, kan der anvendes vibrationsdæmpende handsker, selvom de kun har en meget begrænset effekt. Handsker dæmper kun vibrationer med høj frekvens. De vil derfor kun dæmpe “snerten“ i slaget fra fx en mejselhammer, men risikoen for at få hvide fingre vil stadig være den samme. Det samme gælder for de fleste tunge værktøjer inden for bygge og anlæg.

Helkropsvibrationer

Helkropsvibrationer er vibrationer, der overføres til hele kroppen, og som medfører risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig lidelser i lænderyg og skader på rygsøjlen.

Helkropsvibrationer transmitteres, fx til førere af mobilt maskineri gennem sæde og gulv, eller til personer der opholder sig nær vibrerende maskiner fx vibrationssigter.

Jo højere vibrationsstyrke og jo længere tids påvirkning, der er tale om, jo større er risikoen for, at kroppen bliver påvirket. Hvileperioder kan nedsætte påvirkningen.

Den daglige vibrationsbelastning beskriver, hvor meget vibration en person bliver udsat for over en 8 timers arbejdsdag. Den daglige belastning er en sammenregning af vibrationsstyrker og den tid, man udsættes for den.

Vibrationernes acceleration måles i m/s² i tre retninger vinkelret på hinanden.

Aktionsværdier

Aktionsværdien beskriver, hvornår arbejdsgiveren skal handle for at nedsætte belastningen. Aktionsværdien er fastsat til 2,5 m/s². Med en vibrationsbelastning mellem 2,5-5 m/s² kan arbejdet fortsætte. Dog skal man undersøge årsagen til den høje belastning og forsøge at mindske den mest muligt. Det kan ske ved planlægning og ved at
bruge tekniske foranstaltninger.

Grænseværdi

Grænseværdien betyder, at der ikke må udføres arbejde med det tek­niske hjælpemiddel, hvis grænseværdien overskrides. Hvis grænseværdien overskrides, så skal der træffes foranstaltninger til at komme under grænseværdien.

Undgå unødvendige vibrationsbelastninger og sørg for, at belast­ningen bliver mindst mulig. Der en grænseværdi for helkropsvibrationer på 1,15 m/s², som ikke må overskrides og en aktionsværdi A(8) på 0,5 m/s².

Risikoen for skader øges ved fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen. Det samme er tilfældet, når musklerne er trætte, eller når ryggen er trykket sammen efter hårdt fysisk arbejde. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag eller mindre
påkørsler, øger også risikoen for skader.

Indkøb af maskiner

Det er vigtigt at sikre sig, at førerkabinens ergonomi er i orden. At der er frit udsyn til, hvad operatøren skal se, og at alle kontroller og betjeninger er placeret, så operatøren kan udføre jobbet uden at skulle vride og dreje sig i stolen.

Det er også vigtigt at gøre sig klart, at en ineffektiv maskine med for lille kapacitet til jobbet vil medføre længere eksponeringstider (generelt vibrerer de tungere maskiner også mindre).

  • Vælg maskiner med lavt vibrationsniveau
  • Køb om muligt køretøjer med affjedring
  • Inddrag evt. en arbejdsmiljørådgiver i vurderingen
  • Leverandører af maskiner har pligt til at:
  • Levere maskiner med en lav vibrationsstyrke
  • Levere køretøjer med sæder, der begrænser førerens vibrationer så meget, som det med rimelighed er muligt
  • Informere om vibrationsstyrken. Hvis den overstiger 0,5 m/s², skal størrelsen angives.

Vibrationsstyrken skal være angivet på dansk i brugsanvisningen og salgsmaterialet.

Reducer risikoen for skader

  • Kør med en hastighed, der ikke er for høj til det underlag, der køres på.
  • Vælg og afmærk køreveje, der fører uden om kloakdæksler, huller, brosten, køreplader m.v.
  • Jævn om muligt de strækninger, der ofte køres på.
  • Undgå massive hjul, hvor det er muligt.
  • Brug et sæde, der passer til køretøjet, herunder også maskinens
    vibrationsfrekvens. Sædet skal have god rygstøtte i forhold til de
    bevægelser, som arbejdet medfører. Det skal være vedligeholdt, nemt at indstille og indstillet til føreren. Føreren skal være grundigt instrueret i indstilling af sædet.
  • Sædet bør have indstillinger for frem/tilbage-bevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og evt. variabel lændestøtte. Specielt er god lændestøtte og indstillingen i forhold til førerens vægt vigtig ud fra et vibrationssynspunkt.
  • Indstil styretøj eller betjeningsgreb, hvis det er muligt, så det passer til føreren.

Dækkene på køretøjet skal være de rigtige og have et korrekt tryk. Sørg for, at køretøjets affjedring, støddæmpere m.v. er godt vedligeholdt.

Gode links

Bygergo.dk – tekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser

Byggeproces.dk – om alle aktører i byggeriet

front-form2
×

Vær opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve.

-->

Branchevejledninger